Double Trouble ✽ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Færdig
Tvillingerne Harry og Edward Styles er skolens mest populære fyre, da de er anførere på skolens fodboldhold. Dette finder den uskyldige Valerie Carter ud af, da hun starter på Riverdale High. Hun bliver venner med den upopulære Niall Horan, og har hurtigt lært hele hierarkiet at kende. Men hvad ingen kender til, er hvordan Harry er anderledes i forhold til sin bror. Edward lever livet, mens Harry er træt af, at alle forventer noget specielt af ham. Noget skolehjælp får hurtigt Valerie tættere på Styles-brødrene, og sådan bryder helvede løs. Og hvad sker der, når Niall får muligheden for at blive populær. Tør Valerie at følge med ham, eller fører skæbnen hende helt andre steder hen? Måske vejen til problematisk kærlighed?

705Likes
1026Kommentarer
101257Visninger
AA

13. 11 - ”Vi burde lave et væddemål.”

”Nu skal I bare høre alle sammen!” Vores musiklærer begyndte at skrive nogle ord op på tavlen, og pinte os alle, før hun forklarede, hvad det handlede om. ”I skal simpelthen skrive en sang, og derfor kommer I til at være grupper af to, hvor i får forskellige temaer.” Det var altså hvad ordene på tavlen betød.

Kærlighed, børn, problemer, død, mad, sport, break-up, familie – der var alt muligt, og jeg havde allerede fra start nogle jeg ønskede mere end andre. En sang om mad? Det skulle nok blive sjovt, lige meget hvem der endte med det tema.

”Dan og Lulu vil I komme op og trække?” Det overraskede nok dem begge, at de blev sat sammen som et hold. Forsigtigt rejste de sig, og havde skam vist i hele ansigtet. Det havde undret mig fra timens start, hvor Liam måtte være henne. Han var altid til musik, men i dag var han fraværende, hvilket betød Dan og Lulu skulle bruge tid på at arbejde sammen. Jeg forstod ikke deres problem, som de stod deroppe og så skrækslagne ud, da de trak temaet break-up.

Faktisk så alle skræmte ud, da temaerne blev trukket. Heather, der havde vist sig igen, trak sammen med Sandy temaet familie, og det lignede næsten hun kunne besvime hvert sekund. Jeg kiggede over mod Harry, der sad helt følelsesløs i ansigtet, og blot stirrede op mod æsken med sedler. Vores lærer kaldte de næstsidste op, Niall og en pige jeg ikke kendte, og det stod altså nu klart at Harry og jeg skulle arbejde sammen. Og da Niall med det første smil i denne time trak mad, kunne jeg altså konstatere at Harry og jeg skulle skrive en sang om kærlighed …

”Kom nu Valerie, det er ikke så svært.” Vi var hjemme hos Harry, og sad på hans værelse for at finde ud af, hvad vi kunne skrive. Dette tema havde jeg håbet mindst, for jeg kunne slet ikke beskrive følelser. Og slet ikke når jeg sad over for Harry.

”Jeg finder lige noget papir.” Han rejste sig og ledte efter en blok papirer, og havde denne gang også sin guitar med. Jeg anede ikke han gik så meget op i musik, at han faktisk ejede sin egen guitar, der hundred procent ikke var helt billig. ”Du ved skolens hierarki ikke?” Jeg nikkede forsigtigt. ”Måske kunne vi lave en sang om en pige, der længes efter en af de populære drenge, men han har allerede en kæreste?”

Jeg kunne egentlig godt lide Harrys idé, for så kunne man også lidt få ramt på nogle af de populære her på skolen. Især Edward, bare hvor det kun var Harry og jeg, der vidste det. ”Måske kunne vi tage udgangspunkt i Heather og Edward, og så er vi den ukendte piges tanker?”

Harry nikkede, ”jeg har allerede en idé.” Og ud af det blå begyndte han på en dejlig country melodi, mens teksten bare kom fra hans læber, som havde han haft den planlagt i uger.

 

”She is a pageant queen, with over 20 titles to her name

But here's the funny thing,

She's not a day older than 18”

 

Det overraskede mig, at Harry faktisk kunne synge. Dét havde jeg ikke troet fra en fodboldkaptajn. Men jeg kunne lide hvad jeg hørte, og skrev det han havde sunget ned. ”Kunne man så ikke komme ind på noget med pigens tanker?”

 

”See, I have bigger dreams, than living in this town

I'm not a beauty queen

I would stay, but I don't wanna drown”

 

Selv om Harry sang om en pige vi opfandt, kunne jeg se lidt af hende i mig selv. Der var så mange rundt om i Riverdale, der gerne vil væk, men de ville aldrig komme det. Jeg var en af dem, der ikke regnede med at dø i denne by, jeg skulle langt væk.

Der gik nogle timer, men til sidst havde vi første vers og omkvædet på plads, så nu galt det andet vers. Jeg var overrasket over mig selv, da jeg faktisk havde fundet frem til nogle sætninger, der kunne blive til noget. Det var bare et no-go for mig at synge, så jeg rakte papiret til Harry.

 

”He is the football star, the captain of the team

And it's so sad to think

That's it the only place he'll take his dream

In 20 years from now, when he's married to his beauty queen

He'll look down at his baby

Is this as perfect as it seems?”

 

Efter Harry havde sunget teksten, mødte vores øjne hinanden. ”Wow Valerie, det er virkelig godt.” Selv om han lød til at mene det, var jeg ikke enig. Jeg var tilfreds med at have fået skrevet Edwards situation, men ud over det, var det bare en tekst. ”Faktisk kan jeg se mig selv i noget af det der.”

Jeg kom i tanke om vores samtale i går, og at han efter det med fodbolden, havde skiftet fuldkommen emne. ”Mener du, at du regner med at spille fodbold resten af livet?”

Harry lagde forsigtigt guitaren fra sig. ”Det er så svært, Valerie.” Han sukkede forgæves. ”Jeg vil så gerne noget andet, men når jeg ikke ved hvad det andet er, så …”

Han lagde sig ned på gulvet og kiggede op i loftet, og så ud til at have givet op i forhold til sine fremtidsplaner. ”Hvad med musik? Du har talent for både sang, sangskrivning og at spille guitar.” Der vil stille i nogle sekunder, mens han tænkte det igennem. ”Jeg mener ikke, at du skal blive kendt sanger, men du kunne studere musik.”

Harry lå stadig ned, da han drejede sit ansigt for at kigge på guitaren. Han så ud til  det mindste at tænke over det. Og da han satte sig op, for at tage fat i guitaren, smilede jeg af ham. ”Måske kunne det godt lade sig gøre, men min far-”

”Sig din far i mod.” Jeg vidste ikke hvilket familiemiljø Harry levede i, men at blive fanget i en fremtid med bolde, som han ikke gad, ville jeg ikke tillade. Ingen fortjente at bruge årtier på noget, de ikke elskede at lave.

”Men-” Harry skulle til at forklare mig situationen, da døren til hans værelse blev skubbet op, og Edward trådte ind. ”Hvad vil du Edward?”

Jeg mærke hans stirrende blik, og vendte mit ansigt væk fra ham. Det, at jeg sad på Harrys værelse, og var sammen med Harry, var præcis det modsatte af, hvad han ønskede. ”Jeg hørte jer bare lige, og så ville jeg bare sige, at jeg glæder mig til matematik i morgen, Valerie.” Han grinte for sig selv, da han forsvandt ud af døren igen, og både Harry og jeg vidste, at det ikke tegnede godt.

”Hvad er hans problem?” Jeg sukkede, og kiggede på teksten vi havde skrevet om ham.

Harry så heller ikke ud til at vide det, ”en eller anden dag, håber jeg, at han ændrer sig. Jeg ved bare ikke, hvad der skal til.”

Edward var et stort mysterium, og jeg anede virkelig ikke, hvad der kunne hjælpe ham. ”Er du hjemme i morgen, når jeg kommer?”

Det ærgrede mig, da han rystede på hovedet. Jeg havde absolut ingen beskyttelse, når jeg skulle lave matematik med den onde tvilling. ”Valerie jeg er virkelig ked af min opførsel i går.”

Hans forsøg på at kysse mig gik ham altså stadig på. Jeg havde ellers håbet, at han ville lade det ligge. ”Harry, det er lige meget. Næste gang måske.”

Han nikkede med et forsigtigt smil. ”Ser jeg frem til så.”

Nogle minutter gik uden vi rigtigt snakkede til hinanden. ”Vi burde lave et væddemål.”

”Et væddemål? Jeg har ikke været så heldig med sådan noget.”

Harry grinede blot. ”Hvad med vi spiller et brætspil, og den der taber skal gøre noget.”

”Og hvorfor skulle vi det?”

”Skubbe grænser, få lidt spænding i livet.” Harry gav mig et smil, og jeg vidste ikke, at han følte sit liv var så ensartet. Jeg kunne godt se det for mig, men at det irriterede ham så meget, havde jeg ikke regnet med.

Derfor sagde jeg ja. Det kunne da ikke gå så galt? ”Hvis du taber, skal du fortælle din far, at du ikke gider spille fodbold.” Hans øjne blev store, og det havde han nok ikke tænkt ville blive mit.

”Men det er jo-”

”Du sagde det selv: Vi skulle skubbe grænser.”

Harry sukkede, ”fint, men så skal du kysse en dum dreng, der har brunt krøllet hår og grønne øjne.” Jeg var ikke helt sikker på, hvad Harry mente. Men han kunne umuligt sige han selv var dum, så derfor måtte det være Edward.

Og jeg ønskede ikke at kysse Edward Styles.

Derfor prøvede jeg med al min strategi at vinde spillet. Desværre var min viden ikke god nok, for da Harry svarede rigtigt på et spørgsmål om en af USA’s præsidenter, kunne jeg se mig slået.

Jeg skulle altså nu kysse krøltoppen. 

 

----

Hvis folk skulle være i tvivl, er sangen de skriver, den jeg bruger i traileren. :D

Nå, hvad tænker I så om dette kapitel, man kan godt sige en masse blev afsløret, da de trak deres temaer i musik ;)

Men nu skal Valerie altså kysse Edward, tror I det sker? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...