Double Trouble ✽ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Færdig
Tvillingerne Harry og Edward Styles er skolens mest populære fyre, da de er anførere på skolens fodboldhold. Dette finder den uskyldige Valerie Carter ud af, da hun starter på Riverdale High. Hun bliver venner med den upopulære Niall Horan, og har hurtigt lært hele hierarkiet at kende. Men hvad ingen kender til, er hvordan Harry er anderledes i forhold til sin bror. Edward lever livet, mens Harry er træt af, at alle forventer noget specielt af ham. Noget skolehjælp får hurtigt Valerie tættere på Styles-brødrene, og sådan bryder helvede løs. Og hvad sker der, når Niall får muligheden for at blive populær. Tør Valerie at følge med ham, eller fører skæbnen hende helt andre steder hen? Måske vejen til problematisk kærlighed?

704Likes
1040Kommentarer
99216Visninger
AA

12. 10 - ”Undskyld, jeg blev revet med af stemningen.”


Jeg nød min fridag, da uret passerede 12. Selv om det var torsdag, havde skolen en årsdag eller noget, som de havde besluttet gav eleverne fri. Ikke at jeg forstod det, men er du gal jeg elskede det. Det var nu altid dejligt at have fri fra skole. Hvad ikke var helt lige så skønt, var når ens far stadig ikke havde et arbejde, og altså var hjemme sammen med en. Det der med fridage var også en fordel, fordi man kunne være alene. Men nej – min far skulle selvfølgelig være her, mens han fornøjet forkælede mig lidt for meget. Alligevel elskede jeg min far, så jeg kunne ikke klage.

Noget jeg til gengæld klagede over, var da ringeklokken gav lyd. Hvem enten der valgte at forstyrre mig i dag, havde valgt det forkerte tidspunkt.

Alligevel blev jeg i nogle få sekunder glad, da jeg så krøltoppen stå uden foran min dør. Desværre varede den glæde kun i få sekunder, da tvillingen åbnede munden, og mit håb forsvandt.

Det var Edward.

”Jeg håber du lader mig komme ind, så jeg ikke behøver skubbe til dig.” Irriteret over hans udstråling, gik jeg et skridt til siden, for at undgå skubbet. ”Hyggeligt hjem du har der.”

Med et suk lukkede jeg døren bag mig, ”bare kom til sagen, Edward.”

Han smed sig i sofaen, jeg for kort tid siden havde ligget i. Han opførte sig som ejede han verden, og jeg havde ondt på Harrys vegne. Han levede med den knægt hver dag.

”Hør Valerie.” Han lå ikke i sofaen længe, da han rejste sig op, for at gå helt tæt på mig. ”Der er noget du skal forstå.” Jeg følte allerede, at dette ville blive en samtale, hvor Edward ville bestemme alting, og jeg ikke ville få et ord indført, der ville betyde noget. ”Du kan ikke bare tro, du kan starte på Riverdale og være en del af de populære.”

Dét var altså samtalens emne. Hvordan jeg opførte mig på Riverdale. ”Hvem siger jeg gider være en del af de populære?”

Edward rullede med øjnene, ”vi så alle, at du dansede tæt med Harry i går, søde Valerie.”

Han måtte være jaloux. Heather havde ikke været hos ham i går, og så snart nogle andre end ham, dansede tæt, blev han misundelig. ”Ja, jeg dansede tæt med Harry. Jeg så ikke dig med Heather?” Edward hade gjort mig en smule mopset, og jeg var straks irriteret over mit toneleje, da jeg snakkede til ham. Det var ikke meningen, at det skulle komme ud på den måde. ”Heather var syg, okay? Hvorfor er det sådan et stort problem?” Han holdt en kort pause, for at tone sin vrede lidt ned, før han snakkede videre. ”Men i hvert fald, jeg kom for at sige, du skal holde dig væk fra Harry.”

”Skal jeg holde mig væk fra Harry?” Nu havde jeg til gengæld en grund til faktisk at være mopset. ”Hvorfor skulle jeg adlyde dig, Edward?”

Han grinede kort, men blev hurtigt seriøs. ”Harry har det med at knuse folks hjerter, Valerie. Det er for dit eget bedste.”

Han måtte tro jeg var dum, hvis jeg bare sådan valgte at gøre som Edward sagde. Harry havde haft én kæreste, og det var Steph. Derfor gav Edwards løgn altså ikke spor mening. Hvad var der galt i, at jeg var sammen med Harry?

Jeg skulle lige til at spørge ham, da min far afbrød os i vores uofficielle stirrekonkurrence. ”Oh hej Harry.” Detaljen om Harry havde en tvilling, havde endnu ikke været et taleemnerne, når jeg havde snakket med min far. ”Din bil er færdig for resten.” Min far smed avisen, han havde hentet, på køkkenbordet og forventede, at Edward ville gå med ham.

Jeg skyndte mig at forklare min far, hvad der foregik: ”Far, det er ikke Har-”

Desværre så Edward en god mulighed for at lege sin bror, og afbrød mig: ”Lækkert! Jeg var nu også på vej hjem.”

Han skulle til at gå efter min far, da jeg trak ham i armen. ”Hvad har du nu gang i?”

Edward trak irriteret sin arm til sig. ”Jeg ved du sikkert ønskede, at Harry kunne været kommet og hentet sin bil, men jeg kan lige så godt køre den hjem for ham.”

Han havde vundet, jeg vidste det og jeg hadede det. Derfor valgte jeg at overlade ham til sig selv og min far, og smuttede ind på mit værelse, hvor jeg kunne slappe af alene.

Der gik kun et kvarter, før min mobil gav lyd fra sig. Forundret kiggede jeg på skærmen, og så at Harry havde skrevet til mig.

Hvad dælen lavede Edward hjemme hos dig?!

Edward måtte have kørt bilen hjem, og selvfølgelig var Harry blevet overrasket og forvirret. Hvis jeg havde været ham, havde jeg også skrevet til mig, for at finde ud af det hele.

Kan vi snakke face to face?

Eftersom min afslapningsdag allerede var ødelagt, kunne jeg ligeså godt bruge noget tid med Harry også. Så da han svarede, at han ville hente mig og køre mig et sted hen, smilede jeg.

Det ringede på døren, men denne gang nåede jeg det ikke før min far. ”Hej igen Harry. Du kommer vel ikke fordi din bil er i stykker igen vel?” Jeg hørte panikken i min fars stemme, fordi han troede, han havde lavet en fejl.

Harry fik øje på mig for enden af trappen, og udtrykte i hans blik, at han skulle bruge en forklaring. ”Bare rolig far, intet er galt.” Min far vendte sig og fik øje på mig. ”Du burde nok vide, at Harry har en irriterende tvillingebror ved navn Edward. Ikke for at fornærme dig, Harry.”

Harry grinede blot, ”alt er fint.”

Min far kiggede skiftevis på mig og Harry, og skulle have tingene sat sammen. ”Jeg er ked af, at jeg bare sådan gav din bil til din bror.”

Harry trak på skuldrene med et smil, ”det kan ske for selv den bedste.” Han blinkede forsigtigt, og kiggede igen hen på mig. ”Men hvis du ikke har noget i mod det, Harvey, så vil jeg gerne tage din datter med ud på en tur.”

Jeg kunne se overraskelsen i min fars øjne, da han lige skulle tage sig sammen til at blidt at skubbe mig ud af døren. Jeg lukkede døren, og fulgte Harry hen til hans egen bil.

”Hvor er vi så på vej hen?” spurgte jeg Harry, da han drejede ned af vejen.

”Det er et sted, jeg altid tager til, når jeg trænger til at være alene.”

Jeg regnede hurtigt ud, hvilket sted han mente, da han kørte ned imod skoven. ”Men du er jo ikke alene nu?”

Han trak på skuldrene som træerne voksede sig store omkring os, og lyset stille blev lukket ude. ”Jeg kan også godt lide det sådan her.” Med et smil kiggede jeg blandt de mange træer, og mindes min første dag her i Riverdale, hvor jeg havde kørt den modsatte vej.

Harry stoppede bilen på den lille parkeringsplads, der egentlig kun var afmærket med nogle sten. Stedet her var meget øde, indtil man krydsede broen og ville nærme sig udkanten af London. Jeg huskede tydeligt, da jeg selv havde kørte over broen, og sådan havde følt mit liv var ovre.

”Nå fortæl mig: hvad havde Edward gang i?”

Der var et slags hegn opbygget af nogle bjælker, som Harry lagde sin underarm på, mens han studerede bølgerne. Jeg valgte at gøre det samme som ham, og følte mig faktisk mere fri. ”Han prøvede at tvinge mig til, ikke at være sammen med dig.”

”Hvad?” Harry var tydeligvis overrasket, men var stadig delvis rolig i sin stemme.

Jeg trak forsigtigt på skuldrene, ”jeg ved ikke hvorfor.”

”Han er jaloux.” Harry virkede helt sikker i sit svar, men jeg troede ikke helt på det. Hvorfor skulle Edward være jaloux, når han havde en pæn kæreste, og var populær som fodboldholdets anfører? Han havde endda mere end Harry.

”Men han har jo så meget?”

Harry fnøs stille. ”Men stadig har han så mange hemmeligheder ingen kender til. Ikke engang jeg kender til alle detaljerne dengang med Mary.”

”Mary?” Aldrig havde jeg hørt folk tale om denne Mary, men det lød også til, at Edward ikke ønskede hende nævnt.

Harry så heller ikke helt ud til at vide, om han burde fortælle mig det. Men jeg var glad for, at han gjorde det. ”Mary Odell er Edwards ekskæreste. De var sammen for omkring to år siden, men det sluttede da Mary blev gravid.”

”Gravid?” Jeg blev overrasket over, at Edward som syttenårig havde været med til at gøre en pige gravid.

Harry nikkede, ”det værste er, at Mary kommer fra en virkelig katolsk familie. Hendes mor Frances var lige ved at lægge sag an mod vores familie.” Jeg havde aldrig rigtigt sat mig ind i den katolske livsstil, men det lød ikke til at have været særlig godt i denne situation.

”Men hvad skete der så?”

”Mary fik en abort, inden moren fandt ud af hun var gravid. Morens problem var, at Edward ikke var katolik.” Harry virkede ked af det og følte med hans bror, som han forklarede mig det hele. Men Mary og Edward var altså ikke sammen i dag – kunne hele den historie være grunden til Edwards opførsel den dag i dag? Var Edward Styles i virkeligheden en såret dreng, der fik lidt glæde i livet ved at nedgøre andre?

”Men lad os skifte emne. Jeg har ikke fortalt nogle om dette før, så jeg håber du tier stille.” Han kiggede ikke på mig, og derfor var jeg usikker, om han så mit nik. Men hvordan kunne jeg fortælle sådan noget videre? ”Jeg håber ikke du har tænkt dig at adlyde Edward, Valerie.”

”Så ville han jo vinde.”

Harry smilede, ”godt, for han er som sagt bare jaloux.”

”På hvad dog?”

Først nu drejede Harry sit blik hen mod mig og gav mig et forsigtigt smil. ”På det vi er ved at få.” Jeg kunne let høre i hans stemme, han skulle indsamle modet til at sige det. Han havde lige fortalt, hvordan han følte. Han kunne godt lide mig.

Jeg ved ikke hvordan Harry forventede det her skulle gå, men da han forsigtigt prøvede at nærme sig, blev jeg nødt til at gå lidt væk. Han havde prøvet det før med Steph, men jeg havde aldrig været i et forhold, og anede virkelig ikke hvordan man gjorde sådan noget. Derfor kunne jeg ikke bare sådan kysse ham, selv om en del inden i mig, vel ønskede det var sket.

”Undskyld, jeg blev revet med af stemningen,” forklarede han.

Det gav mig en tryg fornemmelse, at han ikke bare skrottede mig på grund af min usikkerhed. ”Jeg kender dig bare ikke særlig godt, Harry. Hvorfor fortæller du mig ikke noget personligt?” Et smil var til at finde på mine læber, men et suk kom fra Harry.

Der gik nogle sekunder, mens han så ud til at samle sig mod. Han studerede den lille sø, og trak vejret dybt. ”Jeg hader at spille fodbold.” 

 

----

Er I godt klar over, at denne historie har 500+ favoritlister! Kan ikke fatte det - mange gange tak!

Men nu fik I altså lidt inside info om Edward , og jeg kan godt fortælle jer, at det med Mary ikke er helt ligegyldigt for historien. Der kommer meget mere om hende senere, bare vent.

Og så var Harry og Valerie lige ved at kysse, jaaaa. Jeg skal have fundet et parnavn til de to, så kom gerne med jeres forslag! :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...