Double Trouble ✽ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Færdig
Tvillingerne Harry og Edward Styles er skolens mest populære fyre, da de er anførere på skolens fodboldhold. Dette finder den uskyldige Valerie Carter ud af, da hun starter på Riverdale High. Hun bliver venner med den upopulære Niall Horan, og har hurtigt lært hele hierarkiet at kende. Men hvad ingen kender til, er hvordan Harry er anderledes i forhold til sin bror. Edward lever livet, mens Harry er træt af, at alle forventer noget specielt af ham. Noget skolehjælp får hurtigt Valerie tættere på Styles-brødrene, og sådan bryder helvede løs. Og hvad sker der, når Niall får muligheden for at blive populær. Tør Valerie at følge med ham, eller fører skæbnen hende helt andre steder hen? Måske vejen til problematisk kærlighed?

704Likes
1040Kommentarer
99204Visninger
AA

3. 1 - ”Edward Styles og hans bror Harry: Tvillingekaptajnerne.”


”Er du klar til at sige farvel?” Min mors hånd lagde sig på min skulder, mens vi sammen lod blikket løbe langs med floden, der skilte mig fra fremtiden. En fremtid, jeg endnu ikke kunne afgøre, hvordan ville blive. Det eneste jeg vidste, var det faktum, at vi snart ville forlade storbylivet for altid, og befinde os i en lille by ved navn Riverdale. Floden foran os, der virkede fredelig i den kølige vind, havde givet navn til byen. Hvor dalen kom fra, anede jeg ikke.

Et suk undslap mine læber, ”det er jeg vel.” Min mor lod sin hånd glide ned ad min ryg, for at blive trukket væk, og sammen med min far afventede de derefter min entre i den lille firmabil.

Efter smækket havde lydt fra bildøren, trådte min far på speederen. Træerne omgav bilen, og lod den skinnende sol skimme igennem nogle af træernes toppe. ”Hvornår er vi der helt præcist?” spurgte jeg fra bagsædet, da skoven så ud til at fortsætte flere kilometer forude. 

Min mor studerede kortet nærmere og lod pegefingeren bevæge sig i retning med vejen, ”skoven burde holde op om lidt.” Et kort nik var det eneste, jeg gav hende, mens jeg så en lille kanin hoppe igennem skovbunden. Og pludselig kom lyset igen, og landskabet af en lille by med nogle imødekommende huse, fyldte mit blik. Nogle elever så ud til at være på vej til en senere mødetid på den lokale skole, og bar deres identiske blå tasker på ryggen.

Fem minutter efter standsede bilen på skolens parkeringsplads, og det var nu meningen, at jeg på egen hånd skulle tage de første skridt på min nye skole. Riverdale High, stod der med store blå bogstaver, og jeg følte allerede det blå og hvide tema, hele skolen bar præg af. Riverdale High – kreativt.

”Her er så dit skema, og ønsker du at være med i nogle fritidsaktiviteter?” Damen skrev straks videre på tastaturet med de akrylfarvede negle, efter at have udført det arbejde, hun var ansat til at gøre. Med et skeptisk nik, lod jeg blikket lande på de mange sedler, hun viste mig på bordet. Alt fra videoredigering til spisning, og mon ikke også der var en gruppe for rødhårede.

Dog var det eneste jeg fandt interessant det frivillige undervisning. Og eftersom skolen ikke lignede noget af højt niveau, så jeg mig selv have tid til at hjælpe en anden elev. ”Jeg vil gerne melde mig til frivillig undervisning.” Kvinden strålede bagefter, da hun nok ikke havde forventet, at nogle ønskede det. 

”Det er bare super, sådan nogle flittige elever mangler vi her på stedet.” Hun fandt en kuglepen frem fra en tilproppet krukke og lod sit blik studere mit ansigt. ”Hvad er dit navn pigebarn?”

”Valerie Carter.” Jeg præsenterede mig selv, og så hendes kruseduller af en håndskrift få skrevet nogle kun lige læselige bogstaver ned. Og derefter fik jeg udleveret sedlen. ”Jeg vil fortælle eleven, at han kan forvente dig kl. 16 efter skole.”

Der var da heller ikke nogle som helst, der gad det her frivillige undervisning, da hun forventede jeg allerede kunne træde til i dag. Min første skoledag. ”Ja, det er vel fint.” Adressen fik mig bare til at blive endnu mere skræmt, da jeg ikke engang kendte min egen adresse endnu. 

Med notepapiret i lommen, klar til at blive læst op for buschaufføren senere for hjælp, gik jeg ned af de hvide gange. De blå skabe var identiske op og ned ad gangen, så var det ikke for numrene, havde jeg aldrig fundet mit eget skab. Men heldigvis kunne jeg sekundet før klokken ringede,  åbne det med den udleverede kode. Jeg sørgede for at have hovedet stukket helt ind i skabet, for ikke at blive set af nogle, og hurtigt være stemplet som den nye pige. Og da jeg hørte stemmer, hvor samtalen klart afgjorde populariteten, sukkede jeg lettet op, da de ikke lagde mærke til mig.

”Jeg gider bare ikke alle de piger, der tror de kan noget, svede tårer i dag.” Jeg behøvede ikke engang kigge for at regne ud, det var populære piger, der diskuterede dagens nyheder. Og da samtalen kort efter fortsatte, blev det sat fast, hvilken slags populære.

Cheerleaderne.

”Come on, Heather. Det er jo sjovt at give dem en lærestreg og se dem løbe grædende væk.” En anden pige snakkede, og glædede sig over at pine andre folk.

”Det har du nu ret i, Lulu.” Jeg hørte identiske grin, mens stemmerne blev svagere og svagere. Og først, da jeg ikke hørte dem længere, kiggede jeg frem og fik de blå og hvide farver tilbage.

”Hey, du må være ny?” Da jeg hørte spørgsmålet, kunne jeg have slået mig selv, for ikke at være blevet inde i skabet i bare få sekunder mere. For selvfølgelig skulle en eller anden stille sig selv spørgsmålet, hvor man havde set mig før, og derefter komme frem til svaret, at det ikke var hændt.

En smilende blond dreng, der var iført en grøn trøje, smilede til mig. Glæden over at se en anden farve, fik mig til at trække på smilebåndet. ”Jo, jo det er jeg.”

Han nikkede og gav mig et stort smil. Eftersom skabet foran ham var åbent, afgjorde det, at vi var skabsnaboer. Derfor håbede jeg inderligt, at han ikke var slem, da han rakte sin hånd frem mod mig. ”Mit navn er Niall Horan.”

Irsk. Det måtte være irsk. ”Jeg hedder Valerie.” Eftersom denne Niall ikke havde fortalt, om han skulle tilhøre nogen form for gruppe, der senere hen kunne irritere mig, lod jeg efternavnet udeblive af samtalen.

”Valerie, det navn har jeg ikke hørt før.” Han tykkede nærmest på navnet, før han snakkede igen. ”Kan jeg kalde dig Ree?”

”Ree?” Aldrig i mit liv, havde nogle kaldt mig et kælenavn, så at det var et af de første spørgsmål, jeg blev spurgt om, undrende mig.

Niall grinede, ”Ree it is.”

Og før jeg vidste af det, havde jeg taget de næste skridt ned ad gangen med den grinende Niall Horan, jeg endnu ikke anede, hvem egentlig var. Men da kantinen blev til et helvede, pga. en masse stirrende blikke, fandt jeg hurtigt ud af, at Niall måske kunne blive min ven. Så fast besluttet på et sted langt væk fra cheerleaderne, fulgte Niall mig med hen til et tomt bord.

Og da nogle bredskuldrede drenge, gjorde grin med ham kort efter, kunne jeg forstå, at Niall langt fra var populær. Jeg fulgte drengene, og så dem blive omfavnet af cheerleaderne, der også gav dem kys på læberne, for lige at understrege for publikummet, at de havde hinanden. Med et ryst på hovedet, lod jeg blikket falde på Niall over for mig. ”Det er mandag d. 16,” informerede han mig om, hvilket endte med, at jeg løftede mit ene øjenbryn af ham.

”Øhm, du lidt langsom?” Jeg sørgede for også at give ham et smil, for ikke at miste den kontakt, jeg havde til at lære skolen at kende.

Så da han bag efter forklarede, forstod jeg bedre. ”Hvert år den 16. i starten af foråret har cheerleaderne og fodboldholdet deres anden runde med optagelser.” Han tyggede i sin burger. ”Derfor er alle totalt oppe at køre.”

Det forklarede straks episoden på gangen med samtalen, og jeg nikkede forstående til Niall. Jeg fandt bordene i midten, hvor en lyshåret pige kyssede igennem med hendes kæreste. Med det brune krøllede hår, så han ikke helt dårligt ud, og det var nok derfor pigen havde valgt ham.

”Hvorfor prøver du så ikke at komme på fodboldholdet?” Man kunne vel godt starte spørgerunden, for at finde mere ud om Niall.

Han kiggede irriteret på fodbolddrengene, og lagde i had sin burger tilbage på bakken. ”De smed mig af holdet.” Hans svar var det sidste, jeg havde forventet. ”De mente jeg spiste for usundt, og derfor ikke kunne bruge mig, tsh.” Han var tydeligvis stadig påvirket af det, og mon ikke også det var grunden til, vi sad her alene ved bordet.

”Hvem af dem er de mest populære?” Jeg adspurgte Niall for at kunne være forberedt på, hvem jeg skulle undgå fremover.

Niall tørrede sig om munden. ”Ser du pigen med det sorte hår, der sidder ved siden af den krøllede fyr?” Jeg nikkede. ”Det er de to anførere. Heather er anfører for cheerleaderne, og Edward er den ene af kaptajnerne for fodboldholdet.”

Det kunne altså kun være Heather, jeg havde hørt på gangen, snakke til denne stadig ukendte Lulu. ”Hvad mener du med den ene af kaptajnerne?” spurgte jeg, da jeg havde gentaget Nialls sætning inde i hovedet.

Jeg nåede lige akkurat at stille spørgsmålet, da døren til kantinen blev åbnet, og alle blikke faldt på en identisk dreng til Edward. Niall forklarede: ”Edward Styles og hans bror Harry: Tvillingekaptajnerne.” Med det krøllede brune hår, gik Harry forbi bordene og tog først solbrillerne af, da han stirrede på mig. Uden heldigvis at stoppe, fortsatte han op mod bordene og gav da lige mandlige kram til nogle af drengene.

”Harry og Edward Styles, gætter jeg på?”

Niall nikkede. ”Alle ser op til dem. Og jeg tør vædde med, alle pigerne på skolen ønsker at date Harry.” Det gav sig selv, hvorfor det kun var Harry, pigerne var interesserede i, da Heather og Edward kort efter begyndte at kysse igen. Harry var altså single.

”Stort set alle cheerleaderne har en kæreste, men når man er en dem på holdet, finder man hurtigt ud af, hvor mange af forholdene, der er fake.” Niall nikkede for sig selv, og jeg var helt enig med ham. Fra afstand så alle forholdene falske ud. Især Heather og Edwards.

”Liam elsker virkelig Lulu, men Lulu er ligeglad med Liam.” Efter Niall forklarede mig hvem Liam var, kunne jeg sagtens se det. De to, der havde kysset tidligere, sad nu bare og snakkede, mens Liam sad og beundrede Lulu, mens hun bare plaprede løs. ”Heather og Edward elsker hinanden, og det passer nu også meget godt, når de begge er overhovederne.” Så min idé om at Heather og Edward altså ikke elskede hinanden, fik jeg nu forklaret var forkert.

”Selv om jeg kommer fra London, har denne by allerede imponeret mig mere.”

Niall smilede til mig. ”Jeg er heller ikke født her i Riverdale.” Jeg havde nu regnet den ud, men at han selv fortalte det, gjorde det bare til en sandhed.

”Irland ikke?”

Han nikkede, ”Mullingar mere præcist. Jeg flyttede hertil for nogle år siden, men har stadig holdt fast i min irske accent.”

”Det kan man godt høre. Det synes jeg er et godt valg, så kan du skille dig ud.”

Selv om han smilede til mig, var det klart, at han nok ikke var enig med mig. ”Du ved, Ree: at skille sig ud er ikke den bedste idé her på Riverdale High.”

 

----

Jaaaa, kapitel 1 :D Nu har I da fået et lille indblik af Riverdale High.

Hvad tænker I om Ree og Niall, tror I de bliver venner?

Og har I nogle tanker om Harry, efter hvad, der er blevet beskrevet? :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...