Rejsen til Ceylon

Unge, engelske Annabell har giftet sig med plantageejeren Charlie, som bor på Ceylon. Foran hende ligger en 4 uger lang rejse med færge og tog mod det tropiske paradis, og oplevelserne på vejen er mange.
-Fortælling foregår i år 1904, dengang England havde underlagt og koloniseret store dele af verden.

Maleriet "Færge" er valgt til inspiration.

11Likes
19Kommentarer
1058Visninger
AA

2. Kapitel 2

Suiten var vidunderlig! 

Annabell havde været bekymret for at skulle tilbringe 4 uger ombord på damperen, men åndede lettet op, da Charlie viste hende ind i deres værelser.

Suiten bestod af en stue og et soveværelse, og Annabell var fuldstændig ligeglad med at hun skulle dele lavatorium og toilet med 3 andre damer, for rummene var ganske enkelt smukke. De var moderne indrettet med lyse paneler, blomstret tapet og elegante møbler - alt sammen oplyst af elektriske lamper.

Der gik flere øjeblikke før det gik op for hende af værelserne ikke have nogen vinduer. Men det gjorde ikke noget for de var så lyse at hun følte sig langt mere fri end i forældrenes mørke victorianske stuer hjemme i England.

Hjemme. Hun hørte ikke hjemme i England længere. Hun hørte hjemme hos Charlie i hans bungalow på Ceylon. Hun forestillede sig at bungalowen ville være lige så lyst indrettet og at der ud af vinduerne blafrede lette hvide gardiner som spøgelser.

Hun forsøgte at forestille sig hvordan Ceylon mon så ud. Hun havde set billeder, men de var kedeligt brune og Charlie havde fortalt om alle farverne. Han havde fortalt om de uendelige grønne thémarker, om de farvestrålende klæder og krydderier der blev solgt i Colombo og om de eksotiske planter og dyr der levede på øen. Han havde fortalt om moderens pragtfulde have på forældrenes bungalow og foreslået at Annabell også kunne anlægge een på hans egen. Deres egen.

Hun vendte sig mod ham og han tog hende i sine arme. "Her kan jeg sagtens tilbringe en måned alene med dig!" smilede hun og lagde hovedet mod hans bryst.

" - Det bliver jo nok desværre den eneste bryllupsrejse vi får. Far har brug for min assistance på plantagen.." 

Hun så op på ham. "Det gør skam ingenting, my love. Hvis vi var rejst til Venedig ligesom Elizabeth Bosworth derhjemme, så ville vi sikkert have tilbragt al tiden alene på hotellet!" hun lo. "Men jeg håber da, at du får lidt tid til at vise mig rundt på Ceylon først!" 

"Selvfølgeligt gør jeg det!" sagde han. "Men jeg håber nu, at det er muligt at lokke dig ud af et hotelværelse, for jeg har en overraskelse til dig."

Annabells øjne blev store og forventningsfulde, men han smilede bare og sagde: "Neej, du får ikke at vide hvad overraskelsen består af endnu!"

"Er du helt sikker?" spurgte hun med barnlig og honningsød stemme. Men han blinkede bare frækt til hende.

Hun trådte helt tæt på ham og trak hattenålen ud og kastede skødesløst hatten på gulvet, mens hun så direkte op i hans nøddebrune øjne med et skælmsk smil. Så løsnede hun langsomt det lysebrune hår og een for een gled lokkerne ud af den elegante frisure, og lagde sig om hendes skuldre. Hun vidste hvor meget han attråede hende, når krøllerne hang løst og vildt om hendes ansigt.

Hans blik blev mørkt af begær, men skinnede stadigt drilsk. Han løftede hende op i sine arme og bar hende hen til sengen.

"Det er vist også på tide at vi får soveværelset indviet, Mrs. Lerwick" mumlede han.

"Ja du godeste! Vi har jo allerede været her i hele fem minutter.." Lo hun, men blev stille da han forsigtigt knappede kjolelivet op og kyssede hendes hals. 

 

Hun prøvede igen at liste hemmeligheden ud af ham, da de en halv time senere lå nøgne i sengen og kiggede op i loftet. Til sidst gav han efter: "Vi bliver ikke her på skibet i en måned."

Annabell satte sig op i sengen og så på ham med et uforstående blik.

"Vi står af i Port  Said ved Suezkanalen og rejser videre en uge senere - jeg tænkte at du havde lyst til at se Ægypten." forklarede han.

Hun lagde sig ned igen og så på ham. "Åh, jeg ville sådan ønske at Aidan kunne komme med. Han interesserer sig frygteligt meget for pyramider og den slags!" 

"Jeg ville nu ikke være så glad for at have din bror med på vores bryllupsrejse, skat" lo han drillende. "Men vi kan jo sende ham et postkort fra Ægypten. Jeg har aftalt et møde med en arkæolog i Kairo, de er vist igang med en udgravning.. Lyder det ikke spændende?"

Hun nikkede smilende og lod hånden glide henover hans bryst og fingrene lege med de små bløde hår der dækkede næsten hele hans brystkasse.

Det lød vældigt spændende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...