A boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2013
  • Opdateret: 27 dec. 2013
  • Status: Igang
Mie er en stille pige på 15. Hun hader alt og alle. Drengene føler sig altid tiltrukket af hende, hvilket får hende til at hade mennesker mere og mere. Hun hader sine forældre for at hvad de gør. Hun holder sig for sig selv. Hun prøver at pjække så lidt så muligt.

En dag da der kommer en ny dreng i klassen, falder pigerne nemt for ham. Men han afviser pigerne, som Mie afviser drengene. Der falder hun interesse for ham, men ikke på samme måde som pigerne falder for ham. Men hun lader være med at snakke til ham den første uge. Ved en pjækkedag sad hun ved biblioteket, og pludselig stod der en fremmed overfor hende...

16Likes
19Kommentarer
1108Visninger
AA

1. Kapitel

Den nye dreng

Mie vågnede tidligt den morgen, selvom hun ikke glædede sig til noget, hun kunne bare ikke sove mere. Hun besluttede stod foran sit vægspejl. Synes i spejlet fik hende til at hade det mere, og alt glæden fra hende forsvandt, og Mie blev til en skygge i sig selv. Hun fandt noget i sit skab som hendes mor havde købt dagen før. En stor pink sweater, med en elefant på, hvor den siger "Kram mig!" Mies mave slog knuder, og hun smed alt det hendes mor havde købt over i en anden ende af værelset. Hun fandt sit normale hverdags tøj, og tog det på. Da hun på sig selv i spejlet, blev knuden i maven mindre, men der manglede noget. Knuden i maven blev større end den var før. Hendes øjne faldt på saksen på hendes bord. Billedet af hende som 5-årig hvor hun klippede sit hår af foran sin mor, kom frem for hendes øjne. Et smil bredte sig på hendes læber. Hun overvejede at gøre det igen.

Hun rystede på hovedet, for hun kunne også huske at efter hun havde klippet det hele af, havde hendes mor slået hende. Hun sænkede blikket og så ned på sine fødder. Efter den episode havde hun hadet sin mor mere end noget andet menneske hun ellers hadede. Hun tog fat i sin taske og gik ud i køkkenet hvor hendes mor sad på en stol i sin morgenkåbe, mens hun drak sin morgenkaffe. Hun gik hen og tog en ris-kiks til morgenmad. "Hvis du bliver ved med at spise sådan der hver morgen, ender du bare med at få anoreksi." mumlede hendes mor. Mie ignorerede hende ved at se over mod døren. Hun tog fat i sin taske og gik mod skolen. Hun havde pjækket dagen før. Skolen var for kedelig for hende.

Hun havde ingen jakke på, selvom det var vinter og koldt. Det eneste hun havde på var en hvid T-shirt og en sort top på. Så nogle jans og nogle sorte sneakers. Da hun gik ind af skoleporten, så hun nogle piger fra sin klasse fnise. Ikke af hende, men de snakkede om en eller anden Marcas. Mie fnøs. Man kan da ikke hedde Marcas. Det var sikkert en fra de større klasser. Hun kom ind på gangen og ind i sin klasse.

Der sad en fremmed på hendes plads. Hun stod foran sit bord og så på drengen. Han var høj, selvom han sad ned. Håret var mørkt, næsten sort, og hang ned over det ene øje. Han var næsten helt hvid i huden. Drengen var tynd, selvom han havde en tyk sweater på. Han havde lukket øjnene, men han kunne åbenbat mærke at Mie kiggede på ham. Så han åbnede øjnene, og øjenfarven overraskede Mie lidt. Hun havde troet at de ville være mørke ligesom håret, men de var næsten helt hvide, som en blind mands. Men han var ikke blind, for han havde sine pupiller.

Det varede ikke længe før drengene var omkring hende. Hun bemærkede dem næsten ikke. Drengen så på hende, lige ind i øjnene og rejste sig så op. Stillede sig ved siden af stolen, men de holdt stadig øjenkontakt. Han nikkede en enkelt gang og satte sig ved bordet ved siden af. Mie satte sig ned på sin plads. Pigerne var hurtigt om drengens bord. Mie sagde ikke et ord, men sad istedet for og så ud af vinduet. Klokken ringede og deres lærer kom ind. Da alle sad på deres pladser kiggede læreren rundt, og standsede ved Mie. "Nå, frøken Vinther har besluttet sig for at komme i skole i dag." sagde hun. Mie havde lyst til at svare igen, men lod være. Af en eller anden grund følte hun sig ikke så selvsikker i dag. Hun nikkede bare en enkelt gang, og så ud af vinduet igen. Mest af alt havde hun bare lyst til at gå igen. Men hun blev. Noget fik hende til at sidde stille. "Marcas, du er her også. Når ja, Vinther, Marcas er den nye dreng i klassen. Han startede for en uge siden." sagde læreren igen. Mie pustede noget hår væk, som var over hendes øje. Hun var ligeglad. 

Det varede ikke længe før de blev sat til noget. Mie ignorerede det hele. Hun lavede ikke noget, og hendes øjne faldt ud over klassen. Hun kunne ikke lide klassen. Men da hendes øjne faldt på Marcas, så han allerede på hende. Det overraskede hende ikke. Hun kunne ikke hade ham, for hun kendte ham ikke. Det kom an på om han var ond eller ok mod hende. Hvis han lod hende være, ville hun kunne lide ham, men sådan  forelsket-lide, men som bare den mindste smule ven. Og som om han havde læst hendes tanker, vendte han hovedet rundt. 

Da klokken ringede ud, tog hun sin taske over skulderen, drengene spurgte hvor hun skulle hen. Hun svarede dem ikke. Hun gad bare ikke være der mere. Da hun lige var gået ud af døren kunne hun høre en af pigerne sige. "Hun tror hun er så smart, med det lange hår. Drengene er kun vilde med hende, fordi hun ikke er som os andre. Altså, jeg kan ikke se hvad de ser i hende." Mie så ned på sine fødder. Så det var sådan pigerne tænkt om hende. Hun smilede ved tanken. "Ja, hun er helt vildt snobbet! hun siger altid læreren imod! Hun kan få den dreng hun vil have! Sikke en player!" sagde en anden pige. Mie stoppede op. 

Mie havde aldrig haft en kæreste. Hun havde aldrig snakket med en dreng. Det var altid drengene der snakkede til hende. Det var derfor hun hadede dem. "Bare hun ikke tager Marcas! Han er så lækker!" sagde en tredje. Mie så tilbage mod døren. Hun kunne ikke forstå hvad ordet "Lækker" var. Mie kunne ikke rigtig se hvad det "Pæn" var i det. "Ja! Jeg er også helt vild med ham, men han er også lidt uhyggelig. Det er det, der er det lækre ved ham! Men det ligner han er vild med Mie." sagde den første stemme igen fnysende. "Hvad!" råbte de to piger i munden på hinanden. "Så i ikke hvordan han så på hende i timen, men da hun så på ham, med de grimme øjne, hun har, så han væk igen. Jeg tror han blev skræmt!" efter det var Mie gået. 

Hun havde lyst til at tage ned på biblioteket. Bøger var lige hende. Hun trængte til at læse nogle ord. Men først skulle hun igennem en stor park. På vejen derhen, så hun et enkelt par på en bænk, der så ud som om de ikke kunne få nok af hinanden. De stoppede med det samme da de så Mie. De havde mundvand ud af munden, og manden havde hans hånd under damens nederdel. Manden slikkede sig rundt om munden, da han så Mie. Hun gik videre, og de fortsatte, men ikke så voldsomt som inden Mie kom. Mie stod ude foran den store biblioteks dør. Hun gik ind og satte sig i en sækkestol med en bog under armen. Hun læste i den det meste af dagen.

Hun skulle til at lukke bogen, men en anden gjorde det for hende. Hun så op. Det var manden fra parken. "Så fandt man dig" hviskede han og tog fat i hendes arm. Hun kæmpede imod. Hun kunne slet ikke få et ord sagt. Han rev hende om bag en busk og lagde hende på jorden. "Lig så stille, så jeg kan få dit tøj af!" sagde han. Mie prøvede at rejse sig op, men blev skubbet ned i jorden igen. Hun stoppede da hun fik en lussing. Han fik hendes top af, og var på vej til at få hendes T-shirt af, inden hun blev trukket væk. Hendes øjne var våde, så hun kunne ikke se hvem der havde trukket hende væk, kun en sort og hvid skygge. 

Mie tørrede sine øjne. Hun så en sort hånd ud for sig. Hendes øjne så op af armen. Hun så ind i Marcas' øjne. Han havde hendes top i den anden hånd. Mie tog modvilligt imod hånden. Han gav hende toppen, og hun tog den på. Han så på hende med underlige øjne. Hun ville have sagt tak, men hun kunne ikke huske hvad hun skulle takke for. Hun skulle til at gå hjemad. "Du Mie?" sagde han. Mie stoppede med det samme. Hun vendt sig forsigtigt rundt. I et kort glimt syntes hun at have set ham med en høj heksehat, og en sort lang kappe, med et lidt hekseagtigt jakkesæt. Med et tilbehør af en kæmpe vandrestav, med en glaskugle oppe på toppen, omringet af tynde træstykker.

Men synes forsvandt hurtigt. Hun blinkede et par gange før det gik op for hende at hekse Marcas var væk. "Skal jeg følge dig hjem?" spurgte han. Mie rystede på hovedet. Få sekunder efter stod han næsten foran hende. Han lænede sig fremad, og Mie tilbage. "Okay, det er din beslutning. Men du skal vide Mie. Der er noget ved dig der interessere mig." hviskede han. Mie løftede et øjenbryn. "Det siger de fleste drenge." mumlede hun. Mies gik med hurtige skridt forbi Marcas, og hjemad mod hende selv. Men før hun vidste af det, så hun hekse Marcas for sit blik. 

 

***

Mie lå i sin seng og tænkte på dagen. Hun kunne pludselig ikke huske hvordan hun var kommet ud fra biblioteket. Som et blackout. Det eneste hun havde set var en mand, og så kom Marcas. Han var der pludselig. Marcas havde nogle specielle øjne. Hun tog sig til hovedet. Det gjorde ondt at tænke på Marcas. Hun tog sit nattøj på. Ville lægge sig under sin dyne. Men noget fik hende til at hoppe ud af sit vindue og over i naboens træ. Hun kravlede ned fra træet, og gik ud i skoven. Som om det var et instinkt at gå derud hver dag. I midten af skoven kunne man se et meget lyst skær. Hun gemte sig bag en busk. 

Hendes øjne så op på månen., og ned i lysningen igen. I midten så hun Marcas. Men i det hekse tøj, hun havde set ham i før. Hun rejste sig op, og han så forskrækket på hende. Hun nærmede sig nogle skridt, men Marcas rakte en hånd frem, og stoppede hende. "Mie. Det var ikke meningen det her skulle ske. Kan du ikke gå nogle skidt tilbage?" han hviskede. Mie nikkede, og Marcas lod sin arm falde ned, men Mie fortsatte ind mod midten. Marcas råbte et eller andet i et skrig, men Mie kunne ikke høre noget, inden lyset omringede hende. Mie lukkede sine øjne, og da hun åbnede dem igen var hun i en lys lysning, det var dag. Hun så ned af sig selv. Hendes nattøj var skiftet ud med en sort aftenkjole. Hun så mod midten af lysningen. Marcas stod der. Hans øjne var store i chok da han så på Mie. Hun rejste sig op, og rakte ud mod Marcas. "Vi er nødt til at få dig tilbage inden de finder ud af det!" sagde han højt, men med en lav stemme. Mie løftede undrende et øjenbryn. Marcas så rundt omkring. Han sprang frem mod Mie, og tvang hende ned mod jorden. Han klemte øjnene sammen og krydsede sin fingre. "Trap? Traaa? Maastricht  Raga root Nnnngg!" råbte en kvinde stemme. 

Mie så op. Hun kunne ikke se hvem der råbte. Da stemmen blev mindre i det lyse fjernede han sin arm fra Mies ryg. Hun satte sig hurtigt op, og ned på Marcas. Han så undskyldende på hende. "Det må du undskylde..." mumlede Mie. Marcas satte sig op. "Jeg må hellere få dig hjem." han mumlede mere til sig selv, end til Mie. Mie satte sig under et træ. "Det er lidt underligt at du har skiftet tøj, siden du er et menneske." han undrede sig. "Hvad mener du med det?" fik hun frem. Marcas slog afværgende med hånden. Mie skulle bare sidde stille og holde kæft. "Okay, Mie! Stil dig på midten." han tegnede en cirkel på midten, og Mie stillede sig der. Marcas skyndte sig ud af cirklen. Han fægtede med hænderne. "Mia moro Plaza, Mie, in da rumaha friane!" sagde han højt, og han kastede støv ind mod Mie. Det blev helt lyst i lysningen, ligesom i den anden lysning.

Mie lukkede sne øjne, da lyset omringede hende. Da hun åbnede øjnene igen lå hun i den anden lysning. Hun satte sig op og tog sig til hovedet. Hun prøvede at rejse sig op, men faldt til jorden igen. Hvorfor gjorde det så ondt at tænke? Hvorfor havde hun så ondt over det hele? Hun havde svært ved at få vejret. Da hun åbnede øjnene så hun nogle fødder, hvor hun hostede noget mørkt ud på. Hun gættede på blod. Mie krøb sig helt sammen og pressede sig selv ind så hun ikke kunne græde. Skoende løftede sig selv op, og inden Mie kunne nå at gøre en bevægelse blev det helt sort.

 

--------------------------------

 

Hell yea! Ved i hvad? Jeg ved slet ikke hvor jeg fik inspirationen til den her historie kommer fra! Jeg fik bare lyst til at skrive den! Og hvis i kan lide den, så like den, hvis i vil have der skal mere. Hvis i synes der mangler et eller andet, kan i jo bare lægge en comment, eller noget :3 Jeg nyder bare at skrive historier til mine fans :) ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...