Before You Start A War, You Better Know What You Fighting For.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 maj 2013
  • Opdateret: 12 maj 2013
  • Status: Igang
Carter James Schneekloth på 21 år, er en livsglad pige. Carter har villet være i Jærgerkorpset siden hun var helt lille, det er hendes helt store drøm. Men hun har jo også familie, venner, veninder og ikke mindst en kæreste, ved navn Louis Tomlinson, jep hun er kærester med den berømte Louis fra boybandet One Direction. Men for Louis er det jordens undergang at hun vil være det - Og nøjagtig det samme er det for resten af dem der er Carter' tætteste. Louis og Carter ender op i et stort skænderi, hvor der vil råbes og tabes tårer. Bliver det nogensinde godt igen, og får hun sin drøm opfyldt? Læs mere i ''Before you start a war, you better knot what you fighting for'' * * * Anstødeligt sprogbrug og seksuelle scener kan komme * * *

0Likes
0Kommentarer
308Visninger

1. The Letter.

Jeg vågnede ved at Louis rykkede sig i sengen - Hvorfor!?  Klokken var altså kun.... 06:27 Oh my Jesus Christ! Jeg dræber den dreng.. Han gør det altid, gad vide om det er noget han egentlig gør med vilje? Sådan at hans underbevidsthed siger "Lad os dog drille Carter lidt og så rykke os i sengen, så vil hun elske Louis'' - Mine ord... Fuck dig... Den dreng skal ikke have lov til at sove længe når jeg ikke kan, det var forhelved Lørdag!

 

Jeg rejste mig lige så forsigtigt som jeg kunne - Hvilket faktisk var helt lydløst - Og listede så ned i køkkenet, og tog et glas, og fyldte det med vand. Jeg listede lige så stille op på værelset igen, og listede hen så jeg stod lige ved siden af Louis - Hvor var han egentlig kær når han sov. Jeg hævede glasset højt over hans ansigt, og begyndte så at hælde vand i hovedet på ham. Han vågnede med et sét og slog ud efter mig, haha men nej du, jeg var for hurtig. Jeg nåede at parerer for at beskytte mig selv - Det skal lige siges at jeg er i millitæret så jeg kan lidt af det der shit.


Da han endelig kom til sig selv, kiggede han ondt på mig, og rejste sig hurtigt op. Han kiggede alvorligt, men der kom pludselig hans drillende smil ''Oh det vil du fortryde du vil!'' - ''Hvad vil du gøre, jeg er jo stærkere end dig?'' - ''Det er du da ikke'' - ''Skal vi vædde?'' - ''Deal!'' Og med de ord, løb han efter mig, vi rendte rundt i hele huset, i stuen, i køkkenet, i badeværelset og ikke mindst vores eget soveværelse, han fik endelig fat i mig, da jeg hoppede op i sofaen, men han var så forpustet at han ikke kunne gøre noget ved mig - HAHAHHAHAHAHHAHA! - jeg var ikke forpustet endnu, da jeg var vant til træningen i millitæret.

 

Han havde endelig fået pusten efter 5 minutter nærmest, og så hoppede han på mig. Han satte sig ovenpå mig med benene på hver sin side af mig, og holdte mine arme ude til hver sin side, han kiggede på mig og sagde ''Hvad vil du gøre nu?'' jeg smilte lumsk og kiggede til den ene side, og så dum som han er, gør han det samme - Ikke godt træk, hvad syntes i? - jeg hev mine arme til mig og satte dem op på hver sin side af hans kraveben, hvor jeg derefter væltede ham rundt så jeg sad ovenpå ham, og havde han hænder over hans hoved.

 

Han så helt overrasket ud og sagde så ''Okay jeg overgiver mig til dig, hvis du lader mig få et kys'' - ''Hmm, tænker over tilbuddet'' jeg slap hans hænder og lænede mig så ned, og kyssede ham blidt på hans læber. Stadig kunne han få sommerfuglene til at flyve rundt i maven, efter 4 år med det skøre hoved, hver hans berøring brændte på min hud, han kunne få mig til at rødme, og så var han nok den eneste person der kunne gøre mig så sindssygt sur og stadig gøre mig glad bagefter!

 

Jeg stoppede kysset, og smilede så nervøst og sagde ''Jeg har måske en dårlig nyhed for dig men god for mig'' jeg rejste mig op, og det samme gjorde Louis. Jeg gik hen til en af skufferne i stuen og tog et brev op. Jeg gik hen til Louis som havde sat sig i sofaen, og nu så helt alvorlig ud. Jeg satte mig ned ved siden af ham og åbnede brevet - Altså jeg havde set det men han skulle høre det - jeg foldede papiret ud og begav mig til at læse.

 

Kære Carter James Schneekloth.

 

Cheferne har snakket godt og grundigt om din ansøgelse til Jærgerkorpset i United State Of America. De er kommet frem til den beslutning at det er accepteret.

 

Tillykke og vi glæder os til at se dig i tropperne.

 

Venligst hilsen Officer McClean.

 

 

Jeg kiggede nervøst hen på Louis, som allerede havde blanke øjne. Jeg kunne ikke se ham sådan, det var virkelig så hårdt!

 

''S-S-Så du skal altså i Jærgerkorpset hvis du består?'' spurgte han, nærmest hviskede. Hvorfor skulle han reagerer sådan der, jeg forstår det jo godt men, det er virkelig bare så skide hårdt.

 

''Ja Louis det skal jeg''-''Men du høre til her! Jeg gider ikke have at min kæreste skal hjem i en ligpose!''-''Det kommer forhelved heller ikke til at ske Louis!''-''Hvordan fanden ved du det? hva'?''-''Jeg ved det bare!''-''Du har jo ikke engang en grund!''-''Det er fordi jeg kan hvad jeg vil, og jeg gør hvad jeg vil, jeg skal ikke være i snor, som om jeg er din lille hund''-''Ja, men der er fandeme også andre Pskopater der vil skyde sådan en som er i Jærgerkorpset!''-''Jeg gider ikke engang snakke med dig om det, fordi du tænker ikke en skid på hvad jeg vil og hvad mine drømme er!''-''Nej fordi jeg fucking elsker dig! Hvordan ville du have det hvis du fik af vide at jeg var sprunget i luften!?''-''DET KOMMER IKKE TIL AT SKE!''-''DET VED DU IKKE!''-''Jeg gider ikke det her, jeg tager over til mine forældre og fortæller dem det!''-''Det gør du bare''-''Ses!'' og med de ord, gik jeg væk med tårer i øjnene, men jeg lod ingen af dem flyder ud på mine brænd varme kinder. Jeg hader når jeg skændes med Louis, det er helt forkert!

 

Jeg gik ind og snuppede nøglerne. Jeg åbnede hoveddøren og gik ud, og smækkede den hårdt bag mig. Jeg gik med et hastigt tempo hen til bilen. Jeg havde fået låst bilen op, og havde lige sat mig ind i den, da jeg begynder at slå helt vildt og uhemmet på rattet for at få lidt vrede og sorg ud. Jeg var nu blevet rolig og startede så bilen, bakkede ud af indkørslen og kørte hen til mine forældres hus.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...