One Direction Imagines

Alle mulige små imagines, som jeg kommer på! Men når jeg ikke kan komme på nogle, har jeg brug for din hjælp, for du er nemlig den eneste der ved, hvad du vil have og hvis nu du går rundt med en idé, som du synes er god, kan du bare fortælle den til mig, så skal jeg nok gøre al skrivearbejdet ツ

60Likes
71Kommentarer
10379Visninger
AA

15. I'm Not Carefree - Niall

Niall havde altid været den der glade, overgearede og livsglade dreng. Han havde altid været carefree. Det var ihvertfald det, folk troede. Folk troede han var sådan. Hans fans, venner, selv hans forældre troede det var sådan. Men du, hans bedste ven, vidste godt, at der foregik noget. Han sagde det ikke og han viste det ikke. Han var typisk glad, når han var sammen med dig, men alligevel ikke. Han var så god til at spille den rolle, men alligevel gennemskuede du ham.
En dag kom han hjem til dig, glad og smilende, men der gik ikke længe før han sad med tåre løbende ned af kinderne.

"Niall..." sagde du og satte dig ned ved siden af ham. Han sukkede bare. "Niall, hvad er der?"

"J-jeg er bare så fucking træt af alting! Alle dem, der konstant sender had, kalder mig navne, smider ting efter mig. Jeg er træt af, at spille den her fucking rolle. Jeg er bare helt alene om det. Ingen kan se, at jeg ikke kan. Ingen kan se, at jeg hver dag kommer et skridt, en dag tættere på at springe ud fra en klippe!" råbte han.

"Niall, lad vær med at sige sådan nogle ting! Du er ikke alene! Hvis du bare gad at at sige noget, ville folk hjælpe dig-"

"Nej, de vil tro jeg er svag! De ville pakke mig ind i bobleplast og behandle mig som glas og management ville garanteret sende mig til psykolog, så jeg kan tale om min 'problemer'! Men ved du hvad? Det er ikke MIG, der har et problem! Det er ALLE andre! Det er fansene, management, min familie, drengene, selv dig! Der er ikke noget galt med-"

"Niall, folk dømmer dig ikke, bare på grund af, at du har et hjerte! Du har føleser! Det er derfor du reagere på den her måde!" Han kiggede bare ned på sine hænder.

"Du forstår bare ikke," hviskede han.

"Så forklar mig det! Forklar mig, hvad der sker med dig!"

"Jeg har et image. Management ville slå mig ihjel, hvis jeg viser, hvordan jeg har det. De ved fandme godt, hvor fucked up jeg er. Jeg har ikke fortalt dem det, men de er ikke så dumme, som man skulle tro, de sataner. De siger det ikke, men fuck de ved det..." siger han.

"Niall, lad mig hjælpe dig," siger du og tager hans hænder. I det du gør det, rykker ærmet på hans trøje sig længere op af hans arm og du lægger mærke til lange, hvide ar og røde sår langs hans arm. "N-Niall..." hvisker du og køre dine fingre hen over stregerne. Han kigger op på dig med et tomt blik.

"Det hjælper mig med at komme af med vreden. Med alle frustrationerne." siger han, som om det ikke var noget og trækker sin arm til sig. Du kigger ham i øjnene, men ser intet. Det er næsten som om hans sjæl har forladt hans krop, som om du kigger ind i øjnene på en dukke. "Jeg har mistet lysten til at leve, (d/n)" Han rejser sig op og går hen mod døren til din lejlighed.

"H-Hvad skal du?" stammer du.

"Væk. Jeg kan ikke mere. Undskyld, men det kan jeg ikke. Sig til drengene og min familie, at de ikke skal føle sig skyldige. Selvom det også er deres skyld, skal de ikke føle at det er det. Tak. Tak for alt. Farvel." siger han. Du stopper ham ikke, men sidder bare og prøver at fatter, hvad der lige skete. Du tænker, at han nok ikke mente det, men næste dag, da du låser døren op til Niall lejlighed og går ind i hans soveværelse, ser du din bedste ven ligge livløs i sin seng. Du går langsomt hen hen til ham og kigger ned på hans smukke blå øjne, nu helt tomme, mere end dagen før.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...