One Direction Imagines

Alle mulige små imagines, som jeg kommer på! Men når jeg ikke kan komme på nogle, har jeg brug for din hjælp, for du er nemlig den eneste der ved, hvad du vil have og hvis nu du går rundt med en idé, som du synes er god, kan du bare fortælle den til mig, så skal jeg nok gøre al skrivearbejdet ツ

60Likes
71Kommentarer
10376Visninger
AA

12. Funeral - Harry (trist)

Note: Okay, jeg ved, at det her er sådan total deprimerende og sådan og bare lige for at advare; det handler om din død (du ved hvad jeg mener. Jeg mener intet ondt!) og hans tale til dig. Jeg tror jeg vil lave en til hver af drengene, men jeg starter med Harry! Sorry, men jeg synes bare, at jeg er bedst til triste imagines! Men skriv, hvis I har en idé til noget jeg kan skrive, så I slipper for mit triste jeg og jeg kan skrive noget positivt! Og bare lige en 'ekstra note'; hvis i er sarte/ følsomme omkring død og sådan, vil jeg ikke råde jer til at læse den!..

 

"Hej (d/n)," siger Harry. Han sidder foran din gravsten på kirkegården, I nogle gange besøgte, for at sørge eller bare gå en tur. Den ligger lidt udenfor London, væk fra al larmen. Du havde altid elsket fred. "Jeg savner dig... Shit, det her er jo åndsvagt! Jeg savner dig bare så fucking meget, okay! Du var mit et og alt! Du var den pige, jeg ville være sammen med resten af mit liv! Jeg ville fucking fri til dig, okay?! Jeg havde allerede købt ringen!" Han tager ringen op af lommen og smider den ned i græsset. "Fuck, det her er åndsvagt!" siger han igen og tager ringen i sine hænder. Han smiler, imens han sidder og studere den. "Det er i virkeligheden dumt, at være sur på dig, ikk? Det er ikke din skyld, at du er død, vel? Det var hans skyld. Ham, der overfaldt dig, slæbte dig med ind i en fucking gyde og fucking voldtog dig for bagefter, at stikke dig ihjel og forlade dig. Jeg forstod ikke, hvor du var blevet af den aften. Jeg ringede til dig om og om igen, men du svarede ikke. Jeg besluttede mig for at vente, men efter 3 dage, ringede jeg til politiet. De ringede kun få timer senere og sagde, at de havde fundet dig... Livløs! De har fanget den skid, der gjorde det mod dig og jeg skal nok sørge for, at han kommer i fængsel på livstid!" Han tørre tårene væk med ærmet på sin trøje og kigger så igen ned på ringen. "Tænk, hvis jeg havde nået at fri..." han lukker sine øjne og forestiller sig jeres bryllup for sig. "Tænk, hvis jeg havde stået oppe ved alteret med Louis ved min side og se dig gå ned af kirkegulvet og se så fandens smuk ud! Jeg ville bare begynde at tude... Men af glæde, det skal du vide, skat! Og fuck (d/n), tænkt på de børn vi kunne have fået! Hvor fucking smukke de ville have været! Med dine (din øjen farve) og mine krøller..." Han åbner sine øjne igen og kigger så på stenen med dit navn på. "Du var bare så ung. Det er bare så uretfærdigt! Hvorfor dig? Hvorfor ikke mig?! Hvorfor tager Gud de bedste først?" Han skriger og slår en næve ned i græsset af ren psykisk smerte. "Jeg ved, at det her lyder vildt dumt, men jeg kan ikke leve uden dig! Du var min verden! For fanden, det er du stadig! Jeg ville ønske, at alt det her aldrig var sket! At vi lige nu havde siddet derhjemme og planlagt vores bryllup! Fuck, jeg savner dig! Jeg vil ikke tage hjem. Mit hjem er med dig og hvis jeg ikke kan være med dig her på den her dumme Jord, i den her verden, ved jeg ikke, hvad jeg skal! Hvis du havde været her, ville du sikkert have sagt 'Du skal nok finde en ny', men det er der problemet er; det kan jeg ikke! Du var min store kærlighed. Jeg finder aldrig en som dig." Han sukker og rejser sig op. "Jeg kommer tilbage. Du ved det. Jeg elsker dig. Vi ses." siger han og går. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...