One Direction Imagines

Alle mulige små imagines, som jeg kommer på! Men når jeg ikke kan komme på nogle, har jeg brug for din hjælp, for du er nemlig den eneste der ved, hvad du vil have og hvis nu du går rundt med en idé, som du synes er god, kan du bare fortælle den til mig, så skal jeg nok gøre al skrivearbejdet ツ

60Likes
71Kommentarer
10364Visninger
AA

30. Bully? - Niall

Gråd og skrig var, hvad der fyldte dine ører. Det var mandag morgen; dagen alle Nialls "ofre" frygtede. Han var byens bølle. Stort set alle var bange for ham, selv hans venner. Du var ikke bange, men fuldstændig ligeglad med ham. Faktisk var du ligeglad med nærmest alle, men var mere til at sidde for dig selv.

"Nej, lad være! Please, lad være, Niall!" Det var en af drengene fra de mindre klasser, det kunne du høre på stemmen. Du lavede himmelvendte øjne og gik efter lyden i et raskt tempo.

"Niall, hvor mange gange skal jeg bede dig om, at lade de små børn være? Slå dog på nogen på din egen alder!" råbte du af Niall, der holdte den mindre dreng op mod væggen mens hans ven, Sean, kiggede drengens skoletaske igennem for penge. Niall slap drengen, der faldt til gulvet.

"Og hvor mange gange skal jeg lige fortælle dig, hvorfor det er de små børn jeg går efter, og ikke de store, før at den der store hjerne der fatter det?" sagde han og prikkede dig hårdt i panden. Du tog fat i hans hånd og skubbede ham væk, åbentbart så hårdt, at han ramte væggen og slog hovedet. "Fuck dig, (D/N)!" skreg han og tog sig til hovedet. "Ugh, det kommer du til at betale for!"

"Du fortjener det, Niall!" mumlede du og gik hen mod dit klasse værelse. Hele engelsk timen igennem sad Niall og kiggede irriteret og såret på dig. Men du lagde ikke mærke til ham, hvilket kun gjorde ham endnu mere irriteret. 

"Okay, I skal lave en fremlæggelse om en vigtig historisk begivenhed, og for at I ikke alle sammen skriver om det sammen, har jeg delt jer op i grupper på 2, der hver har fået et emne. I kan se grupperne og jeres emner på tavlen," sagde jeres lærer og pegede op på tavlen. Du kiggede på tavlen. 'Niall og (D/N) - 2. Verdenskrig' 

"Det her sker bare ikke," mumler du. Du vendte dig om og så at Niall sad med et smørret smil på sine læber. 

"Nåh, hvad med at du bare laver min del og så kan du bare give det til mig, når vi skal fremlægge det?" sagde Niall og tog sin efterhånden rimeligt ridsede iPhone frem.

"Øh, nej, Niall! Du skal også lave noget! Så, skal vi være hos dig eller mig efter skole?" vrissede du af ham.

"Hos dig eller mig? Hvad fanden snakker du om?"

"Jeg stoler ikke på, at du laver noget selv, hvis ikke jeg er tilstede, når jeg ikke er der, så svar mig! Ellers vælger jeg bare!" Han lavede himmelvendte øjne af dig.

"Okay, så er vi hos mig!" sagde han irriteret. "Du ved godt, hvor jeg bor ikk'?"

"Øh, nej, sjovt nok ikke!"

"Ugh, vi er naboer for fanden! Du burde vide det!"

"Er VI naboer?!" Han nikkede. "Hvorfor fanden har jeg så aldrig set dig?!" Han trak let på skuldrene og, til din overraskelse, rødmede han.

"Jeg kan bedst bare lide at være indenfor," mumlede han.

I begyndte så småt at arbejde på projektet. Hele timen sad han bare og kiggede nervøst på dig, som om han var bange for at sige noget forkert.

Efter skole tog I hjem til ham. I var alene hjemme.

"Skal vi gå op på dit værelse?" Spurgte du og pegede hen mod trapperne. Han nikkede og gik langsomt ovenpå, mod sit værelse, med dig i hælene. Hans værelse var slet ikke, som du havde regnet med. Det var ryddet og lyst. Hans seng var redt, på væggene hang billeder af ham og hand familie, i hjørnet stod en guitar og på skrivebordet lå papirer med noder og tekster på. Du satte dig ved bordet og kiggede på papirerne. "Spiller du guitar?" Spurgte du og kiggede på ham.

"Lidt," sagde han stille og trak på skuldrene.

"Må jeg hører?" Han tog tøvende sin guitar og satte sig på sengen.

"Hvad skal jeg spille?"

"Hvad med en af dine egne sange?" Han sukkede og så i et øjeblik tænksom ud. Pludselig begyndte han at spille.

"Your hand fits in mine like its meant just for me, but bear this in mind it was meant to be.."

Du kunne ikke lade være med at smile af ham. Hans stemme var så smuk, helt magisk, og du var lige ved at græde.

Da han sluttede, kiggede han på dig.

"Hvad synes du så?" Spurgte han stille. Du havde ingen ord. "Kunne du ikke lide den?" Hans stemme blev trist, det samme gjorde hans ansigt.

"Det var fantastisk, Niall," sagde du med rystende stemme.

"Godt du synes det, for jeg har skrevet den til dig," mumlede han.

"Du har skrevet den til MIG?" Han nikkede.

"H-Hvorfor?"

"Jeg sad og var i gang med at skrive en sang til min brors bryllup, som faktisk er i næste uge.. Nåh, men det var den dag nogle af pigerne i klassen havde kaldt dig nogle grimme ting, som jeg ikke engang kan tænkte på uden at få lyst til at smadre dem! Men pludselig kom du ind på dit værelse. Du græd, og jeg vidste hvorfor, så jeg skrev den her til dig, fordi jeg.. Jeg elsker dig."

"Du elsker mig?" Han nikkede. "Niall... Jeg... Jeg er nødt til at gå nu," sagde du og forlod ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...