One Direction Imagines

Alle mulige små imagines, som jeg kommer på! Men når jeg ikke kan komme på nogle, har jeg brug for din hjælp, for du er nemlig den eneste der ved, hvad du vil have og hvis nu du går rundt med en idé, som du synes er god, kan du bare fortælle den til mig, så skal jeg nok gøre al skrivearbejdet ツ

60Likes
71Kommentarer
10383Visninger
AA

28. Backstage - NIall (Marie)

Note: Det var det eneste, jeg kunne tænke på! Håber du kan lide den! :) xx

 

Det var for meget for dig. Den kæmpe skare af mennesker, der alle var samlet i Parken af samme grund: at se One Direction, oven  i at det var en varm sommerdag, hvor solen skinnede lige ned på jer. Du blev svimmel og vidste ikke, hvad du skulle stille op. Du tog per automatik fat i en fremmeds arm for ikke at falde. Pigen, hvis arm du havde taget fat i, du se, at du ikke havde det godt, og gav dig sin flaske vand. Du drak lidt, hvilket hjalp en smule. Du takkede pigen og lidt efter begyndte koncerten. Drengene var fantastiske, og du var så heldig, at være aller forrest. Du havde flere gange haft øjenkontakt med dem, men specielt Niall. Det var som om, at han holdte øje med dig. Da han sang sin solo i Story Of My Life, havde han øjenkontakt med dig. Gennem hele sangen. Det var det. Du kunne ikke mere. Varmen og det faktum, at en af dine aller største idoler, stirrede lige ind i dine øjne mens han sang så hans smukke stemme kunne høres i hele Parken, endda udenfor. Alt blev pludselig slørret og du faldt om.

Da du vågnede cirka en halv time senere, var du et sted du ikke genkendte. Du lå på en sofa i et tomt lokale fyldt med tøj og andre sære ting. Du kunne høre lyden af skrigende piger udefra og kom så i tanke om, hvad der var sket. Du var besvimet under koncerten! Få minutter efter åbnedes døren til lokalet, og ind kom alle 5 medlemmer af One Direction. 

"Du er vågen!" sagde Louis og smed sine arme ud til siderne i begejstring, men kom til at ramme Harry lige i det ene øje. Louis lavede bare himmelvendte øjne af Harry. "Altså Harry! Du må passe lidt bedre på, din tosse!" 

"Ugh, du kunne også bare lade være med at lave de der vilde fakter hele tiden, Tomlinson!" sagde Harry og satte sig ned ved siden af dig på sofaen. Du vidste ikke helt hvad du skulle gøre. Du ville ikke virke uforskammet og lade være med at hjælpe Harry, der tydeligvis var i smerte, men du var også genert. 

"E-Er du okay, Harry?" sagde du og lagde din arm om Harry. Han nikkede og smilte til dig. 

"Jeg overlever nok. Det er ikke første gang Louis har slået mig," sagde han og rejste sig så op igen. 

"Hey, hvad hedder du egentlig?" spurgte Liam, der var i gang med at skifte fra sit scene tøj til sit lazy-ass tøj.

"Jeg hedder Marie," sagde du.

"Smukt navn til en smuk pige!" sagde Niall stille, som om han ikke ville have at nogen skulle høre det. 

"Vi behøver vel ikke at introducere os selv, gør vi?" sagde Liam. Du rystede på hovedet. "Hvad så med, at du fortæller os lidt om dig selv?" 

"Der er ikke så meget at sige. Jeg hedder Marie.. Jeg er (din alder) år gammel... Jeg går til ballet..."

"Du danser ballet?" sagde Louis og du nikkede. "Lad os se! Dans for os!" Han begyndte at hoppe rundt og prøvede at lave noget, der skulle ligne ballet, men det eneste han fik ud af det, var at alle jer andre begyndte at grine.

"Louis! Du kan ikke danse! Her, lad mig vise dig, hvordan det skal gøres!" sagde du og rejste dig op. 

"Så du tror, at du kan slå mine totalt fantastiske trin?" sagde han og spillede småfornærmet.

"Jeg VED at jeg kan slå dig! Se selv!" Du begyndte at danse. Da du var færdig, stirrede alle drengene forundrede på dig.

"Wow," var alt de kunne sige.

"Hun er bedre end mig," sagde Louis så. 

På en eller ande måde endte du med at få deres numre og sms'ede og snakkede med dem, mens de var på tourné. En dag ringede Louis så og sagde, at Niall vidst gerne ville have, at du kom og besøgte dem. Niall og Louis var dem, du skrev mest med. Eller, du snakkede meget med Louis, mens Niall hellere ville sms'e. Hvorfor vidste du ikke, men han ringede aldrig. Til gengæld var han din yndlings. Han var den sødeste og mest fantastiske dreng du nogensinde havde mødt, og du glædede dig sådan til at være sammen med ham, når du skulle besøge dem. 

Da dagen endelig var kommer og du ankom til hotellet, hvor de boede, for du op til Nialls værelse, hvor du vidste, at de var. De omfavnede dig alle sammen og I havde det super hyggeligt, men det varede ikke længe før Paul kom ind og legede babysitter, og bad dem om at gå i seng. De 4 andre drenge sagde godnat og gik tilbage til deres værelser, men du havde intet værelse at gå tilbage til.

"Niall? Er det okay, hvis jeg sover her? Jeg har ikke noget sted at sove ellers," sagde du genert.

"Ja da!" sagde han og smilte. Den nat kunne du ikke sove. Du kunne ikke lade være med at tænke på, hvor heldig du egentlig var, at have venner som dem. Især Niall. Der var noget ved Niall, du virkelig godt kunne lide. Pludselig havde du det som om, at der var nogen, der stirrede på dig. Du kiggede hen på Niall, der lå lysvågen og kiggede på dig med sine store, smukke, hav blå øjne. "Kan du heller ikke sove?" sagde han stille. Du rystede på hovedet. 

"Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor vildt det her er..."

"Hvilken del? At du er ven med One Direction, 5 helt vildt sære fyre, eller at du er her sammen med mig?" Du smilte og sukkede.

"Begge dele, tror jeg. Nok mest det sidste," mumlede du og vendte dig om på siden, så du så ansigt til ansigt med ham. 

"Kan du lide mig?" Du nikkede. "Som i lide lide?" Du nikkede igen. Han grinte mildt og kyssede dig på næsen. "Godt. Jeg kan nemlig også lide-lide dig," sagde han og kyssede dig på læberne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...