PAUSE Love Is A Mental Disease - A One Direction Fantiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 maj 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Igang
Hope Johnson og Louis Tomlinson har kendt hinanden siden de blev født. Ingen kunne skille dem ad. Indtil den 17 årige Hope tog to år til New York. Imens hun boede der, meldte Louis sig til x-factor. Der blev han et medlem af One Direction, som nu er det største boyband i verden. Når man er kendt, møder man også mange nye mennesker. Det gør Louis nemlig, han møder den smukke Eleanor Calder. De falder hurtigt for hinanden og kommer sammen. Efter to lange år, kommer Hope hjem til England igen. Hun tager kontakt til Louis, som dog har glemt alt om hende. Han ser kun Eleanor, så Hope bliver skubbet længere og længere væk fra det der engang var hendes bedsteven. Et halvt år senere møder Hope en af Louis' venner. Og efter det møde går alt galt. Hope møder sin gamle ven igen, forkerte følelser dukker op mellem de forkerte personer og det hele bliver en kæmpe katastrofe. Aldrig har de seks unge mennesker blevet udsat for noget ligne. Kan de klare det?

102Likes
52Kommentarer
4491Visninger
AA

2. Prologue.

Så var det dagen.

Dagen hvor jeg endelig skulle se Louis igen. Jeg havde glædet mig til dagen i rigtig lang tid. Især da Louis og jeg ikke havde rigtig kontakt de sidste par måneder.

Selvfølgelig hvis jeg havde vidst hvad grunden var, ville jeg ikke have besøgt Louis.

Men det gjorde jeg ikke. Jeg anede ikke en skid.

Jeg troede bare at Louis havde travlt med sit band. Ikke ligefrem at han havde glemt alt om mig, og ikke ville se mig fordi en anden havde taget min plads. 

Men der stod jeg så. Foran det gigantiske hus Louis havde fået. Jeg tog en dyb indånding og bankede på. I troen om at Louis ville åbne døren og blive overlykkelig.

 

Men det gjorde han ikke. Nej, en brun håret og flot pige åbnede døren. 

"Hej. Kan jeg hjælpe dig med noget?" Havde hun spurgt. Og igen lavede jeg en stor fejl. Jeg sagde at jeg skulle snakke med Louis. 

Hvorfor gik jeg ikke bare?

Nåh, men hun hentede Louis. Er der kom han så. Pænere end han nogensinde var.

"Jaaah?" Spurgte han. Og det var så der, det gik op for mig at der var noget galt.

Men jeg blev ved.

"Louis, det er mig Hope." Sagde jeg.

Louis så slet ikke glad ud, som jeg havde forventet. Nej, han så mere chokeret og bange på mig.

Som om jeg var en uvelkommen gæst.

Hvilket jeg også var. Men igen, det vidste jeg jo ikke.

"Hope... Ehm, hej." Begyndte han. "Hvad laver du her?" 

"Jeg er kommet hjem fra New York. Har du glemt det?" Spurgte jeg om.

Hvorfor vendte jeg ikke bare om? Det var jo klart at han ikke var glad. Hvorfor gik jeg ikke bare, og undgik det jeg går igennem nu?

Hvorfor havde jeg ikke glemt ham, ligesom han glemte mig?

"Oh... Ehm, nej det glemte jeg. Du Hope... Det er ikke så godt lige nu." Han prøvede først at være sød imod mig. Men så dum som jeg var, fattede jeg ikke en skid.

Jeg stod bare der og så uforstående på ham.

"Jeg har haft virkelig travlt de sidste to år. Jeg er kommet videre. Doncaster, skolen... dig. I er fortid nu." Det havde han sagt. Han havde sagt at det venskab vi havde, det der skulle vare til forevigt, var fortid. 

Det var før han blev kendt. Nu er han kendt, hvilket åbenbart betyder han ikke vil have noget med mig at gøre.

"Okay... Så du siger at jeg er en som du var venner med i skolen, og at det er det? At vi er... ingenting." Der gik det først rigtigt op for mig.

At min bedsteven, min bror, den jeg elskede højst ikke vil se mig længere.  At jeg virkelig ikke betyder noget for ham længere.

Om jeg overhovedet har gjort det i al den tid, ved jeg ikke.

"Du må ikke sige det på den måde, Hope. Jeg... Jeg har Eleanor nu, og jeg vil ikke have at hun tror vi at, har noget." 

"Nåh.. Jamen, så undskyld da." Jeg var vendte mig om og gik. Det jeg skulle have gjort da jeg så den såkaldte Eleanor i døren.

"Hope..." Prøvede Louis. Som om han var ked af det.

Han havde sikkert allerede glemt mig efter han kom ind i det dumme band. Og det var mig der havde tilmeldt ham til x-factor. Det er min skyld at min bedsteven har droppet mig for fem idioter og en eller anden som bilder ham ind at hun elsker ham.

Skønt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...