PAUSE Love Is A Mental Disease - A One Direction Fantiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 maj 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Igang
Hope Johnson og Louis Tomlinson har kendt hinanden siden de blev født. Ingen kunne skille dem ad. Indtil den 17 årige Hope tog to år til New York. Imens hun boede der, meldte Louis sig til x-factor. Der blev han et medlem af One Direction, som nu er det største boyband i verden. Når man er kendt, møder man også mange nye mennesker. Det gør Louis nemlig, han møder den smukke Eleanor Calder. De falder hurtigt for hinanden og kommer sammen. Efter to lange år, kommer Hope hjem til England igen. Hun tager kontakt til Louis, som dog har glemt alt om hende. Han ser kun Eleanor, så Hope bliver skubbet længere og længere væk fra det der engang var hendes bedsteven. Et halvt år senere møder Hope en af Louis' venner. Og efter det møde går alt galt. Hope møder sin gamle ven igen, forkerte følelser dukker op mellem de forkerte personer og det hele bliver en kæmpe katastrofe. Aldrig har de seks unge mennesker blevet udsat for noget ligne. Kan de klare det?

102Likes
52Kommentarer
4406Visninger
AA

7. 4. Mate... She's hot.

"Pis" Mumler Louis pludselig og springer op fra sengen. Jeg ser underligt på ham, og rejser mig også op fra sengen. 

"Hvad?" Spørger jeg, og ser på imens han springer rundt i hans hotelværelse for at finde sine sko. 

Vi har siddet lidt på sengen og snakket om alt mellem himmel og jord. Jeg har fortalt at jeg nu går på Cambridge University og at jeg bor sammen med June og Amanda. 

Og Louis har fortalt at drengene og han er i gang med deres anden turné. De har ferie lige nu. 

"Jeg skulle mødes med drengene og spise frokost. Derefter skulle vi ud i byen og se os omkring." Siger han. Han stopper op og ser på mig. "Vil du med?" Spørger han så med et håbefuldt ansigtsudtryk. 

Hvorfor ikke? Jeg mener jeg kan godt lide drengene. De gav et godt indtryk sidst jeg så dem. Da jeg arbejde på Nandos, i går. 

"Selvfølgelig... Hvis det altså er i orden for dem. Jeg vil ikke ødelægge jeres 'drenge dag' eller noget." Siger jeg. Louis griner lidt og rækker ud efter min hånd. Jeg tøver i et øjeblik men forener så vores hænder. 

Det er dejligt at mærke Louis' rå hud mod min. Jeg har virkelig savnet ham. 

Louis fletter vores fingre sammen og åbner sin dør. 

"Du gør alt andet end at forstyrre." Han sender mig et smil og går med mig hen til elevatoren. Vi står lidt i stilhed i elevatoren. Men det er en behaglig stilhed.

Hvor vi for to eller tre timer kørte i den samme elevator var det en ubehagelig stilhed. 

Nu er det mere... Et tegn på at vi nyder hinanden tilstedeværelse.  

Og gud hvor lyder jeg dog bare sukkersød lige nu. Men jeg er bare... Glad for at have Louis tilbage. 

Han er en bror om jeg ikke har haft kontakt med i et halvt år. 

"Hvor skulle I mødes?" Spørger jeg da vi træder ud i lobbyen. Damen jeg har snakket med her i morges, står og ser på os med et mistroisk ansigtsudtryk. 

"Mr Tomlinson, Deres taxa venter udenfor" Siger hun så. Louis nikker lidt og ser på mig.

"Okay vi skal skynde os ud til den okay. Pigerne går helt grasak hvis en af os går ud." Louis griner stort til mig, og trækker mig med hen til den store dør.

"Louis vent! Du kan ikke gå derud alene!" En stor muskuløs mand i et jakkesæt kommer små løbende hen til os. "Paul slår dig ihjel, hvis pigerne ikke allerede har gjort det." Louis klukker lidt, og lægger så beskyttende en arm rundt om mit liv. Jeg sender ham et lille smil, og ser så på manden, Louis' bodyguard tror jeg, der åbner dørene. 

Og ganske rigtigt. Der er dobbelt så mange piger som der var i morges. Og når de får øje på Louis, begynder de at skrige og råbe hans navn.

Flere blitz lys blænder mine øjne, så jeg har det svært ved at se. Louis trække lidt i mig, og sammen begynder vi at gå ud.

Jeg ser ned på gulvet, blændet af alle blitz lysende. Louis stopper op og giver tegn til at jeg skal sætte mig ind i taxa'en. Mindre end et halvt minut tager det for Louis og jeg at sætte os ind i bilen, og lukke dørene.

Man kan stadig høre pigerne, men blitzende er væk.

"Hold da op. Er det altid sådan?" Spørger jeg og ser på Louis. Han nikker, og smiler så stort til mig. 

"Det her er ingenting. Det plejer at være meget værre." Siger han så. Jeg ser på ham med store øjne, hvilket får Louis til at grine. 

"Er det ikke irriterende ikke at kunne gå ud uden at man bliver forfulgt af tusindvis af piger og paparazziaer?" Louis ryster på hovedet og smiler blidt. 

"Nej... Jeg synes det er sjovt. Okay, paparazziaerne kan være formeget. Men jeg elsker vores fans. De fleste er enormt søde." Siger han så.  

Selvfølgelig er der altid nogen som man ikke kan lide. 

I Louis' tilfælde: Larry shippers. Dem kender jeg så dog til. 

Lidt følger jeg så også med i. Larry shippers påstår at Louis og Harry er gay, og fuldstændig forelsket i hinanden. 

Hvilket Louis kan blive meget fortvivlet over. Det kan jeg også godt forstå hvis man har en kæreste som man elsker og folk påstår at det er fake og at man er forelsket i ens bedste ven...

"Hvor skal vi spise?" Spørger jeg. Louis ser fra bilruden hen til mig og smiler kækt 

"Hvor tror du?" Spørger han. Jeg ser lidt dumt på ham. 

Hvorfra skulle jeg vide det fra? Det er ikke ligefrem fordi at jeg er Einstein.

"Nandos?" Spørger jeg så. Louis nikker.

Måske er jeg alligevel Einstein... Hope Einstein Johnson. 

Tæhæ... 

"Så er vi her." Jeg ser på Louis der allerede har åbnet bildøren og er på vej ud. Jeg åbner døren på min side og går rundt om bilen og hen til Louis. Han tager min hånd i sin, og klemmer den lidt. Jeg ser på ham, og han smiler blidt til mig. 

"Klar til at møde drengene udenfor arbejdet?" Spørger Louis. Jeg nikker og ser på min arbejdsplads. 

Der er et par piger der står foran Nandos, men de kan ikke komme ind da der står to bodyguards og spærre vejen for dem. 

Den ene bodyguard kommer hen til os, og uden et ord følger vi med ham hentil åbningen. Louis vinker til de tyve-trevle piger der råber hans navn. Jeg smiler lidt af dem. 

De virker meget glade for ham. Og han virker også meget glad for dem. 

"Er det i orden hvis jeg snakker lidt med dem?" Spørger Louis mig. Jeg nikker lidt, og følger med ham hen til en flok piger der skriger hans navn. 

Louis holder godt fast i min hånd, imens han snakker og tager billeder med dem. 

"Omg du er pæn! Hvadhedderdu?DaterLouisogdig? OMG!" En pige der står ved siden af mig, og lige har fået taget et billede med Louis, stirre på mig med store øjne. 

Jeg bider mig lidt i læben. Hun snakkede enormt hurtigt og hysterisk. 

"Uhm nej vi dater ikke." Mumler jeg bare, og smiler lidt til hende.

Jeg er enormt genert. Det forklarer måske også hvorfor jeg er helt rød i kinderne. 

"Kom lad os gå ind til de andre." Siger Louis. Hans læber er tæt på mit øre, så jeg kan høre ham. Jeg nikker og vinker akavet til fansene der både vinker til Louis og mig. 

Louis og jeg går ind i Nandos, hvor der er næsten stille i forhold til hvad der var udenfor. 

Louis ser rundt i lokalet og peger så på et bord hvor fire drenge sidder og snakker. 

Bordet er bagerst i lokalet. Louis trækker mig med hen til dem. 

"Hey drenge... Jeg håber ikke at det gør noget at jeg har taget Hope med." Han smiler stort til drengene, og giver min hånd et klem. 

De fire drenge ser op på os og smiler så stort. 

"Selvfølgelig ikke. Hej Hope" Siger de i munden på hinanden. "Vi undrede os allerede hvorfor du ikke var på arbejde." Siger Harry. Jeg bider mig lidt i læben, i tvivl om hvad jeg skal sige.

Og her damer og herre tager genertheden over igen.

"Jeg finder lige en stol... Du kan bare sætte dig Hope" Siger Louis og slipper min hånd. Jeg nikker og ser så på stolen. 

Jeg sætter mig på den, og piller lidt ved mit hår.

"Så har du fri hele dagen?" Spørger Niall. Jeg ser op på ham og nikker. 

"I dag og i morgen." Siger jeg lavt. Jeg piller stadig ved mit hår.

Det er nemlig noget jeg altid gør når jeg bliver genert. 

"Du skal ikke være genert babe... Vi bider ikke." Siger Harry, som sidder ved siden af mig. Han ligger en hånd på mit lår og giver det et klem. 

Jeg bider mig i læben og smiler lidt. 

"Har I bestilt?" Jeg ser op på Louis, der har fået sat sig ved bordenden, skråt overfor mig. 

Harry flytter sin hånd fra mit lår og ryster på hovedet.

"Nej, kun drikkevarer." Siger Harry. Og lige i det han siger det, kommer Jacob med fire glas med forskellige drikkevarer i. 

"To gange cola og e- Hey Hope!" Han smiler stort til mig imens han stiller drengenes glas foran dem. "Hvad laver du her?" Spørger han så. 

Jeg trækker lidt på skuldrene og smiler til min bedste ven.

Eller han er ikke min bedste ven... Han er mere end af de bedste drenge venner jeg har. 

"Jeg synes at du sagde at du ikke kan lide dem." Siger han så. 

Og det er så Jacob Smith. En som er ligeglad med hvad han siger og hvem der hører det. 

Drengene griner lidt, imens jeg ser dumt på Jacob. Rød i hovedet. 

Fordi jeg er endnu en af de mange stakkels piger der rødmer. 

"Det har jeg aldrig sagt." Mumler jeg bare. Jacob griner lidt og ryster på hovedet. 

"Nåh, er I klar til at bestille?" Spørger han. Vi alle nikker, og drengene begynder at bestille.

"Okay... Og Hope du vil have en Beanie Burger og en stor cola." Siger Jacob og blinker til mig. 

Jeg nikker og smiler. Det er det jeg altid bestiller når jeg spiser på Nandos. 

"Okay, jeres cola'er kommer om lidt... Og maden vil være her hurtigst muligt." Siger Jacob og går hen til den der tavle og hænger vores bestilling op. 

"Så du kan ikke lide os?" Spørger Niall og griner lidt af mig. Jeg bider mig hårdt i læben. 

"Jojojo! Ugh, Jacob er bare lidt dum engang imellem." Siger jeg, og kan mærke Louis' blik på mig. Jeg ser på ham og smiler sødt til ham. Han gengælder smilet, og ser så hen på Zayn. 

"Så vil du med ud i byen? Vi vil bare se lidt rundt og sådan. Måske ved du nogen gode steder man kan gå hen?" Jeg ser på Harry der snakker til mig. 

"Det vil jeg rigtig gerne. Men der er ikke rigtig noget at se her I Cambridge." Harry tækker lidt på skuldrene og bliver ved med at fastholde mit blik. Han har plantet et venligt smil på sine læber. 

"Der må da være et eller andet" Siger han. Jeg bider mig lidt i læben og tænker mig om.

Cambridge er mest kendt for universitetet. Så der er ikke det store. 

Undtagens butikker, restauranter og parken. 

"Altså der er masser af butikker, men det er I drenge sikkert ikke særlig interesseret i. Og så er der kun parken, hvor man kan have en dejlig picknik og sådan." Siger jeg. Harry's ansigt lyser op, og han klapper engang i hænderne for at få de andres opmærksomhed. 

"Der er åbenbart ikke så meget at lave her i Cambridge. Men jeg synes at det ville være sjovt hvis vi tager ud og shopper lidt. Bagefter kan vi købe mad ind og tage på pickink i parken, og bare have det sjovt." Siger Harry. Alle drenge nikker og erklærer sig enig. 

Jacob kommer hen og stiller to colaer foran Louis og jeg. Jeg mumler et tak, og smiler stort til mig. 

"Uh ja det lyder godt. Og bagefter kan vi gå på en restaurant Andy har foreslået. Så kan vi også tage pigerne med." Siger Liam. 

Pigerne. Gad vide om Liam mener deres kærester? 

Jeg ved at Zayn har Perrie med. Så må Eleanor også være med... Men det lignede bare ikke at der var to der delte Louis' hotelværelse. 

Gad vide om de andre drenge har en kæreste...

"Det lyder super" Siger Louis. Hans øjne søger mine. "Du vil godt være sammen med os en hel dag ikke?" Spørger han så.

"Ja... Hvis I vil have at jeg er med. Jeg vil ikke være til besvær." Jeg ser rundt på drengene. Niall griner lidt, og de alle sammen ryster på hovedet.

"Du er alt andet end til besvær babe." Siger Louis.

 

Louis' synsvinkel

"Uhm.. Okay Louis din tur." Hope tager et par vindruer i hånden og vender sig lidt om i græsset, så vi sidder overfor hinanden. 

Vi alle sammen, altså drengene, Hope og jeg, sidder på et tæppe i parken med masser af mad foran os. 

For det meste sådan små ting som vindruer, jordbær, melon og så videre. Rigtig sommer mad. 

Lige nu er vi i gang med at kaste vindruer til hinanden, som den der bliver kastet til skal fange vindruerne med munden. 

Og det er så det, Hope har udfordret mig til. 

"Okay, let's go" Jeg åbner munden og ser Hope kaste den første vindrue i min retning. Jeg fanger den let, og begynder at tykke. 

"Hey, du er god." Siger Hope, med en anelse overraskelse i stemmen. Havde hun virkelig troet at jeg ikke ville gribe den? 

Jeg griner smørret og blinker til hende.

"Arh, det var bare den første. Vent og se." Siger Harry drillende. Hope fniser lidt, men tager så den næste vindrue i hånden. 

"Klar?"

"Klar." Hope kaster vinduren, som let og elegant ryger ind min mund. "Yeeey."

"Du snyder!" Siger Harry, og puffer til mig. Jeg ryster på hovedet og løfter mine hænder foran mig, for at vise at jeg er uskyldig. 

"Hvordan kan jeg snyde i det her spil? Jeg er bare god." Og lige i det jeg siger det, med hovedet vent mod min bedste ven, mærker jeg noget ramme mit hoved. "HEY!" Jeg vender mig om mod en grinende Hope. 

Jeg tager to vindruer fra skålen og kaster dem på Hope. Hvilket bare får hende til at grine mere. Det tager ikke lang tid før vi alle sammen er ved at dø af grin. Drengene griner nok af os, og Hope og jeg griner af hinanden. 

Jeg har savnet det her. Hope og jeg plejede altid at lave sjov med hinanden da vi stadig var venner. 

Ikke at vi er venner nu.. Eller. Jeg ved ikke rigtig hvad vi er. 

Men jeg tror vi starter på en ny. Hope giver mig en chance for at vise at jeg stadig er den gamle Louis, og at vi to altid vil have et perfekt venskab.

 

----Later----

"Okay, så jeg henter dig klokken syv okay?" Spørger jeg Hope over telefonen.

Hun kørte hjem efter vi har været i parken. Bare for lige at tage noget andet tøj på og friske sig op. 

Jeg personligt synes ikke at hun behøves det, men hvis hun gerne vil det må hun jo gøre det. 

"Det er jo om en lille halv time! Omg Louis... Jeg har ikke fået tøj på endnu" Jeg griner lidt over Hope, og ser mit skab igennem.

Jeg har selv heller ikke mere på end et par Calvin Klein boxers, og jeg aner bogstaveligtalt ikke hvad jeg skal have på.

Zayn sprøjte noget saft på min T-shirt jeg havde på i dag, så jeg kan ikke tage det på. 

Eller jeg kunne jo tage min blå skjorte på. 

"Hey, jeg har heller ikke fået tøj på endnu... Desuden tror jeg ikke at du har brug for en hel halv time til at finde noget tøj." Jeg tager den blå skjorte ud af skabet og lægger den på sengen, ovenpå mine sorte jeans. 

Jeg kan høre at Hope roder rundt i sit skab, i den anden ende af røret. 

"Jamen du har jo ligesom ikke brug for at lægge make-up på!" Siger Hope.

Jeg sukker lidt, og sætter mig på sengen. 

"Det har du heller ikke Hope." Hope fnyser lidt i den anden ende. 

"Jaja.. Nåh smutter nu. Jeg skriver en sms med min adresse." Og med de ord lægger hun på. Jeg stirrer lidt på min mobil.

Jeg må vidst også komme i gang med at gøre mig klar.

Liam har sagt at det er en lidt finere restaurant, så vi skal ikke komme med hverdagstøj. 

Jeg tager mit tøj på, og går ud i det enormt store badeværelse, for at sætte mit hår i min normale frisure. 

Med voks på hænderne sætter jeg mit hår på ingen tid. 

Og så dog alligevel. Klokken er 18:45. Og jeg ved ikke hvor lang tid det tager at komme hen til Hope's sted. 

Jeg tager sko og jakke på, og går med nøglerne i hænderne, ud af mit hotelværelse og ud på gangen. 

Og om ikke at min krølhåret ven står der, og spiller på sin mobil.

Er han låst ude af sit eget værelse? Det kunne godt ligne Harry. 

"Hey Harry. Jeg smutter over til Hope. Vi kører selv hen til restauranten. Vil du sige det til de andre?" Harry ser op og nikker så. 

"Jup.. Husk at være forberedt." Harry klukker lidt ved sin kommentar. Jeg ser spørgende på ham, hvilket får Harry til at åbne munden for at forklare.

"Du ved... Hvis hun allerede er helt igennem lækker i sit hverdagstøj. Hvordan tror du så at hun ser ud når hun har fået stylet sig lidt?" Harry smiler smørret til mig. 

"Styr dig Styles" Mumler jeg, hvilket får Harry til at grine. Jeg halv vinker til ham og går hen til elevatoren. 

Jeg ved ikke hvad der sker med mig, men hver gang Harry flirter med Hope, eller siger noget i den stil som han lige gjorde så... Jeg får en underlig fornemmelse, som bestemt ikke er positiv. Jeg kan ikke rigtig sætte ord på hvilken fornemmelse det er jeg får, men det er lidt i retningen af... jalousi. 

Jeg ved at Harry kan få hver pige han vil have. Ikke at han gør det, bestemt ikke. Men når han først interessere sig for hende, så kan han hurtigt gøre sådan at hun bliver vild med ham. 

Han bruger bare lidt af hans charme, og siger et par søde ting og BUM! Harry Styles har en kæreste. 

Men jeg vil ikke have at Harry skal interessere sig for Hope. Og omvendt. 

Jeg bliver glad på Harry's vegne hvis han finder en pige, men ikke Hope. Ikke nu hvor jeg lige har fået hende tilbage. 

Det værste er, at jeg kender de typer Hope leder efter. Og Harry er en af dem. 

De søde, romantiske og charmerende fyre.

Det er Harry. Og det bekymrer mig. 

 

Hele vejen hen til Hope's lejlighed tænker jeg over, hvad jeg vil gøre hvis min bedste ven og pigen som er ligesom en søster for mig. Som... Min anden halvdel. Hvis de to kommer sammen. 

Jeg tør slet ikke tænke på hvad der ville ske... Jeg vil ikke hade Harry for det. Jeg ville bare være bange for at han knuser hende, eller at Harry lige pludselig bliver vigtigere end mig. 

Jeg ved godt at det er egoistisk. Men sådan er jeg, når det handler om mine piger. 

Det var også derfor jeg smækkede døren op i hovedet på Hope dengang... Fordi jeg var bange for at miste Eleanor. 

Det er den største fejl jeg har lavet i hele mit liv. Og det værste er at Hope aldrig vil tilgive mig helt.

 

 

  !!VIGTIGT!!

Så er det næste kapitel ude :) Hvad synes I om det?

Jeg personligt er meget tilfreds med det ;) 

Bare så I ved det: Jeg vil ikke kritisere Harry, Eleanor eller Larry shippers. Slet ikke.

Virkelig. Intet had!

Såeh... Nu er vi jo ved fjerde kapitel, så jeg vil rigtig gerne have noget feedback.

Så jeg ved hvad jeg kan gøre bedre i de næste par kapitler :)

Så hvis I ville svare på de spørgsmål jeg skriver op,

ville det være FANTASTISK :D

Spørgsmål:

Hvad er dit yndlings kapitel?

Yndlings sted/moment?

Hvem kan du bedst lide i historien?

Hvad synes du om Hope?

Hvad kan jeg gøre bedre? 

Hvad kan du ikke så godt lide ved min skrivning/movellaen?

Andet?

Yuup.. Så ja. Elsker jer, og ville elske jer mere hvis I ville svare på de her spørgsmål :P

Caty xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...