Verden bag Vinduerne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 maj 2013
  • Opdateret: 13 maj 2013
  • Status: Igang
- inspireret af Ulrik Møllers maleri 'Centrumpladsen i Vester Åby'

Man kigger ind af et vindue. Måske i håbet om at se noget spændende. Måske fordi at man ikke har andre steder at kigge hen. Måske af en helt anden grund.

Man kigger ud et vindue. måske fordi man keder sig. Måske finder man tryghed derude, hvis ikke man finder det der hvor man er. Måske af en helt anden grund.

0Likes
2Kommentarer
204Visninger
AA

3. Kapitel 3. På gaden

Det var en ganske normal dag i Vestre Åby. Folk gik og rev lidt i jorden i deres forhaver, og plantede morgenfruer og stedmorblomster, og gik og sludrede med hindanden. Vivian Kofoed var netop kommet ud af sit hus, og stod og rev lidt i jorden i sin forhave, da hendes nabo kom. Hun hed Laura, og det lod til at hun var blevet sat på denne jord, for at sladre og snadre og ikke så meget andet. "Goddag Laura" smilede Vivian. "Åh, Vivi! Tænk dog jeg gik lige og tænkte på om jeg ikke skulle støde ind i netop dig!" Hun snakkede i et henkastet tonefald, men det var nemt at se at hun var ved at sprænges efter at fortælle noget. "Hvad nyt?" spurgte Vivian. "Jo, Vivi, nu skal du høre!" begyndte Laura, og satte sig ned på det lave stengærde rundt om Vivians forhave. "Nu har de endelig fået afsat hende!" "Hvem?" spurgte Vivian nysgerrigt. "Inde i nummer 12, du ved!" "Nå, ja! var det frivilligt, eller kom der nogen og hentede hende?" spurgte Vivian så. "Jo altså, jeg kender jo ikke detaljerne, men politiet kom og hentede hende!" sagde Laura ivrigt. "Jeg tror... altså jeg har hørt at moderen, ikke var meget for at give hende!" "Tror du ikke?" "Neej, for guds skyld ikke! Det ville ikke overraske mig synderligt hvis hun angreb dem!" Vivian stod lidt og tyggede på den kommentar, mens hun rev åndsfraværende i jorden. "Hun var nu ellers altid så flink inden..." Hviskede Vivian. "Nja... Jeg syntes personligt at den familie altid har været lidt sær. De holdt sig også for sig selv, du ved!" Sagde Laura højrøstet. Hun tav lidt. Der gik en fremmed dreng forbi. "Tror du han lytter?" hviskede Laura. "Nej Laura nu ikke så mistroisk!" smilede Vivian. Laura så lidt efter ham med små øjne og fortsatte så. "De var om jeg så må sige et råddent æble i kurven" "Årh, er du ikke lidt for hård ved dem?" spurgte Vivian. "Nja... Glem ikke hvad faren gjorde ved lille Kasper!" næsten råbte Laura. "Nåeh... måske har du ret Laura... jeg ved snart ikke hvad jeg skal tro..." 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...