Verden bag Vinduerne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 maj 2013
  • Opdateret: 13 maj 2013
  • Status: Igang
- inspireret af Ulrik Møllers maleri 'Centrumpladsen i Vester Åby'

Man kigger ind af et vindue. Måske i håbet om at se noget spændende. Måske fordi at man ikke har andre steder at kigge hen. Måske af en helt anden grund.

Man kigger ud et vindue. måske fordi man keder sig. Måske finder man tryghed derude, hvis ikke man finder det der hvor man er. Måske af en helt anden grund.

0Likes
2Kommentarer
206Visninger
AA

2. Kapitel 2. I det grå hus

Mor græder igen. Det gør hun hele tiden. Jeg tror at hun er blevet gal. Hun skælder ud på sig selv. Råber og skriger. Jeg ved stadig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. For det meste sidder jeg og kigger ud. Misunder folk på gaden. Folk, der kan gå rundt uden at andre kigger på en, som om man har en farlig sygdom. Der er også dem der hvisker. Jeg lader dem hviske i fred. Jeg tror ikke de ville holde op med at hviske hvis jeg sagde noget til dem.

De fleste herfra kender til historierne. De historier der gør at jeg kun går ud når det er strengt nødvendigt. De historier der gør at der er så stille omkring aftensbordet. 

Det begyndte alt sammen en søndag morgen. Mor og far snakkede som sædvanligt. Men pludselig gik det galt. De råbte af hindanden. I alt for lang tid. Det endte med at far gik. Han kom ikke tilbage. Der begyndte gå rygter. Rygter om min far og mor. At hun havde dræbt ham. Om alt muligt. Det ene mere usandsynligt end det andet. 

Idag var som alle andre. Jeg sad på lofts værelset og kiggede ud. Mor skældte sig selv ud. Ingen talte ved frokosten. Men så. pludselig kom der en bil og holdt ude foran vores meget til groede forhave. en politibil. De ville have mig over til en anden familie. Jeg prøvede at sige jeg ikke ville flytte. Det hjalp intet. De sagde at det ville være bedst for mig. Mor gav dem ret. Til sidst, pakkede jeg og fulgte, omend modstræbende efter mændende. 

Jeg ved der går rygter derhjemme nu. Det rører mig ikke. Jeg prøver bare at leve mit sørgelige liv. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...