Heartless Like You ❋ One Direction (Bly 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Når man befinder sig i storbyen London, ændrer ens liv sig hurtigt. Det finder Jackie McClane ud af, da hun flytter dertil. Hun støder ind i den mystiske Matt Cox. Som Harrys halvbror, skaber han mere drama end forventet. Tilbage i Hyver Hill har vi Liam og Harry, der indser hun ikke længere, er den uskyldige pige, de forelskede sig i. Da Jackie's morfar dør, bliver hun efter 7 måneder tvunget tilbage til den lille by. Vil det skabe mere drama, end det Jackie oplever derhjemme med sin fars nye kæreste? Følg sidste del af Boys Like You, hvor Jackie finder sig selv i problemer til halsen, hvor hun er tæt på at miste livet. Og nu må vi ikke glemme George Taylor. Jackie finder endelig ud af sandheden om sin barndomsven, men tør hun at konfrontere Liam og Harry med det? Og så det store spørgsmål, vi alle har ventet på: Hvem vælger hun?

394Likes
699Kommentarer
64531Visninger
AA

19. ♙

Harry Styles viser en stor selvsikkerhed, da han går ind i forhøringslokalet. Hans grønne øjne hilser uden ord på de to mænd foran sig, da han sætter sig ned. Rummet er mørkt, og får ham til at ryste en smule. Inderst inde er han skrækslagen for det, der nu skal ske. Det han altid har troet han kunne slippe fra, er nu ægte.

Han skal forhøres om mordet på George Taylor.

Det værste ved det hele er, at han godt ved, hvem det er politiet leder efter. Det er ham. Men det må de selvfølgelig ikke finde ud af.

Harry gør sit absolutte bedste for at spille med på den løgn, han har aftalt med de andre drenge. ”Vi spillede bowling den aften.”

”Hvorhenne?” Den ene af mændene, der sidder og skriver ned, giver Harry et hårdt blik. De har nok allerede regnet det ud, men bliver nødt til at have beviser. Noget Harry selvfølgelig ikke vil give dem. Han vil kæmpe for friheden, og for at undgå at sidde i fængsel.

”Westbridge.” Den selvsamme by Harry studerer i lige nu. Han har aldrig været på bowlingstedet, men bliver nødt til at holde ved løgnen.

”Harry, vi har kigget lidt på sagen, og det siges du er meget berygtet i Hyver Hill, kan du forklare nærmere?” Harry sætter sig til rette i sædet, og bliver nødt til at finde sit gamle jeg frem, for at dette skal lykkedes. Dengang havde han nydt at være berygtet som Harry Styles, men i dag forstår han ikke, hvorfor han har gjort så meget ud af det. Men de skal ikke tro, at han er svag den dag i dag. ”Jeg er populær på skolen, pigerne kunne lide mig, hvad mere er der at sige?” Harry hader hvordan ordene kommer ud, men bliver nødt til at blive i rollen og spille den selvsikre pigemagnet. Hvis politifolkene får det syn på ham, vil de forhåbentlig ikke tænke han også er i stand til at dræbe nogen. Hvilket han jo heller ikke er. Alt det med George er en fejl, men siger han det, er han sikker på at komme i fængsel. De må intet vide.

Den højeste af mændene bladrer i sine papirer, og får et tilfredst smil om læberne. Han har fundet noget at bruge mod Harry. ”Nu du nævner piger, hvad siger du så, hvis vi siger Jackie McClane?”

Jackies navn irriterer straks Harry, da hun forvirrer hans tanker alt for meget. Der går ikke én dag, hvor hun ikke er i hans tanker. Om det så er tanken om hendes smukke hår, personlighed, eller hvordan han kan få den gamle Jackie tilbage, så får han hovedpine. ”Hvad med hende?” Harry må virke fuldkommen ligeglad, selv om det er stik modsat.

”Havde du et forhold til hende?”

Harry nikker, ”vi kyssede lidt og sådan, men så skulle hun flytte.” Han er usikker på, hvordan hans ansigtsudtryk skal være, men vælger at vise en lille smerte. Han husker tilbage på den dag hvor Jackie tog fra Hyver Hill. De havde kysset, men kort efter det var hun væk.

”Så du kunne godt lide hende?”

Harry føler han er til en slags psykolog med alle de kærlighedsspørgsmål. ”Selvfølgelig,” svarer han kort.

”Er du jaloux på George Taylor? Eventuelt fordi ham og Jackie er barndomsvenner?”

Harry ryster straks på hovedet. Han har aldrig været jaloux på George, især ikke, da han er grimmere og mindre populær end ham selv. Hvorfor skal han være jaloux på sådan noget? ”Jeg har aldrig været på jaloux på George.” Harry kigger væk fra de to mænd, for at samle tankerne. Det er hårdt for ham at blive stirret på. Det er ham, der skal redde alle drengene og sig selv. Han skal forblive stærk.

”Hvad med Liam Payne?”

”Liam?” spørger Harry forundret og løfter sit ene øjenbryn. ”Liam er min ven, hvorfor skulle jeg dog være jaloux på ham?” Mændene udveksler blikke og ser ud til at gemme det spørgsmål væk. Men det finder Harry sig ikke i. ”Hvorfor?”

Manden foran ham stirrer ham ind i øjnene, som om han prøver at komme ind til Harrys tanker. ”Vi har bare hørt han også er sammen med Jackie, har du nogen kommentar til det?”

Harry trækker på skuldrene, da det hele med Liam og Jackie er ret lang tid siden. ”De har været barndomsvenner, og er lidt sammen inden Jackie og jeg, men det varede ikke længe.”

”Javel ja,” svarer den ene mand og kigger i sine papirer. ”Vi er færdige her, Harry. Men du skal ikke tro du bare kan slappe af,” skræmmer han Harry med, og alle tre rejser de sig fra stolene. Harry ønsker at have været mere overbevisende, men det er åbenbart ikke noget, han kan.

Nu skal der noget af et mirakel til, for at han og drengene kan blive i friheden. 

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Så fik I også Harrys samtale. Hvad tænker I om hans svar? Tror I drengene bliver afsløret?

- Til dem, der læser Half a Heart, har jeg allerede forklaret hvad billedet i toppen skal betyde. Men fra nu af vil jeg dedikere alle nye kapitler til en af jer læsere! For hvert kapitel vil jeg vælge min yndlingskommentar, og så bliver kapitlet dedikeret til den person

Til dette kapitel har jeg valgt dedikere til The Weirdo. :) x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...