Heartless Like You ❋ One Direction (Bly 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Når man befinder sig i storbyen London, ændrer ens liv sig hurtigt. Det finder Jackie McClane ud af, da hun flytter dertil. Hun støder ind i den mystiske Matt Cox. Som Harrys halvbror, skaber han mere drama end forventet. Tilbage i Hyver Hill har vi Liam og Harry, der indser hun ikke længere, er den uskyldige pige, de forelskede sig i. Da Jackie's morfar dør, bliver hun efter 7 måneder tvunget tilbage til den lille by. Vil det skabe mere drama, end det Jackie oplever derhjemme med sin fars nye kæreste? Følg sidste del af Boys Like You, hvor Jackie finder sig selv i problemer til halsen, hvor hun er tæt på at miste livet. Og nu må vi ikke glemme George Taylor. Jackie finder endelig ud af sandheden om sin barndomsven, men tør hun at konfrontere Liam og Harry med det? Og så det store spørgsmål, vi alle har ventet på: Hvem vælger hun?

393Likes
699Kommentarer
63584Visninger
AA

32. Epilog



Anbefaler at læse forfatternoten til sidst :)


2 år efter

Jeg havde aldrig troet at lidt over tre år af mit liv ville indeholde så meget. Fra et uønsket mord og en flytning til London, til nu to år efter at have en fantastisk kæreste, en flink pap mor og i dag frigivelsen af min bedste ven.

”Harry!” råbte jeg nok lidt for højt, da jeg slap Liams hånd og løb mod indgangen til fængslet, hvor en smilende Harry løftede mig op i et svingende kram. Jeg fulgte luften blæse mit hår til alle vegne, indtil han satte mig ned og studerede sine omgivelser.

Han var endelig fri.

Hans store smil viste hans glæde. Han var i dag en fri mand, klar til at udforske den verden, han havde været holdt væk fra de sidste to år. Det måtte være en fantastisk følelse, at få formindsket sin straf til to år. Det havde Harry nemlig fået, da George mor i den grad havde gjort sit for det, plus Harrys gode opførsel og facten, at han meldte sig selv til at starte med, havde også hjulpet en del. Og nu stod han her. Okay jeg tænkte en del på det, men det var bare sådan en dejlig følelse, ikke at skulle igennem alt muligt, for bare at hilse på ham.

Nu kunne han med Chloe ved sin side stå som 21 årig og vinke farvel til sin fængselstid. Han var en ny Harry, en person jeg helt sikkert bedre kunne lide end den badass han havde opført sig som for tre år siden.

Tænk tiden var gået så hurtigt …

”Det er dejligt endelig at se dig forlade det sted, Harry,” smilede Liam til sin bedste ven og gav ham et venligt kram, før han lod sin arm trække mig ind til sig. Jeg følte Liams varme og kunne ikke være et bedre sted. I to år havde jeg været hans kæreste, og jeg havde ikke fortrudt noget af det.

”Tro mig, Liam, det er dejligere, end du kunne forestille dig. Endelig er jeg fri og kan tilbringe min tid som jeg vil. Og som 21 årig har jeg allerede mange ting, jeg er gået glip af.” Som han sagde det, gik det op for mig endnu en gang. Her stod vi: Chloe Ellison, Harry Styles, Liam Payne og mig, Jackie McClane. Alle de andre 21 år, og så mig på 20. Vi var blevet voksne.

Harry gav et smil til Chloe og kyssede hende blidt på panden. De to havde i den grad også udviklet følelser for hinanden, mens Harry havde siddet inde. Faktisk havde vi alle udviklet følelser for hinanden, dog nogle mere venskabelige end andre. Vi var i den grad en gruppe nu, og efter Chloe havde ændret sig til en smilende pige, havde jeg indset hvor meget hun mindede om mig.

”Skal vi ikke spise en burger på Burger Macs? Jeg skal nok betale,” grinte jeg og håbede de fangede pointen, at jeg aldrig betalte min mad på Burger Macs. Især ikke efter min far var flyttet tilbage her til Hyver Hill og igen stod i spisen for restauranten sammen med Jeanett, sin nye kone. Det var endnu en af de mange ting, der havde udfordret mig, da jeg lige skulle vænne mig til hende. Heldigvis havde alle de fantastiske mennesker støttet mig, og i dag følte jeg virkelig, at hun var min pap mor. Hvis en skulle være min fars nye kærlighed, så var det okay, at det var hende. Huskede jeg at nævne Jeanetts datter, der nu var min halvlillesøster? Som enebarn hele livet var dét i sig selv også helt overvældene, men en opgave jeg havde taget på mig.

”Lad os tage af sted,” bestemte Liam og fik mig ud af alle minderne, da han tog min hånd og førte os alle sammen hen til hans bil. Harry virkede helt rolig, men det var nok fordi, at han ikke anede, hvad der om lidt ville ske. Vi havde planlagt meget mere for ham, end han turde tro. Han havde nok ikke engang skænket det en tanke.

Liam parkerede kort tid efter bilen uden foran Burger Macs. Jeg vidste folk gemte sig under borde, i køkkenet og nede under skranken. Selv bag vores nye jukebox sad Louis og Molly.

De afventede alle Harrys hjemkomst.

Jeg havde fået stort set alle, der nogen sinde havde haft noget med Harry at gøre, med til denne overraskelse. Men som altid havde nogle da sagt nej, blandt andet Chase og Aria. Men selv en som Christopher var faktisk mødt op, og havde taknemmeligt taget i mod min invitation. Jeg vidste hvor meget Harry ønskede at sige undskyld til alle dem, han nogen sinde havde været ond mod. Især sådan en som Christopher.

”Jeg er godt nok sult-” Harry nåede ikke at afslutte sin sætning, da vi alle trådte ind på Burger Macs og mennesker over alt jublede og råbte sine lykønsker til ham. ”Hvad sker der?” udbrød Harry overrasket med et smil om læberne, da han så alle de genkendelige ansigter titte frem fra de mest mærkværdige skjulesteder. De var her alle for ham – noget han aldrig havde troet skulle ske - det var sikkert.

”Du har brugt dine fridage godt, Jackie,” hviskede Liam til mig og tog begge sine arme omkring mig, så vi begge kunne se Harrys forundrede, men lykkelige ansigt med øjnene der skulle nyde alle de ting, der skete omkring ham. Liams hænder føltes så betryggende og jeg ønskede ikke at gå ud af hans greb. Det havde svært ikke at have haft ham i fridagene, da han skulle på noget konference med sin far, mens jeg alene kunne planlægge alt det her. Det var helt mærkeligt at gå i skole igen, men at gå et år under Liam var bedre, end jeg havde turde håbe på. Jeg havde i den grad lagt alt om London bag mig, og havde faktisk ikke besøgt byen siden jeg tog tilbage her til Hyver Hill. Den eneste by, jeg faktisk kunne lide at være i. Jeg havde oplevet så meget her, og glædede mig til endnu flere oplevelser, især efter Harry nu var kommet ud og frit kunne gå rundt og snakke med sine gamle klassekammerater og bekendtskaber.

Liam og jeg satte os lidt efter ned ved siden af Louis, Niall og Zayn, der allerede sad og snakkede.

Niall og Zayn var begge blevet forflyttet til skolen i Westbridge, men måtte gå et år om, hvilket betød jeg nu gik i klasse med dem, og Louis selvfølgelig. Det var som om det var Westhill High om igen, vi var bare delt op over to årgange. ”Det er en super idé den her, Jackie. Tænk at Harry faktisk kan gå rundt og smile på Burger Macs,” jokede Niall, mens han spiste vores klassiker: Mac’s Special. Han hentydede til at bare for tre år siden, sidst Harry havde sat fod på Burger Macs, havde han været kendt som Hyver Hills bad boy – noget han i den grad havde prøvet at komme væk fra de sidste to år.

”Hun er super genial,” kommenterede Liam, da jeg han satte sig ved bordet og hev mig ned på sit skød. Og der sad vi. En skøn kæreste og tre sjove venner – alle med blikket mod Harry, der med Chloe i hånden snakkede til alle, der var dukket op. Det måtte være dejligt for ham – det håbede jeg i hvert fald.

”Hey Lou, kan du ikke række mig ketchuppen?” spurgte Niall for at bryde stilheden, der havde bredt sig over vores samtale. Niall tørrede sig af munden, og afventede Louis’ svar.

Han tog ketchuppen i hånden og sigtede pludselig med den på mig. ”Kun hvis jeg må skyde på Jackie først,” jokede han og løftede begge sine øjenbryn op og ned på samme tid, for at udfordre mig.

Jeg slog en høj latter op og rystede på hovedet. ”Forhelved Louis, jeg troede du var blevet ældre. Og desuden, så har jeg jo bare Liam til at hjælpe mig igen,” påmindede jeg ham om, og så episoden for mig, som den var sket for tre år siden. Siden den dag havde jeg hadet ketchup.

Louis trak på skuldrene og gav ketchuppen videre til Niall. ”Du har ret, jeg er blevet ældre,” sagde han stolt, men smilede også lidt for kækt til mig, hvilket viste, den konstatering hvis ikke var helt rigtig. Men udover Louis (okay også Louis) var det egentlig utroligt at tænke på, hvor stor en udvikling jeg, og alle andre her havde været igennem. For tre år siden havde man aldrig kunne se:

Zayn overholde reglerne,
Niall gå uden solbriller,
Louis gøre grin med folk med en sød tanke,
Liam åbne op,

eller Harry smile til folk.

Meget havde ændret sig siden da, men inderst inde følte jeg, at jeg havde været igennem en af de største udviklinger. Jeg var gået fra ikke at snakke med nogle, savne min mor og være indelukket, til i dag at kunne sidde på min barndomsven og kærestes skød, mens jeg snakkede til tre andre drenge, der førhen havde drillet mig, men nu var nogle af mine bedste venner.

Jeg skulle lige til at kommentere på det, da jeg fik et prik på skulderen. ”Hey Jackie, har du set Harry?” Annes blik mødte mit, og jeg kunne straks se, at hun ikke lignede sig selv. Det var som om hun havde en stor hemmelighed gemt, hun bare gerne ville have ud til omverdenen, men ikke turde fortælle.

Efter at have kigget alle de steder jeg kunne se fra min plads ved bordet, rystede jeg på hovedet. ”Jeg ved ikke lige hvor han er blevet af,” fortalte jeg, og havde nu også fået de andre drenges opmærksom.

Heldigvis kom ingen ringere end Molly os til undsætning, da hun sammen med deres datter, satte sig ved siden af Louis. ”Jeg så ham lige for to sekunder siden, han ville komme herover om lidt,” fortalte hun os alle, og Anne nikkede tilfreds, mens hun trippede på tæerne. Hvad var der dog med hende?

”Hey alle,” hilste Harry lidt efter, da han kom herover alene og gav os alle et smil. ”Og hej mor,” sagde han kækt og undrede sig nok over, hvad Anne lavede sammen med alle hans venner.

Men den forklaring ville komme nu. ”Harry, jeg har noget at fortælle dig. Jeg har lige fået et opkald,” hun kiggede ned i gulvet og havde nu alle ved bordets opmærksomhed. ”Jeg håber at dine år i fængsel, måske har givet dig modet til at give ham en ny chance, men hvis I andre også vil vide det, så har jeg lige fået et opkald fra hospitalet.”

Alle vores blikke var nærmest klistret til Anne, mens vi ventede på, at hun ville fortsætte. Jeg kendte kun én person, der stadig havde noget med hospitalet at gøre. Og jeg vidste, at når den dag kom, at han ville vågne fra sit koma, ville helvede bryde løs. Selv om det var to år siden nu, var han en af de få personer, jeg vidste ikke kunne ændre sig.

”Hvad sker der mor?” spurgte Harry efter en kort pause, da hun ikke havde afsluttet. Vi kiggede alle på Anne, og jeg kunne straks læse hendes blik. Det ingen havde regnet med ville ske, var sket. Efter to år havde håbet vendt sig til et mirakel.

”Matt er vågnet.”

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Undskyld, undskyld, undskyld for den slutning, men havde ønsket at gøre dette siden han kom i koma :P

Nå men nu til det sørgelige... Hader virkelig meningen bag en epilog på den måde, at det betyder en historie slutter, og i denne sammenhæng er det hele Boys Like You-serien.. Efter et helt år, skal vi nu alle sammen vinke farvel til Jackie og resten af slænget..  Er virkelig ikke klar til det, men ved at det skulle ske på et tidspunkt..

Derfor har jeg valgt at lave det hashtag, som I så på banneret øverst. #Neverforget

Jeg har lavet dette, fordi jeg har et ønske om, at vi sammen skal mindes hele BLY-serien. Så det ville betyde ALT for mig, hvis I den kommentar I nu har tænkt jer at skrive, også skrive #neverforget + skrive jeres yndlings øjeblik fra hele serien. Deres første kys, noget fra FLY, hvad som helst. Det ville betyde alt for mig, hvis I vil mindes historierne med mig :') x

Vil snart komme med et stort tak, hvor jeg også vil give jer Hackie-shippers en mulighed, men mere om det senere x

 

Men farvel til BLY betyder desværre også farvel til Jackie McClane :(

(håber I kan genkende billederne x)


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...