Heartless Like You ❋ One Direction (Bly 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Når man befinder sig i storbyen London, ændrer ens liv sig hurtigt. Det finder Jackie McClane ud af, da hun flytter dertil. Hun støder ind i den mystiske Matt Cox. Som Harrys halvbror, skaber han mere drama end forventet. Tilbage i Hyver Hill har vi Liam og Harry, der indser hun ikke længere, er den uskyldige pige, de forelskede sig i. Da Jackie's morfar dør, bliver hun efter 7 måneder tvunget tilbage til den lille by. Vil det skabe mere drama, end det Jackie oplever derhjemme med sin fars nye kæreste? Følg sidste del af Boys Like You, hvor Jackie finder sig selv i problemer til halsen, hvor hun er tæt på at miste livet. Og nu må vi ikke glemme George Taylor. Jackie finder endelig ud af sandheden om sin barndomsven, men tør hun at konfrontere Liam og Harry med det? Og så det store spørgsmål, vi alle har ventet på: Hvem vælger hun?

393Likes
699Kommentarer
63584Visninger
AA

13. 9 - ”Jackie Felicia McClane, kan du så følge med!”

Da jeg vågnede morgenen efter, var det en blanding af hovedpine og så havde jeg ondt i maven. Der var ingen fuglesang udenfor, ingen kold vind, og derfor kunne jeg straks regne ud, at jeg ikke var hjemme. Men hvor var jeg så? Jeg satte mig op i sengen, mens jeg fik mit hår til at falde ned af min højre side. Og da jeg kiggede til min højre, fik jeg det største chok. Liggende i sengen, mens han sov, var Matt.

Hvad var der skete sidste aften?

Jeg kunne absolut intet huske, og vidste det var alkohollens skyld. Hvordan jeg havde fået den ind, var heller ikke i min erindring, men jeg havde fået alt for meget. For nu sad jeg i den ene side af sengen, tilhørende min bedste ven. Jeg var iført min bh og trusser, og da jeg så resten af mit tøj på gulvet, begyndte hele min krop at ryste. Vi havde vel ikke? Jeg skar tænder af tanken, og kunne ikke rykke mig ud af stedet. Det kunne Matt, da ikke finde på vel? Han vidste, at jeg ikke var klar til sådan noget, og-

Jeg rystede på hovedet, og kiggede på min højre hånd, der også rystede. Jeg var bange og havde det virkelig ikke godt. Mit blik faldt endnu engang på Matt. Hans krøllede hår, der lå hulter til bulter på puden, var ikke noget kønt syn nu. Det var hans ansigt heller ikke. Der var noget over det, og jeg kunne svagt se for mig, at han flirtende havde smilet til mig. Jeg sukkede tungt og trak lagnet væk fra mig. Jeg måtte væk herfra, bare væk.

Da jeg tog mine bukser på, følte jeg mig endnu mere brugt. Jeg følte ikke, at jeg var noget værd. Tænk at jeg overhovedet var gået med til sådan noget, selv om jeg var fuld. Hvorfor Jackie, hvorfor?

Matt vendte sig rundt i sengen, og stoppede mine tanker. Han så mig i gang med at tage min top over hovedet. ”Du burde beholde den af, du er meget smukkere sådan.” Han grinede forsigtigt og smilede slesk til mig. Nej, nej, nej, nej. Please ikke sig det, Matt, tænkte jeg og prøvede at ignorere ham. Det kunne umuligt blive værre. ”Kom og læg dig ved siden af mig igen, Jackie. Det var så hyggeligt i går.” Jeg lavede store øjne af ham, og kunne mærke tårerne finde frem til min øjenkrog.

Jeg havde været i seng med Matt Cox, min bedste ven, det var sikkert. Og er du gal jeg hadede det. Hvorfor var jeg også sådan en idiot at drikke med ham?

En masse tanker om hvor dum jeg var bombaderede mit hoved, at jeg til sidst blev nødt til at løbe ud af huset. Jeg manglede luft og jeg manglede i den grad en støtte. Men hvem kunne jeg ringe til, når jeg var helt grædefærdig og lignede et lig?

Det endte med at blive Louis, da pigerne ville stille alt for mange spørgsmål.

”Hey Jackie, er der noget galt?” svarede han i den anden ende, efter jeg havde hilst over mobilen.

Jeg prøvede at forklare, at jeg bare trængte til at snakke med nogle. Han kunne helt sikkert høre, at jeg var helt ude af den. ”Hey slap af, okay. Jeg skal nok komme, men jeg, øh-” Han stoppede midt i sin egen sætning, og jeg blev straks trist over, at jeg sikkert havde afbrudt ham i noget. Jeg huskede det bare som om han ikke arbejde nu, og han gik ikke i skole, så han burde være hjemme.

”Please Louis, undskyld jeg afbryder dig, men jeg har virkelig, virkelig brug for at snakke. Alt er bare kaos. Jeg føler jeg skal til at besvime,” forklarede jeg, og faktisk følte jeg mig svimmel. Min mave havde stadig store smerter, og desværre havde jeg en idé hvorfor. Jeg tænkte på det igen, og kunne ikke klare tanken om Matt. Men vi havde heldigvis begge fulde.

”Okay, så er det lige meget, jeg er sammen med en?” spurgte han. Jeg tænkte ikke rigtigt over det, han havde sagt. Jeg ville bare gerne snakke med ham, og føle mig tryg. Bare jeg kunne komme væk fra Matt. Så jeg sagde det var lige meget. ”Jeg er på vej. Matts hus?” Han spurgte og jeg nikkede med en angst, der fyldte hele min krop. Matts hus. Jeg var her stadig.

Heldigvis tog det ikke særlig lang tid, før Louis kørte sin bil op ved siden af mig. Han steg ud og jeg krammede ham straks. Han var den eneste jeg havde her i London, selv om jeg dybest inde gerne ville have set nogle andre drenge foran mig. Liam og Harry kendte mig bedre end Louis, men Harry ønskede sikkert ikke at snakke til mig efter i går, og Liam var ikke engang i London.

”Hvad er der sket?” spurgte Louis forsigtigt og kiggede mig ind i øjnene. Jeg rystede, da han sagde hans ord, og havde ikke lyst til at svare ham. Jeg kunne ikke se sandheden i øjnene og fortælle ham, at jeg havde været i seng med Matt. ”Jeg håber altså du har lyst til at sætte dig ind i bilen, men jeg har som sagt en med mig.”

Døren til bilen gik op, og jeg anede ikke hvem, der ville komme ud. Men da jeg så krøltoppen, kunne jeg ikke være mere glad. ”Harry!” Jeg overraskede nok begge drenge, da jeg med tårer i øjnene løb over i hans favn. Han slog armene om mig, og jeg følte mig endelig virkelig tryg. Harry var en god ven, når han virkelig tog sig sammen, og ikke var den her badass dreng. Men da han prøvede at få mig til at kigge ham ind i øjnene, lod jeg vær. Jeg ville bare krammes og føle mig tryg. Der behøvede ikke være mere i det end det. Især fordi Harrys udmelding på Burger Macs i går, havde fortalt mig, at han ikke var ovre det forhold, vi havde haft.

”I to, skal vi tage tilbage til min tantes lejlighed?” spurgte Louis, efter jeg havde trukket mig væk fra Harry. Vi nikkede og satte os alle ind i bilen. Det var en akavet stilhed, da jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg skulle sige til Harry. Han var her. Her i London med mig, og jeg burde være glad. Jeg burde have det største smil på læberne, fordi han sad ved min side. Men udover det, at jeg følte mig tryg i hans favn, fordi han kendte mig, så følte jeg ikke andet lige nu. Han sad i den venstre side med hans krøllede hår og det forsigtige smil. Han virkede på samme tid så bekendt, men samtidig som en fremmed. Han virkede anderledes, men jeg kunne ikke sætte min finger på forandringen.

***

Der var gået en masse timer, og for at være ærlig, havde jeg haft en super dag med Louis og Harry. Vi havde snakket en masse om skole, det gamle liv i Hyver Hill og alt sådan noget. Men det mest vilde var, at Harry havde ændret sig. Jeg havde fanget ham i at have et smil om læberne flere gange, og jeg følte slet ikke, det var Harry Styles, som sad foran mig. Heller ikke da han åbnede døren til bilen for mig. Altså, det ville han nok også have gjort som den gamle Harry, men der havde en anden tanke været bag det.

Louis kørte mig mod mit eget hus, da klokken var mange, da min far havde kontaktet mig. Heldigvis havde han ikke tvunget mig hjem, da han læste det var Louis, eftersom han stadig elskede den knægt, da han hjalp mig, den aften jeg var fuld. I starten havde jeg været irriteret over det var Louis, der skulle få min fars kærlighed, men det var fint nok nu.

”Er det der ikke Matt?” spurgte Louis, som han genkendte skikkelsen på gadehjørnet, lidt udenfor det centrale London. Jeg mærkede straks Harry blive anspændt, da vi alle tre fik bekræftet det var Matt. Kropsbygningen sagde det hele, og håret var lige så genkendeligt. Men det han gjorde fik mig alligevel til at tvivle. ”Står han og køber stoffer?” Louis sagde mine ord, og det var altså ikke kun mig, der havde lagt mærke til det.

Selv om jeg ikke ønskede at se Matt lige nu, ville jeg opføre mig som den gode veninde, og hjælpe ham ud af, hvad enten han havde gang i. Derfor fik jeg Louis til at stoppe bilen. ”Matt!” Louis og Harry havde prøvet at stoppe mig, da jeg gik ud af bilen, men jeg havde ikke lyttet til dem. De var sikkert bange for Matt, men det var jeg ikke. Ikke når vi var på åben gade, og slet ikke når jeg havde Louis og Harry til at kigge på.

Manden, Matt stod med, løb væk, da han så mig, så det var altså kun os. ”Hvad laver du her, Jackie?” Jeg var glad for, at han ikke snakkede om vores situation sammen aftenen før. Det lød heller ikke til at være det første han tænkte på, nu da han så mig.

”Hvad tror du, at du har gang i? Matt, jeg troede ikke du kunne synke så dybt,” sukkede jeg og kiggede ned på hans hænder. Han havde ikke engang gemt det væk endnu.

Matt rystede på hovedet, og idét han skulle til at svare mig, hørte jeg en dør smække. Vi kiggede begge op af vejen, og dér så jeg ham. Min far. Selvfølgelig skulle Matt lige stå på hjørnet af Burger Macs, så det var ingen overraskelse min far var her, da det var omkring lukketid. Vi nåede ikke at gemme os, da han så mig, og rynkede sine bryn. Med et panikslagent blik kiggede jeg på Matt, der ikke rigtigt så det som noget dårligt, at min far var på vej. ”Matt, gem det væk,” kom jeg til at sige lidt for højt, så selvfølgelig skulle alt være i mod mig. Min far hørte det.

”Gemme hvad væk?” spurgte min far, og da han så Matts hånd, blev hans øjne store. Han kiggede skiftevis fra stofferne, Matt og så til mig. Fedt, nu fik jeg da den største skideballe nogen sinde. Og denne gang, havde jeg faktisk ikke gjort det. ”Sig ikke, at det er-” Min far stoppede sig selv, og kiggede på mig med det mest skuffende blik. ”Hvordan-” Han var så rystet, at han ikke kunne afslutte nogle af hans forudsigelser. Han troede alt for meget, der ikke var rigtigt, og jeg var så skuffet over mig selv.

Da han havde tænkt over sine spekulationer, tog han hårdt fat om mit håndled. ”Jackie Felicia McClane, kan du så følge med!” Han var sur, rasende og skuffet. Skuffet over hans datter tog stoffer, hvilket var hvad han troede.

”Far, du mis-”

Han rystede på hovedet og stoppede os i vores gang. ”Jeg gider ikke høre noget som helst lige nu unge dame. Nu følger du med hjem, og så tager vi den derfra.”

Jeg havde altså intet valg. Med en rasende far, så jeg Louis og Harrys forvirrede blikke, da han trak mig med hjem, for sikkert at give mig livsvarig stuearrest. 

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Hader Matt :(:( Men hvad tænker I så om dette kapitel? Jeg er sikker på, at jer Hackie shippers er glad, wuu. Men det afgør stadig ikke noget. :P Men Jackie blev så taget i at købe stoffer, og kan godt fortælle jer, at det giver nogle dårlige konsekvenser for hende :( Hvis I kan huske traileren, kan I måske regne ud, hvad der snart sker :(  
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...