Heartless Like You ❋ One Direction (Bly 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Når man befinder sig i storbyen London, ændrer ens liv sig hurtigt. Det finder Jackie McClane ud af, da hun flytter dertil. Hun støder ind i den mystiske Matt Cox. Som Harrys halvbror, skaber han mere drama end forventet. Tilbage i Hyver Hill har vi Liam og Harry, der indser hun ikke længere, er den uskyldige pige, de forelskede sig i. Da Jackie's morfar dør, bliver hun efter 7 måneder tvunget tilbage til den lille by. Vil det skabe mere drama, end det Jackie oplever derhjemme med sin fars nye kæreste? Følg sidste del af Boys Like You, hvor Jackie finder sig selv i problemer til halsen, hvor hun er tæt på at miste livet. Og nu må vi ikke glemme George Taylor. Jackie finder endelig ud af sandheden om sin barndomsven, men tør hun at konfrontere Liam og Harry med det? Og så det store spørgsmål, vi alle har ventet på: Hvem vælger hun?

394Likes
699Kommentarer
64766Visninger
AA

6. 3 - ”Så Jackie er din halvbrors bedste veninde?”

”Chloe, jeg er ikke i humør til det.” Min bedste veninde plagede mig om at tage ud at shoppe med hende til festen i aften, men jeg havde virkelig ikke lyst til at købe kjole til hende. Hun rullede øjne af mig og slog mig i siden, for at vise, hun ikke var tilfreds med min beslutning. Men det blev ikke ændret, selv om hun prøvede alt.

”Jeg har andre planer, desværre.” Jeg gav hende et kort smil, og fik hende endelig til at stoppe med at plage. Dejligt.

Stadig irriteret over, at jeg havde afslået hendes tilbud, spiste hun noget af hendes pasta fra skolens kantine, uden at sige mere til mig. Chloe havde altid været speciel, men det var nu ikke noget enestående at blive sur, når hun ikke fik sin vilje. ”Hvad med i aften?” Hun løftede blikket fra sin mad, og skiftede halvt emne. Selvfølgelig skulle vi stadig snakke om festen på skolen.

”Ja, hvad med i aften?”

Hun var lidt usikker, da hun igen snakkede. ”Du ved-” hun holdt en kort pause, der indeholdt et stirrende blik, ”- har du tænkt dig at drikke?”

Igen og igen og igen. Jeg tror det var 117’ene gang, at jeg var blevet stillet det spørgsmål fra hendes side. Det lød som om vi gik til mange fester, men det var sådan, at hun stillede spørgsmålet op til mange gange, inden festen startede.

”Det ved du godt, at jeg ikke kan, Chloe.” Det var en historie jeg havde fortalt hende så mange gange. Selv om det var syv måneder siden, ville jeg aldrig komme til at drikke alkohol igen.

”Du går virkelig glip af noget, Liam.”

Jeg klagede nu ikke over det. ”Jeg overlevede, det er det vigtigste.” Skudepisoden var kun noget jeg tænkte på, når Chloe snakkede om det. Hvilket hun desværre gjorde ret tit. Jeg ønskede ikke at tænke tilbage på hvordan kuglen borede igennem mig, og jeg faldt til jorden, uden at vide, hvad der ville ske med mig. Tanken at jeg skulle dø, og da jeg lå i timevis på det kedelige hospital. Men værst af alt var Jackies ansigt, da hun sad på knæ ved mig, lige efter jeg var blevet skudt.

”Stadig.” Chloe havde aldrig prøvet at være nær døden, det kunne man godt høre. Det var ikke sjovt at bruge uger på et hospital, og finde ud af, at ens nyre var stoppet med at fungere igen, så jeg igen skulle kæmpe med det problem, som jeg havde siden min barndom.

Jeg rystede på hovedet af hende, og skulle lige til at belære hende om usikkerheden ved at ligge på et hospital, da hendes blik faldt på en genkendelig dreng. ”Det er længe siden, han har været her.” Chloe fik mig til at kigge på drengen med krøllerne, der gik ind i kantinen med alle blikke rettet mod ham. Harry Styles var tilbage fra London, og alle ønskede at vide, hvad der var sket.

Det var altid mærkeligt for mig at se Harry. Vores venskab havde været så mærkeligt de sidste mange måneder. Men efter vi var startet på den samme skole, og nu var uden de andre drenge, havde vi alligevel holdt sammen. Og efter Harry over sommeren havde brugt så meget tid med sin mor, at han faktisk havde ændret sig, var det nu nemmere, end det havde været før i tiden. ”Hey Harry.” Chloe kaldte ham hen og Harry tog hurtigt plads ved vores bord. ”Hvordan gik det?”

Harry fnøs, ”så forfærdeligt. Han mødte ikke engang op. Han skulle til en fest.”

Det havde været planen at Harry skulle have mødt hans halvbror hos hans mor, men broren var altså ikke mødt op. ”Men det værste var-” Harry sukkede højlydt, og så ikke ud til at have lyst til at snakke videre.

”Hvad skete der?” Chloe var ivrig efter at have en nyhed hun kunne fortælle videre til hendes veninder.

Men da Harry svarede, kunne hun ikke bruge det til noget, da kun Harry og jeg forstod det. ”Min mor fortalte mig, at han skulle til fest med hans gode veninde Jackie.” Idét han sagde navnet, lod han sit blik falde på mig og jeg mærkede alt det, han følte. Det kunne kun være Jackie. Den Jackie vi engang havde kæmpet om.

Jackie McClane, hende som ingen af os havde set i syv måneder.

Chloe fandt ikke samtalen interessant og forsvandt fra bordet, hvilket gav os mulighed for at snakke videre. ”Du mener vel ikke, at-”

”jo, det kan kun være hende.” Harry fjernede sit blik fra mig og legede lidt med fingrene, for at lave et eller andet.

”Og det er din halvbrors bedste veninde?”

Harry sukkede, ”sådan lød det.”

Wow – det var det sidste, jeg havde regnet med. ”Men hvad kan han ikke finde på?”

Harry strammede en knytnæve, ”jeg kan ikke klare tanken om, at han bruger timer med hende.” Han satte sig op, ”hvis vi ikke have hjulpet hende dengang, så-”

Jeg vidste, hvad han skulle til at sige, så han behøvede ikke at afslutte sin sætning, for jeg vidste, at han ikke havde lyst. ”Savner du hende?”

Han kiggede på mig, men fjernede hurtigt blikket igen. ”Jeg ved det ikke. Hvis hun hænger ud med Matt, må hun have ændret sig. Jeg savner den gamle Jackie.”

Egentlig havde mine tanker ikke rigtigt været på Jackie. I starten havde jeg ikke tænkt på andet, men da eksamenerne kom tættere på, og jeg skulle søge ind på en anden skole, var jeg stille og roligt begyndt at tænke på alt andet. Men nu da Harry havde bragt hende på banen, tænkte jeg tilbage på tiden med hende. Vores historieopgave, vores få kys, vores tid sammen, og til sidst vores aftale om at forblive venner. Det var egentlig trist, at vi ikke havde holdt det. Jeg anede ikke engang, om hun stadig bar min halskæde.

”Er det lavt af mig at lede efter hende, når min klasse skal til London?”

Det var ikke en lang overvejelse, ”du har ikke set hende i syv måneder, Harry.”

”Jeg ved det godt, men-” Han sukkede kort. ”Du har Chloe, og tilbringer en masse tid med hende, jeg har ingen andre end min mor.” Harry talte ud fra hans egne tanker, eftersom han havde så mange piger, der ville gøre alt for ham. Han gad bare ikke nogle af dem. På den måde havde Harry ændret sig en del. Men hans humør blev tit hårdt, og han kunne få mindre udbrud. Som også skete nogle sekunder efter, da jeg prøvede at forklare ham, at Jackie var et overstået kapitel i vores liv. Hun var væk fra Hyver Hill, og levede nu i London.

”Liam, du forstår det ikke.” Med et slag i bordet rejste han sig, og gik sin vej, så jeg blev efterladt ved bordet. Typisk.

***

Chloe fandt mig ved et bord, da hun beruset svingede armen omkring mig. ”Hvad så Lee,” grinede hun og gav mig et kys på kinden. Hun var tydeligvis påvirket og drak mere af sin øl, mens hun kiggede på mig. ”Skal du have noget?”

Jeg rystede på hovedet, og sørgede for at give hende klar besked om, at nej – jeg skulle ikke have noget at drikke. Hun lærte nok aldrig at forstå det.

Kjolen hun havde fået købt siden jeg sidst så hende, var grøn og sad pænt på hendes slanke krop. Pæn var hun med hendes blonde hår og grønne øjne. Det kunne man ikke lyve om.

”Har du set Harry?” spurgte jeg om, og fik hendes arm væk fra mig.

Hun trak på skuldrene, ”han gik uden for med en pige.”

Jeg sukkede – den gamle Harry var tilbage. Han måtte være påvirket af alt det med Jackie, at han havde lyst til at lade en af pigerne få ham. Typisk Harry, og mon ikke man så pigen være synderknust i morgen, når han ikke gad hende mere. Tiden på Westhill High havde været præcis sådan. Inden Jackie var blevet involveret i vores drengegruppe, havde Harry opført sig sådan hele tiden. Han var populær, og han vidste han kunne få enhver pige. Det var nok også en af grundene til, han havde hængt ved Jackie. For i starten gad hun ham ikke.

”Liam, kom nu op og dans med mig.” Chloe rodede i mit hår, der var begyndt at blive større og længere og forventede virkelig, at jeg sagde ja.

Jeg sukkede og så mig besejret, da jeg nikkede og blev ført ud på dansegulvet for at danse med hende.

Heldigvis gjorde det, at jeg hurtigt glemte tankerne om Jackie og tiden på Westhill High. Det har var en ny tid. Jeg skulle fokusere for at få et job senere. Jeg måtte fokusere og kunne ikke lade fortiden forstyrre mig. 

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Nå, hvad tænker I så om Ciam, kan I lide Chloe? 

Og så tænker Harry stadig på Jackie, er det ikke sødt x

Håber I kunne lide dette kapitel x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...