Heartless Like You ❋ One Direction (Bly 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Når man befinder sig i storbyen London, ændrer ens liv sig hurtigt. Det finder Jackie McClane ud af, da hun flytter dertil. Hun støder ind i den mystiske Matt Cox. Som Harrys halvbror, skaber han mere drama end forventet. Tilbage i Hyver Hill har vi Liam og Harry, der indser hun ikke længere, er den uskyldige pige, de forelskede sig i. Da Jackie's morfar dør, bliver hun efter 7 måneder tvunget tilbage til den lille by. Vil det skabe mere drama, end det Jackie oplever derhjemme med sin fars nye kæreste? Følg sidste del af Boys Like You, hvor Jackie finder sig selv i problemer til halsen, hvor hun er tæt på at miste livet. Og nu må vi ikke glemme George Taylor. Jackie finder endelig ud af sandheden om sin barndomsven, men tør hun at konfrontere Liam og Harry med det? Og så det store spørgsmål, vi alle har ventet på: Hvem vælger hun?

394Likes
699Kommentarer
63897Visninger
AA

30. 23 - ”Er I to egentlig et par?”

 

 


”Du mener ikke, at det er George og jeg vel?” spurgte Harry med store øjne, da han studerede billedet, jeg havde medbragt. Georges mor havde givet mig det, og jeg følte det var mest rigtigt, også at vise det til Harry. Det var noget fra hans liv før plejeforældrene, hvilket jeg vidste, han ønskede at huske alt fra. Så det havde han muligheden for nu. ”Men så har jeg jo-” Harry rystede på hovedet og gav mig billedet tilbage, da det grusomme gik op for ham.

”Jeg ville ikke vise dig billedet for at du skulle føle større skyld, Harry. Jeg ønskede at give dig et minde fra dit første år.” Forsigtigt smilede jeg til ham og afventede hans svar.

Det blev et suk.

”Jeg forstår ikke hvorfor du, Chloe og Liam stadig snakker til mig, når jeg-” Han kunne ikke afslutte sin sætning og kiggede blot ned i bordet.

Jeg gav ham et smil, men han bemærkede det ikke. ”Det er let at svare på, Harry. Selv om du har gjort dig en stor fejl, så stod du ved den og fortryder det hele den dag i dag. Du har en masse værdier, der er værd nok til at holde af dig. Og både Liam og jeg har fulgt dig igennem en kæmpe stor udvikling.” At alle de søde ord fløj ud af mig, havde ingen af os vidst regnet med. Harrys blik der mødte mig derefter var nemlig søgende. Han ønskede at få mere at vide, hvorfor jeg pludselig kunne komme frem til sådan en konklusion. Men med alle de tanker jeg havde gået med de sidste par dage, var det hvad jeg var kommet frem til.

”Men hvad så med Chloe? Hun har jo ikke været der i så lang tid,” sukkede han og jeg kunne godt mærke, at det Liam havde fortalt mig, var rigtigt. Harry kunne helt sikkert godt lide Chloe, det var bare ikke gået helt op for ham endnu.

”Du kan godt lide Chloe ikke?” Harry kiggede ned på gulvet og gav et suk fra sig. Jeg havde lige spurgt ham ind til Chloe, da jeg havde fået besked på at gøre det fra Liam. ”Harry, der er ikke noget galt i det,” forsikrede jeg ham om, og han mødte igen mit blik.

”Det er bare svært, men på de sidste par dage har hun været her hele tiden, og jeg har mødt en hel anden person, end den hun er i skolen.” Han holdt en kort pause og studerede fangerne omkring os. ”Men jeg kan godt lide hende. Hun er sød og forstår mig. Hun har også fortalt mig, at jeg er den første hun har åbnet op for,” sagde han stille og kiggede mig ind i øjnene. Jeg kunne mærke, at han havde svært ved at indrømme det over for sig selv. Især når det var over for mig, eftersom vi havde haft noget sammen, og det havde svært for Harry, da jeg pludselig var væk. Men vi var begge kommet videre på det punkt.

”Jeg er glad for, at du er glad, Harry,” smilede jeg med et ægte smil og han løftede mundvigene. Harry havde været så meget igennem, og at han nu var glad, gjorde selv mig glad.

”Men hvad med dig, Jackie. Er du glad?” Hans toneleje fortalte mig, at han ønskede et svar. Jeg kunne ikke sno mig udenom, selv om det nok helst var det jeg ønskede mig lige nu. For jeg kunne ikke svare på det. ”Jeg slår Liam, hvis han ikke snart for dig til at indse det svar,” sagde Harry mut, uden jeg helt forstod hvad han sagde.

Indse svaret – jeg kunne bare ikke lige nu.

Liam og jeg snakkede hver dag og havde det godt, men jeg vidste bare ikke hvor han var henne af i sin udvikling. Han virkede bare ikke til at ønske at være mere end venner, selv om jeg inderst inde nok aller helst ville det. Men det hele var bare så kompliceret. Her sad Harry foran mig med et super sødt smil og prøvede at hjælpe mig, hvilket var mere end jeg kunne ønske mig, men igen vidste jeg også, at det ikke ville gå. Liam og jeg havde kendt hinanden altid, jeg havde oplevet ham igennem en masse faser i mit liv, og han havde støttet mig. Glem det med Clarissa, han havde undskyldt og ønskede kun jeg havde det godt.

”Harry Styles?” Mine tanker blev afbrudt, da en vagt kom hen og stillede sig ved vores bord. Blev jeg nu smidt væk? ”Din forespørgsel er blevet godkendt, og du kan blive kørt fra fængslet til hospitalet, hvis du godkender en ankelkæde og konstant overvågning. Du vil have to timer fra nu.”

Harry kiggede over på mig og afventede min reaktion på vagtens ord. Kunne Harry komme ud i to timer? Men hvorfor dog? ”Vil du ikke følges med mig hen til hospitalet, Jackie?”

”Hospitalet?” Jeg rynkede brynene og skulle lige prøve at forstå, hvad der foregik omkring mig.

Harry nikkede, ”jeg forstår godt, hvis du ikke vil. Men lægerne har fortalt min mor, at Matt ikke har særlig stor procents chance for at overleve, så jeg har fået lov til at sige farvel til ham. Han er trods alt min halvbror.” Jeg kunne mærke Harrys følelser, da han forklarede mig situationen. Han ønskede faktisk at sige farvel til Matt, og jeg vidste, hvor meget han også ønskede at se sin mor, der sikkert ville være ved Matts side. Jeg kunne stadig ikke fatte, at jeg havde været indblandet i det selvsamme uheld, men jeg nu kunne gå rundt med et ben i gips, mens Matt stadig lå i koma. Det var alt for trist, og af den grund takkede jeg ja til Harrys spørgsmål.

***

Matt lå livløst på sengen og det var ikke til at bære, hvad der var sket med ham. Det kunne være mig, der havde ligget der, tæt på at dø. Jeg blev på få sekunder så taknemmelig over mit liv og at jeg egentlig havde fået lov til at fortsætte det. Det kunne have været Harry og Matt, der havde kigget på mig. Kunne Matt mon høre os, hvis vi snakkede til ham?

”Jeg kan slet ikke fatte, at det kunne være mig, der lå der.” Jeg delte mine tanker med Harry og fik et støttende klem. Han kunne føle, hvor svært det her var for mig, og støttede mig som en ven bedst kunne det.

Harry skulle til at sige noget, da hans mor trådte ind i rummet og han straks omfavnede hende. At se de to kramme hinanden, mens tårer faldt ned ad Annes kinder var helt specielt. Jeg havde hjulpet dem med at finde hinanden, og nu stod de her og støttede hinanden i en svær situation. Især for Anne, der var ved at miste en søn, mens den anden lige havde fået fire år i fængsel. Det måtte være en forfærdelig situation. ”Mor, det skal nok gå, det lover jeg dig. Tro på mig.” Harry aede sin mors hår og fik hende til at slappe af. Anne nikkede forsigtigt og kiggede forbi Harry og så Matt i sengen. Lydløst gik hun ud af Harry greb og nærmede sig sengen for at tage Matts hånd. At se en mor så såret, sidde ved sin døende søn, fik mig til at græde. Det var bare ikke fair, at flere i denne verden skulle miste deres nærmeste. Det var forfærdeligt.

”Tak fordi du tog med mig, Jackie,” hviskede Harry, da han gav mig et støttende kram, som han så mig stå og græde.

”Altid Harry, vi har altid støttet hinanden.” Disse ord var store for Harry og det fik også ham til at bryde sammen. Det måtte være en blanding af hans halvbror, der lå døende, hans sårede mor og så det venskab vi havde. Han snøftede ikke, men lod bare tårerne løbe lige så stille ned af sine kinder, før han hurtigt tørrede dem væk igen. Han kunne stadig ikke klare at lade andre se ham græde.

”Jeg er altså virkelig ked af, at jeg udnyttede dig i begyn-”

Jeg afbrød ham og rystede på hovedet. Det var fortid. ”Lad det ligge Harry, vi behøver ikke snakke om det.”

Et forsigtigt smil dannede sig på Harrys læber, og det forblev der længe, også selv da Anne snakkede til os. ”Er I to egentlig et par?”

Jeg kiggede på Harry og prøvede at fange hans blik, da jeg ikke anede, hvad vi skulle sige i sådan en situation. Men til min overraskelse tog han det helt roligt og sagde noget, jeg aldrig troede ville komme fra ham.

Han rystede nemlig på hovedet. ”Nej, Jackie er sammen med min bedste ven, Liam, og det er helt fint med mig.”

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Hvor er det bare svært det her, jeg er slet ikke klar til at sige farvel :( Der er nu kun 1 kapitel og epilogen tilbage ... :(

Men ja, nu blev det mere eller mindre afsløret, hvem der ender sammen, men har alligevel en overraskelse planlagt til jer alle sammen :D

Håber I kunne lide kapitlet, sidste kapitel bliver et Liam kapitel x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...