Heartless Like You ❋ One Direction (Bly 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Når man befinder sig i storbyen London, ændrer ens liv sig hurtigt. Det finder Jackie McClane ud af, da hun flytter dertil. Hun støder ind i den mystiske Matt Cox. Som Harrys halvbror, skaber han mere drama end forventet. Tilbage i Hyver Hill har vi Liam og Harry, der indser hun ikke længere, er den uskyldige pige, de forelskede sig i. Da Jackie's morfar dør, bliver hun efter 7 måneder tvunget tilbage til den lille by. Vil det skabe mere drama, end det Jackie oplever derhjemme med sin fars nye kæreste? Følg sidste del af Boys Like You, hvor Jackie finder sig selv i problemer til halsen, hvor hun er tæt på at miste livet. Og nu må vi ikke glemme George Taylor. Jackie finder endelig ud af sandheden om sin barndomsven, men tør hun at konfrontere Liam og Harry med det? Og så det store spørgsmål, vi alle har ventet på: Hvem vælger hun?

393Likes
701Kommentarer
62967Visninger
AA

25. 20 - "Harry, du er anholdt for mordet på George Taylor."


Som en hver anden morgen håbede jeg at blive vækket af fugle, men det var selvfølgelig det hylende vækkeur, der tvang mig ud af min søvn. Med en hurtigt bevægelse vendte jeg mig rundt i sengen. Jeg gad i den grad ikke at tage i skole. Jeg var halvvejs igennem skoleugen, men det hjalp ikke på humøret. Til gengæld var der noget andet, som gjorde det.

Mit blik fandt brunetten ved siden af mig i sengen. Jeg smilede forsigtigt af hendes pæne ansigt, der så fint viste, at hun stadig sov. Hvilket hun modsat mig også kunne gøre, da hun ikke skulle op i skole. Jeg havde nu alligevel lyst til at vække hende, men eftersom hun var kommet hjem sent i aften, gjorde at jeg lod vær. Jeg vidste ikke, hvad hun havde lavet hele eftermiddagen og aftenen, men så snart hun trådte ind på værelset kunne jeg let se, at hun var forvirret. Det var stadig ikke til at fatte, at jeg havde fortalt hende det om George. Jeg havde troet hun ville have hadet mig for evigt, men åbenbart tog hun det meget positivt. Hun havde forklaret, at hun ikke kunne klare at miste flere, og så det at det jo var mange år siden hende og George havde været virkelig tætte. Alt det kom jo så til min fordel, da jeg virkelig ikke ønskede at miste hende.

Mine tanker blev afbrudt af mine mobil der ødelagde stilheden i værelset. Hurtigt skyndte jeg mig at tage den, så den ikke ville vække Jackie, men som hun drejede sig i sengen, fortalte det mig, at det var for sent. ”Hvorfor ringer du så tidligt?” spurgte jeg lidt for ophidset ind i telefonen, da jeg tog den.

Chloes stemme var usikker, da hun svarede mig. ”Jeg- jeg ville bare spørge dig om noget.”

Jeg droppede min irritation og satte mig op i sengen, og lod hende snakke. ”Hvad sker der, Chloe?” sukkede jeg forsigtigt.

Jackie åbnede sine øjne og smilede forsigtigt til mig, mens hun prøvede at finde ud af, hvad der skete. Jeg aede hende kort og hurtigt på håret, og så hende lukke øjnene i igen. ”Jeg er bare nervøs, Liam. Harry har ikke svaret mig, og jeg har skrevet tonsvis af beskeder siden i går.” Nu forstod jeg pludselig, hvad hun gerne ville vide. Hun håbede, at Harry havde skrevet til mig. Men nu jeg tænkte over det, så nej. Han havde ikke engang skrevet en besked, og det lignede alligevel ikke ham. Var der mon noget galt?

”Jeg har ikke haft nogen kontakt til Harry,” startede jeg og så at Jackie igen åbnede øjnene, da hun hørte Harrys navn. Hun havde været væk hele aftenen, havde hun mon været sammen med ham?

 ”Lad os snakke videre, når vi mødes i skolen okay? Jeg skriver, hvis jeg finder ud af noget,” afsluttede jeg samtalen med, og lagde på. Jeg var allerede sent på den. ”Jackie?” spurgte jeg forsigtigt og fik hende til at sætte sig op i sengen. ”Hvad lavede du helt præcist i går?”

Hendes ansigt blev helt hvidt, og viste mig, at hun ikke havde regnet med, at skulle fortælle det. Hun kiggede ned i dynene og legede med sine fingre, for at fortælle mig, at jeg ikke ville få det at vide.  ”Var du sammen med Harry?”

Hun sukkede, men kiggede stadig ikke på mig. ”Det er ikke som du tror, Liam – bare rolig,” sagde hun forsigtigt og prøvede at få mig til at blive mere rolig, hvilket jeg straks mærkede. Jeg stolede på hende, når hun sagde der ikke var sket det, jeg inderst inde frygtede. Men hun havde altså været sammen med Harry, derfor måtte hun også vide, hvad han lavede/hvor han var.

”Men hvor er Harry så?”

Først nu kiggede hun på mig og løftede sit ene øjenbryn. ”Hvad mener du? Han er derhjemme, måske på vej i skole, hvad ved jeg?” Hun trak på skuldrene, hvilket gjorde mig forvirret. Harry måtte være sur eller noget i den dur, når han ikke skrev tilbage til hverken jeg eller Chloe. Især fordi jeg havde lagt mærke til en bedre kontakt mellem de to. Så han burde i hvert fald kontakte hende i det mindste. Men alt det ville jeg få svar på i skolen. Forhåbentlig.

***

Jackie havde endnu engang afslået mit tilbud om at tage med i skole, så jeg var som alle andre dage, taget af sted alene. Turen til Westbridge var heldigvis hurtigt overstået og jeg kunne parkere bilen på parkeringspladsen, hvor Chloe hurtigt mødte mig. ”Har du hørt noget?” Hun var da i den grad panikslagen.

Jeg rystede på hovedet, ”desværre,” fortalte jeg, og så hendes ansigtsudtryk vise hende panik. Hvor dælen var Harry? Besøgte han Matt? Sin mor måske? ”Kom Chloe, lad os tage til time, så vi kan komme på andre tanker,” foreslog jeg, og selv om hun kraftigt rystede på hovedet, fik jeg heldigvis trukket hende med ind på skolen. Vi skulle jo nødigt gå glip af matematik.

”Jeg er nervøs Liam, han har ikke svaret mig hele dagen eller i går,” udbrød Chloe som vi satte os i kantinen mens hun skrev sin tyvende besked til Harry. Jackie havde ellers sagt han var på vej i skole, men han kom åbenbart først senere. ”Hvordan kan det være han ikke svarer? Det burde han da,” sukkede hun og lagde sin mobil fra sig.

”Måske er han i London på hospitalet, du ved besøge hans bror.”

Chloe sukkede, ”men så kunne han godt have skrevet det.” Der var nok noget indeni hende, der troede Harry ikke gad have noget med hende at gøre, og derfor skrev hun ikke til ham.

Som Chloe var ved at give op, gik døren til kantinen op, og ind kom Harry. Chloe bed dog ikke mærke i det, da hun sad med ryggen til og fik sig noget af et chok, da Harry lod sine hænder dække for hendes øjne. ”Hej,” hilste han kort og forsigtigt, før han satte sig ved siden af Chloe. Hun strålede og var pludselig helt vildt glad over at se Harry ved siden side. ”Undskyld jeg ikke har svaret på dine beskeder,” begyndte han, før nogen anden kunne sige noget.

Jeg valgte at studere Harry lidt længere end normalt, og mærkede der var noget galt. Han gemte på noget. Efter at have kendt ham i så mange år, kunne jeg føle, når han tænkte meget over noget. Og lige nu var et af de tidspunktet. Men hvad tænkte han mon på? ”Hvorfor kommer du først nu?” spurgte jeg.

Harry sukkede, ”jeg skulle tænke noget igennem.” Mere sagde han ikke. Men det var Chloe ikke tilfreds nok med. Hun ville selvfølgelig have en ordentlig grund. ”Jeg havde bare en masse at lave, Chloe. Undskyld.” Han kiggede ned i bordet, og jeg kunne virkelig mærke noget var galt, men jeg kunne ikke spørge ham foran Chloe.

Harry kiggede på sit ur, og kiggede nervøst rundt. ”Er du helt okay, Harry?” spurgte jeg ham og fik et ryst på hovedet. ”Vil du snakke om det?”

Igen rystede han på hovedet, ”I finder ud af det senere.” Opgivende sukkede jeg, mens jeg lagde mærke til Chloe blot sad og studerede Harry fra siden af. De to fik hurtigt øjenkontakt og Harry gav hende et forsigtigt smil. Hvad var jeg gået glip af her? Betød det, at …

Jeg blev afbrudt, da Harry igen talte til mig. ”Kan vi lige snakke sammen, Liam,” sagde han og rejste sig for bordet, hvor han regnede med, at jeg ville følge med. Derfor nikkede jeg, efterlod en forvirret Chloe og gik sammen med Harry over i et hjørne. ”Liam, vi har kendt hinanden i lang tid nu, og du skal vide noget.” Harry tog en dyb indånding og sukkede dybt. ”Jeg har altid beundret dig i vores gruppe. Du ændrede dig ikke til sådan en forfærdelig bad ass som Niall, Zayn og Louis gjorde med tiden. Inderst inde forblev du dig selv.” Jeg forstod ikke hvor Harry skulle videre med det her, men lyttede til ham, indtil han var færdig. ”Og nu når jeg skal væk fra dig, så skal du vide, at-”

”Vent, hvad?” afbrød jeg ham og løftede mit ene øjenbryn. ”Hvad mener du med, at du skal væk fra mig? Flytter du fra Hyver Hill?” Selv om jeg endnu ikke havde fået en forklaring, var jeg i chok.

”Jeg ville ønske det var så simpelt, Liam. Men som jeg sagde før, så finder du ud af det senere.” Han gav mig et forsigtigt smil, inden han gik forbi mig, for at forlade mig. Men så langt kom han ikke, for jeg tog fat i hans håndled. Han løftede sit ene øjenbryn og lignede i et kort sekund sit gamle jeg. Han lignede en, der kunne finde på at dræbe mig, som han stod der er stirrede. ”Hvad?” spurgte han irriteret.

”Du kan da ikke bare sige, jeg finder ud af det senere? Hvad med Chloe, ved hun det?”

Harry rystede på hovedet, ”jeg ville ønske, hun aldrig fik det at vide. Hun bliver knust, og det kan jeg ikke klare at se.”

”Harry?” Jeg tøvede i et kort sekund, ”kan du godt lide Chloe?” Harry rynkede brynene og forstod ikke, hvad jeg hentydede til. Han havde altså stadig følelser for Jackie. Han trak sin arm ud af mit greb og fik nu lov til at gå ud af kantinen. Jeg måtte altså bare vente, på at finde ud af, hvad han snakkede om.

Skoledagen var slut og efter ikke have set Harry siden spisepausen, havde han nu fundet Chloe og jeg. Chloe var selvfølgelig glad, men jeg følte, at det var nu, hemmeligheden blev afsløret. Hvorfor han skulle af sted, hvorfor han havde været så trist. Jeg ventede bare på det.

”Du virker så trist i dag, Harry,” kunne jeg høre Chloe sige til Harry til min venstre side. ”Er du sikker på, at alt er okay?” I det sekund Chloe spurgte om det, kunne sirener høres i det fjerne. Alle skolens elever, der var på gårdpladsen kiggede forundret rundt, da lyden kom tættere og tættere på. Det mest mærkelige ved det var, at der aldrig var politi i Westbridge. Byen var ikke særlig stor og havde kun denne skole som noget specielt. Jeg var lige ved at tro, at det bare var noget politi, der kørte igennem byen, for at komme videre, men nej.

To politibiler kørte op på siden af skolen, mens deres lyd overdøvede folks samtaler om, hvad dælen der foregik. Det var Chloe, Harry og jeg der var de forreste af folkemængden, og altså også os, der kunne se bedst. Jeg mærkede Chloe stillede sig tættere mod mig, mens Harry gik lidt frem. Var det her, hvad han havde snakket om? I dét sekund jeg tænkte efter, blev jeg skrækslagen. Var det nu, at jeg blev hentet for at skulle i fængsel resten af mit liv? Var det nu, jeg ville blive anholdt, for noget jeg ikke rigtigt havde gjort, blot været en del af? Var det nu mit liv var ovre? Gud, hvad ville mine forældre ikke tænke?

Alt det nåede at gå igennem mit hoved, inden de to betjente kom helt op til os. De havde blikket mod Harry, der ligeså stille stod og afventede dem. Hvad havde han dog gang i? Jeg ville være skrækslagen. ”Er du Harry Styles?”

Alle omkring os fulgte med, mens de to betjente havde håndjern i deres hænder, og blot ventede på en erkendelse.

”Ja, jeg er Harry Styles, hvorfor?”

De to politibetjente udvekslede blikkede, før de højt råbte, så alle kunne høre dem. ”Harry, du er anholdt for mordet på George Taylor.”

Alle, og jeg mener alle, undtagen mig, gispede højlydt og begyndte at snakke med hinanden. De fleste spurgte hinanden, hvem George Taylor var. Nogle kendte til hans mord, og var derfor dybt chokerede over, at Harry gik på skolen. Men det jeg havde sværest ved at se, det var Chloe, der nærmest fik et mentalt sammenbrud ved siden af mig. ”Harry!” skreg hun og klemte mig næsten til døde, som hun søgte støtte i min favn. Jeg lagde armene om hende, og kiggede overrasket på Harry, der blev ført væk af de to politibetjente, mens Chloe græd ind i mit bryst. Hendes arme havde prøvet at række ud efter ham, men hun havde ikke kræfter til at løbe hen til ham. Men selv om jeg burde tænke på at hjælpe Chloe, var det eneste jeg kunne tænke på, hvorfor det kun var Harry de førte væk. Han kunne da umuligt tage straffen alene.

Jeg kom til mig selv igen, da Chloe snøftede og rystede i hele kroppen. ”Vidste du godt, at-” hendes stemme knækkede og hun kunne ikke afslutte sit spørgsmål. Så i stedet for aede jeg hende på ryggen, mens de to politibiler forlod skolen med Harry, der tomt sad og kiggede ud af vinduet.

Han skulle i fængsel.

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Så skete det ... Harry er anholdt ..

Hvad tænker I om det?

HLY fylder i dag 355 dage, det betyder, at der kun er 10 dage tilbage af den her serie. Har nemlig den plan at publicere epilogen på årsdagen. Men der er stadig 5 kapitler tilbage ud over det x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...