Heartless Like You ❋ One Direction (Bly 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Når man befinder sig i storbyen London, ændrer ens liv sig hurtigt. Det finder Jackie McClane ud af, da hun flytter dertil. Hun støder ind i den mystiske Matt Cox. Som Harrys halvbror, skaber han mere drama end forventet. Tilbage i Hyver Hill har vi Liam og Harry, der indser hun ikke længere, er den uskyldige pige, de forelskede sig i. Da Jackie's morfar dør, bliver hun efter 7 måneder tvunget tilbage til den lille by. Vil det skabe mere drama, end det Jackie oplever derhjemme med sin fars nye kæreste? Følg sidste del af Boys Like You, hvor Jackie finder sig selv i problemer til halsen, hvor hun er tæt på at miste livet. Og nu må vi ikke glemme George Taylor. Jackie finder endelig ud af sandheden om sin barndomsven, men tør hun at konfrontere Liam og Harry med det? Og så det store spørgsmål, vi alle har ventet på: Hvem vælger hun?

394Likes
699Kommentarer
64531Visninger
AA

22. 17 - ”Derfor skal du bo hos Liam de næste dage.”



Jeg havde efterhånden brugt fire dage her i Hyver Hill og jeg nød allerede at være tilbage i mine gamle omgivelser. I løbet af dagen brugte jeg mange timer med at sidde i parken og nyde det gode sensommervejr. Jeg havde stødt ind i Molly nogle gange, og vi havde snakket om lidt af hvert. Hun var glad for, hvordan hendes liv havde ændret sig, men havde dog nævnt hun stadig håbede, at Louis en dag ville vende tilbage for at se sin datter for første gang. Det var et ønske jeg gerne ville opfylde for hende, og eftersom Louis nu var blevet sødere, tænkte jeg det måske ikke var det sværeste. Jeg skulle bare overtale ham.

”Jackie, kan vi snakke sammen?” Min mormor stak hovedet ind på værelset, og jeg nikkede straks. Hun fik mig med ud i køkkenet, hvor jeg med besvær fik sat mig på en af stolene. Jeg glædede mig allerede til jeg kunne få den her gips af, det tog livet af mig. ”Jeg har lige snakket med din far,” forklarede hun seriøst og jeg følte straks, at noget var galt. Var der sket noget med ham? ”Det kommer af, at jeg blev ringet op, og blev fortalt, at jeg skal til London nogle dage. Det er noget med din morfars arv, og der er så noget fjern familie, der har kontaktet dem, der står for det, så nu skal jeg altså bruge tid på at få arven selv,” forklarede hun, og jeg så straks på hende, at det blev hårdt for hende. Men det var jo heller ikke fair, at nogle familiemedlemmer brugte min morfars død til at kræve penge. Hvem gjorde dog sådan noget?

”Men hvorfor ringede du så til min far?”

Min mormor gav mig et forsigtigt smil, ”først ville jeg høre om jeg kunne overnatte i jeres hus, og ellers så hvad vi skulle gøre med dig. Ingen af os var særlig glade for at lade dig bo alene, fordi du har et brækket ben,” forklarede hun og begyndte at finde nogle grøntsager ud fra køleskabet, da hun skulle lave sin daglige formiddagssalat. ”Derfor skal du bo hos Liam de næste dage.”

Noget vand jeg havde drukket for nogle sekunder siden blev spyttet ud af min mund og jeg kiggede overrasket på min mormor. ”Bo hos Liam, hvad mener du?”

Min mormor rystede på hovedet af min dumhed. ”Siger det ikke sig selv? Du skal bo i Liams hus, sove hos ham og sådan indtil jeg kommer tilbage.” Jeg forstod alle hendes ord, men kunne ikke fatte det. Jeg havde ikke fået snakket så meget med drengene, da de havde travlt med skolen, men nu skulle jeg altså så bo hos Liam. Det ville nok aldrig gå godt.

Der var kun gået nogle timer, og jeg blev sat af uden foran Liams hus med min kuffert. Havde Liam over hovedet sagt ja til det her? Jeg rystede på hovedet af mig selv, da min mormor ønskede mig nogle gode dage, og ellers overlod mig til mig selv. Nu kunne jeg vælge at gå op til Liams hoveddøren, eller at tage hjem til min mormors hus, hvor der ville være låst. Jeg havde ikke rigtigt noget valg, og med det her brækkede ben, kom jeg ikke langt.

Selv om jeg havde besluttet mig for det mest oplagte, blev valget fastslået, da Liam åbnede døren. Han måtte have hørt bilen. Han havde en hvid T-shirt på med nogle sorte bukser til. Han så godt ud. ”Hey Jackie.” Han gav mig et stort smil, da han kom hen til mig for enden af indkørslen. ”Skal jeg tage din kuffert?” Jeg nåede ikke engang at modsige ham, før han havde taget hånden om håndtaget og kørte den op mod det store smukke hus. ”Skal du med?” spurgte han med et forsigtigt grin og vinkede mig med indenfor.

Jeg lagde mig på hans seng, så snart vi kom ud. Min ben irriterede mig som pesten og selv med krykker hjalp det ikke. ”Synes du ikke det her er mærkeligt?”

Liam havde ikke rigtigt sagt noget efter vi var kommet inden døre, men havde i stedet haft et kærlig smil om læberne. ”Jeg synes det er fint nok, vi er jo venner,” fastslog han og satte kufferten i hjørnet af værelset ved siden af en af hans mange guitarer.

”Det har du ret i,” kommenterede jeg og tænkte over hans ordbrug. Venner. Det var jo det vi var, det lød bare så mærkeligt i mine ører.

”Øhm for resten, Louis spurgte om han måtte komme over, men nu er du her jo, så jeg tænkte-”

”Nej, nej det er fint, Louis er flink,” sagde jeg med et forsigtigt smil og fik et nik fra Liam, selv om han ikke helt lignede en, der ønskede at Louis kom på besøg. Og så jeg tænkte over Louis ville komme her – tilbage til Hyver Hill – fik jeg en fabelagtig idé. Det synes jeg i hvert fald selv den var. ”Men kan vi så ikke også inviterer en anden?”

Liam løftede sit øjenbryn, ”hvem dog?” spurgte han forvirret.

”Molly.”

”Molly Anderson?!” Liam var ikke irriteret over mit forslag, men var i stedet virkelig overrasket over, at jeg ønskede at inviterer Molly. Især fordi han kendte til forbindelsen mellem Louis og Molly.

Jeg nikkede, ”hun er super sød, Liam. Og jeg vil så gerne få hendes drøm til at gå i opfyldelse.” Liam skulle lige forstå alle mine ord, og forstå sammenhængen, og regnede heldigvis selv ud, hvad hendes ønske var. ”Jeg tror altså Louis er klar, og han burde altså se det i øjnene.

Liam nikkede heldigvis til mit foreslag, ”men hvad har du så tænkt dig? Hun bare ringer på eller hvad?”

”Mere eller mindre,” sagde jeg og trak på skuldrene. ”Men efter vi har inviteret hende, så siger vi det til Louis. Men han må altså ikke gå fra os.”

”Jeg kan da godt låse huset af,” jokede Liam for sjov og tog sin telefon frem, da den brummede. ”Sjovt tilfælde, Louis skriver han kører fra London nu.”

Jeg skyndte mig at finde min egen mobil frem, hvor jeg havde fået Mollys nummer kodet ind. London lå ikke langt fra Hyver Hill, og med tog gik det ret hurtigt, så han ville altså snart være her.

Molly havde været helt overvældet, da jeg havde ringet til hende, og var moden nok til at komme, også hvis Louis på en eller anden måde skulle vælge at gå. Jeg havde en smule ondt i maven, men det var nok fordi jeg var alt for spændt. Endelig kunne jeg forene Louis med hans barn. Nogle ville måske mene at det var tarveligt, men når denne pige voksede op og ikke havde sin far ved sin side, ved jeg hvor forfærdelig det ville være. Jeg havde jo mistet min mor, og ønskede ikke at flere skulle gå uden sin ene forælder. Det var forfærdeligt.

”Hey! Hyggeligt at se jer begge,” hilste Louis, da han var kommet frem og gav både Liam og jeg et kram. Jeg kunne mærke på Liam at han var lidt ved siden af sig selv, nok fordi han vidste, hvad der snart skulle ske. Men jeg måtte vente lidt med at sige det til Louis.

Vi var kommet op på Liams værelse og havde snakket om en masse ting. Louis fortalte om hans job på Burger Macs, og sagde tilfreds hvor god han var blevet til det. Liam fortalte om sin skole, og ja, jeg havde ikke rigtigt noget at sige, så jeg valgte at komme ind på Molly nu. Hun var nemlig på vej. ”Jeg har bare siddet i parken, snakket med Molly, og så har jeg-”

”Vent, sagde du Molly?” Louis’ interesse i hende overraskende mig en smule, eftersom han ikke havde noget had i stemmen.

Jeg gav ham et nik, ”vi har snakket nogle gange og sådan.”

Det var som om at i det øjeblik jeg nævnte navnet, huskede Louis alt hvad der var sket mellem dem.

”Har- har hun det fint nok?” spurgte han og undveg mit blik som om han var skuffet over sig selv. Men hvis jeg skulle være ærlig, så burde han i den grad også være det. Jeg håbede virkelig, at han var klar på at ændre det.

Jeg trak på skulderen, da dørklokken gav lyd helt op på værelset fra nedenunder. ”Du kan jo spørge hende selv.”

Da disse ord forlod min mund kiggede Louis på mig med et blik, der ikke var til at beskrive. Det eneste jeg kunne sige var, at han i hvert fald ikke var vred. Nok mere ekstremt overrasket og forvirret, fordi han på få sekunder skulle finde ud af, hvad han gjorde, når han så Molly i øjnene. ”Jeg henter hende,” sagde jeg med et smil og forlod værelset, mens Louis med store øjne kiggede over på Liam, for at søge hjælp.

”Hey Molly,” hilste jeg og gav hende et smil. ”Og også hej til dig søde Scarlett.” Jeg gav pigen et stort smil og hørte hende grine en smule. ”Er du sikker på, at du er klar?” spurgte jeg forsigtigt og rettede blikket mod Molly igen.

Hun nikkede forsigtigt, ”jeg gør det for Scarlett.”

Liam fulgte heldigvis min del af planen, og jeg hørte kort efter døren gå op på første salen. ”Liam, jeg ved altså ikke om-” Mere nåede Louis ikke at sige, da han så Molly for enden af trappen. Jeg så kun på Louis, men jeg vidste Mollys blik var identisk. Louis fjernede ikke blikket fra Molly, før han så pigen i hans favn.

Louis så sin datter.

Både Liam og jeg kunne mærke, hvordan det var for Louis, da han kom tæt på Molly og stod en meter fra sin egen datter. Han vidste ikke hvad han skulle gøre, da han skiftevis kiggede på Molly og Scarlett og endda også fik øjenkontakt med mig.

”Hvad- hvad hedder hun?” spurgte Louis stille og virkede som om han ikke følte sig tilpas i situationen. Men det var jo også hans datter, jeg ville have følt det samme.

”Scarlett Willa Anderson.” Molly kiggede ned på deres datter og gav hende et smil. Hun lod sine arme prøve at røre hendes ansigt, noget der fik mit hjerte til at smelte. Hun var så kær, det kunne ingen komme udenom. Heller ikke Louis.

”Willa? Er det-”

”Kort for William.” Molly kiggede kort op på Louis, der havde et stolt smil om læberne. Jeg havde faktisk gjort noget godt. Louis udviste faktisk en glæde over at se sin datter for første gang.

”Må jeg holde hende?”

***

Timerne var gået ret hurtigt. Molly og Louis var taget af sted så nu var det kun Liam og jeg alene. Vi havde set en romantisk film færdig, hvilket jeg havde tvunget Liam til at se. Han havde nu synes filmen var sød, og på et tidspunkt havde vores hænder også automatisk flettet sig ind i hinanden. Jeg ved ikke hvor det kom fra, men det var sket.

”Har du en trøje jeg kan låne? Jeg har ikke fået mit nattøj med, da det var til vask,” sagde jeg lavt, da jeg synes det var en smule akavet at spørge om jeg kunne låne Liams trøje. Men når jeg nu tænkte over det, havde jeg allerede prøvet det en gang, da vi var på studietur. Han svarede ikke men kastede en stor trøje hen til mig og jeg smilede taknemmeligt.   

Efter vi begge havde skiftet til nattøj, var Liam nu i gang med at få luft ind i en luftmadras som jeg kunne sove på. Han var stort set færdig. ”Vil du ikke lige komme og hjælpe,” spurgte han og viste mig, at jeg skulle være hurtigt til at putte proppen ind. Jeg nikkede, men da han slap kunne jeg ikke få den til at passe og alt for meget luft kom up. Ups. ”Jackie, nu havde jeg lige pumpet den op jo,” sukkede han, selv om han ikke var sur.

”Jeg kunne ikke gøre for det,” sagde jeg med et smil og fandt situationen meget morsom.

Liam rullede med øjnene, ”du fortjener en straf.” Hans blik kiggede på mig, og jeg fik en fornemmelse af, det her ikke ville ende godt. Og da han begyndte at kilde mig fik jeg fastslået den teori. Jeg skreg, og følte jeg skulle dø som hans hænder kildede mig over alt på maven. Jeg hadede at blive kildet, det var det absolut værste.

”Liam, stop!” råbte jeg, men det endte med at vi faldt ned i hans dobbeltseng på hver vores side og nu kunne ligge og smile til hinanden, men vi grinede højlydt, da Liam synes det var morsomt, og jeg blev kildet til døden.

Men som han stille stoppede, kiggede Liam mig ind i mine øjne og et forsigtigt smil kom frem på hans læber. ”Det er nok nemmest, hvis du bare sover her,” sagde han med et forsigtigt smil og hentyd til siden ved siden af ham i sengen. Han virkede nervøs over det, men jeg nikkede blot og fik ham til at slappe af. Vi havde jo gjort det før, og vi var venner. ”Jackie, jeg har længe tænkt over noget, der irriterer mig,” sagde han og jeg mærkede nu, hvordan han samlede en masse mod, for at fortælle mig det næste. ”Dengang med Clarissa, jeg håber du ved, at jeg var en idiot.”

At vi skulle tilbage til det gamle fik mig til at tænke tilbage. Jeg huskede tydeligt episoden med Clarissa, og ønskede stadig bare at glemme den. ”Jeg troede vi havde noget specielt, men så kyssede du hende bare.”

”Der er en lang historie bag det,” mumlede han. ”Hun ville sige alle mine hemmeligheder, og dengang var det som at knække mig.” Han kiggede ikke mere på mig. Han var nervøs. ”Men så da jeg prøvede at finde dig bagefter, så jeg dig kører væk på en scooter med Harry.”

Jeg vidste, det ikke havde været fedt for Liam, da han jo ikke vidste, hvad jeg havde set. Han burde dog nok have regnet det ud, da Harry jo var bad boy, og jeg ikke bare lige sådan satte mig bag på hans scooter. Men alligevel måtte det have været svær, da vi jo havde følelser for hinanden dengang.

”Hvor tror du vi havde været i dag, hvis du ikke havde kysset Clarissa?”

”Jeg tror vi havde været lykkelige.”

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Aww er Liam bare sød eller hvad x

Og så mødte Louis sin datter, blev så glad haha

Håber I kan lide kapitlet, og til jer Hackie-shippers hvad tænker I så om det her?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...