Heartless Like You ❋ One Direction (Bly 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Når man befinder sig i storbyen London, ændrer ens liv sig hurtigt. Det finder Jackie McClane ud af, da hun flytter dertil. Hun støder ind i den mystiske Matt Cox. Som Harrys halvbror, skaber han mere drama end forventet. Tilbage i Hyver Hill har vi Liam og Harry, der indser hun ikke længere, er den uskyldige pige, de forelskede sig i. Da Jackie's morfar dør, bliver hun efter 7 måneder tvunget tilbage til den lille by. Vil det skabe mere drama, end det Jackie oplever derhjemme med sin fars nye kæreste? Følg sidste del af Boys Like You, hvor Jackie finder sig selv i problemer til halsen, hvor hun er tæt på at miste livet. Og nu må vi ikke glemme George Taylor. Jackie finder endelig ud af sandheden om sin barndomsven, men tør hun at konfrontere Liam og Harry med det? Og så det store spørgsmål, vi alle har ventet på: Hvem vælger hun?

394Likes
699Kommentarer
64511Visninger
AA

18. 14 - ”Du elsker Jackie, ikke sandt?”


”Harry, slap nu af. Det hele skal nok gå.” Jeg hørte på GPS’en guidende vej gennem Londons gader, for at finde frem til politistationen. Harry var helt ude af den på bagsædet, og vidste simpelthen ikke, hvad han skulle gøre. Han var helt sikker på, at dette var enden for mig, men turde ikke sige det højt. Louis skulle til at klappe Harry på ryggen, men han var hurtig til at skubbe hånden væk.

”Ikke gør det værre end det er,” bestemte Harry, da han med et suk lod sit blik studere livet uden for bilens roder. Der var glade familier, kærestepar, folk på vej til arbejde – alt det Harry ikke ville få, hvis han blev fanget. Og hvad mon der ikke ville ske med os andre?

Alle havde vi medvirket til handlingen den aften, der desværre var endt i uagtsomt manddrab. Jeg havde fulgt for meget med, når min lærer havde fortalt om det, så jeg vidste ret meget, når det kom til reglerne om det. Og de var ikke positive. 

”Jeg ville bare hjælpe,” sukkede Louis, og kiggede også ud af vinduet. Vi var alle tre blevet bedt om at dukke op, så selv om jeg ikke havde set Louis i øjnene de sidste syv måneder, havde jeg foreslået Harry, vi tog ham med. Vi havde intet fortalt til Jackie, da hun havde nok at håndtere allerede. Vi havde heller ikke fortalt hende, at vi ville møde Niall og Zayn igen.

Politistationen var foran os, og jeg fik en stort klump i halsen, da jeg kørte bilen ind på parkeringspladsen. Dagen vi aldrig havde troet ville komme, var nu. I dag skulle vi opfinde alverdens løgne, for at komme igennem denne sag, uden nogen form for straf. Det her gjaldt vores fremtid, vores forhold til vores familie og for mit vedkommende min værdighed.

En mand viste os hen til en ventesal ved en skranke, og stilheden blev hurtigt brudt, da vi satte os ned. ”Hvordan fandt de frem til lige os fem?” hørte jeg Louis hviske og kiggede forvirret på Harry og mig.

Harry trak på skuldrene, ”min mor nævnte i går at jeg gik på Westhill High, og så må de vel have undersøgt min vennekreds.” Han kiggede stadig ikke på os, og jeg kunne mærke der skulle meget mod til fra hans side. Han skulle virkelig gøre et godt skuespil i dag. Men jeg kendte Harry, selv om han havde ændret sig til en mere positiv dreng, kunne han let opføre sig som Harry Styles, Hyver Hills bad boy. Bare han ville, så var det utroligt, hvad han kunne præstere.

Tiden gik og lige pludselig så vi døren gå op og ind kom de. De lignede sig selv, udover den ændrede udstråling i deres ansigt. Uden en lyd satte de sig på de to frie sæder ved siden af mig. Jeg studerede dem begge og kunne slet ikke forstå, at jeg havde været bedste venner med de fire drenge omkring mig. Og nu, tre måneder efter vores dimission på Westhill High, var vi samlet igen. ”Hvad glor du på?” spurgte Zayn irriteret og rystede på hovedet. Det var klart, at ingen af os ønskede at være her. Vi var som sagt på en politistation – alt her ville gå galt.

Idét jeg skulle til at svare Zayn igen, tog Harry ordet. ”Vi spillede bowling fra 7-9 den aften.” Han gjorde simpelthen allerede alt, for ikke at blive dømt i den her sag. Det var alt eller intet for ham.

Niall opførte sig som Zayn. ”Jeg adlyder dig kun, fordi det er for mit eget bedste,” sagde han hårdt, og havde endnu ikke fjernet solbrillerne fra sine øjne. De to drenge var da helt klart forandret. Og det ville ikke overraske mig, hvis de havde taget Harrys rolle på hver af deres nye skoler. Vi havde vist alle hadet at stå bag Harry. 

”Hør-” Harry blev afbrudt i et mindre vredesudbrud, da en politibetjent kom ind til os. Han sagde Louis’ navn, og straks blev han ført til forhøringslokalet, mens resten af os sas tilbage i stilhed. Jeg kunne virkelig ikke fatte, at jeg sad her lige nu. Det her kunne være nogle af mine sidste fridage. De sidste dage jeg kunne være fri og gøre hvad jeg ville. De sidste dage med ordentligt forhold til min familie. De sidste dage med Jackie. Hun fyldte mine tanker, og jeg kunne slet ikke klare tanken om, når hun fik det at vide. Hvis hun fik det at vide. Ville hun hade mig? George var trods alt en af hendes ældre venner. Hun ville helt sikkert hade mig, og aldrig nogen sinde snakke til mig igen.

Og det kunne jeg ikke leve med.

Med tanker der var ved at give mig en hovedpine, blev det værre, da en politimand kom ind for at hente mig ind. Louis’ øjne var helt blanke, da han satte sig ved siden af Harry. Med en stor klump i halsen rejste jeg mig fra den behagelige stol, klar til at lyve for politiet.

Rummet var gråt med gråt på. Det eneste, der ikke var gråt var vores øjne. To mænd sad over for mig og hev nogle papirer op af en taske. ”Nå Liam James Payne, ikke sandt?” Stemmen var dyb og gjorde mig endnu mere nervøs end jeg allerede var.

”Jeg bruger aldrig James, men ja.” De stirrede på mig, og håbede sikkert at få noget ud af mig. Jeg var det eneste håb for deres efterforskning – det vidste de bare heldigvis ikke.

”Kendte du George?”

”Han gik på min skole.”

”Havde du et specielt forhold til ham?”

”Nej, ikke rigtigt.”

”Har du nogle venner, som havde problemer med George?”

”Nej, min veninde har været bedste venner med ham.” Det var ikke meningen, at jeg ville nævne Jackie, men det røg ud af mig, siden det var et naturligt svar på spørgsmålet. Jeg håbede bare ikke, at de ville spørge mere ind til hende.

Men selvfølgelig gjorde de det. ”Din veninde? Fortæl os om hende. Har hun et navn?”

Jeg tøvede en smule. ”Jackie Felicia McClane,” fortalte jeg, og følte mig en smule stolt over at kunne fortælle dem hendes mellemnavn. Ikke mange kendte til det. De to mænd skrev hendes navn ned, og gav mig derefter et spekulerende blik. Det føltes som minutter, før de snakkede til mig igen.

”Denne Jackie, er hun speciel for dig, Liam?”

Uden at kunne håndtere det, lavede jeg store øjne af de to mænd foran mig. Hvorfor spurgte du om sådan noget? Jeg troede at det her skulle handle om George, ikke mine følelser om Jackie. ”Du kan fortælle os det, vi gør der ikke noget.”

Det var ikke fordi det decideret hjalp at høre de ord, men alligevel mærkede jeg min mund dirre. Selv om jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige, var det som om mine indre tanker ønskede at få noget ud. ”Jeg-” mine hænder rystede en smule under bordet og jeg følte mig ikke tilpas i situationen. ”Hun betyder meget for mig,” røg det til sidst ud af mig, selv om jeg nu godt kunne lide, hvordan det fyldte rummets stilhed.

Manden til højre, der endnu ikke havde stillet mig spørgsmål, men blot sad og så ond ud, skrev noget ned på sit papir. ”Vi har undersøgt sagen, og har set at Harry Styles var en slags leder af jeres vennekreds. Var Jackie medlem af det?”

Jeg rystede straks på hovedet, men blev straks i tvivl. ”Nej, altså-” Det var godt nok kompliceret. ”Jackie og jeg havde et forhold i kort tid, men så lavede jeg en fejl, og Harry viste sig så som helten over for Jackie og vandt hende.” Mine tanker var helt ude af kontrol og blev dannet til sætninger, der fløj ud af min mund, uden jeg kunne nå at stoppe dem. Og desværre så mændene ud til at kunne lide min tankestrøms handlinger.

”Okay, så du var kærester med Jackie?”

”Det nåede vi aldrig til …”

Manden, der stillede spørgsmål, roede sig i det krusede hår og kiggede intenst på mig derefter. ”Fortæl mig Liam, hvor følte du dig i den her drengegruppe?”

På grund af de her tanker var begravet dybt inde i min hjerne, kunne jeg mærke en knude i maven blive mindre, da de fyldte rummet. ”Jeg hadede det. Jeg har aldrig følt mig hjemme, og blev tvunget til en masse ting. Jeg havde ikke rigtigt nogen mulighed for at komme ud af det.” Var det virkelig mine tanker om mine år sammen med drengene? Havde jeg hadet det så dybt, at det havde lavet en stor knude i min mave, der først forsvandt nu, da jeg for første gang fortalte nogen om det? Det havde jeg ikke troet, at jeg nogen sinde ville indrømme for mig selv.

”Jeg tror vi er færdige her, har du nogle spørgsmål Mr. Brown?” De to mænd udvekslede blikke, og jeg håbede inderligt, at der ikke ville komme flere spørgsmål.

”Hende Jackie, er det hende der lige har været ude for et uheld?”

Jeg nikkede.

”Og du var der så snart, du hørte om det?”

Jeg nikkede.

”Du elsker Jackie, ikke sandt?”

Jeg nikkede.

 

Med en masse tons vægt løftet fra mine skuldre, mødte jeg drengene, der undrede kiggede på mig, da jeg kom ud. ”Det tog fandme lang tid,” bandede Louis og rynkede brynene, da jeg satte mig ned.

Jeg trak forsigtigt på skuldrene, ”de havde bare en masse spørgsmål.”

”Og du sagde det med bowling?” spurgte Harry straks. Jeg nikkede som svar, for havde jeg svaret mundtligt på det, var det aldrig gået godt. Jeg hadede at lyve, især over for Harry. Måske havde jeg hadet at være i gruppen dengang, men i dag var især Harry anderledes. Han havde ændret sig. I dag kunne jeg faktisk godt lide at fortælle folk, han var min ven.

Niall blev kaldt ind, og stilheden fyldte rummet igen. Lige indtil to genkendelige ansigter viste sig i venterummet. Nu gav det mening, hvorfor der var to stole tilovers, udover de fem.

”I er så færdige.” Chase Bolton morede sig, da han fyrede den kommentar af mod os. Louis skulede til ham, mens Harrys blik var fyldt med en ild. De vidste begge, at Chase var vores værste modstander. Han vidste alt for meget. Og det ville ikke undre mig, hvis han havde fortalt det hele videre til Aria Brooks. Jeg lagde mærke til hun gav Zayn hårde blikke, mens Chase og Harry havde deres egen kamp. Aria vidste, at hun var stillet bedst i den her sag, så endelig kunne hun give Zayn tilbage for alt han havde gjort.

”Vi finder på noget,” forklarede Harry.

Chase rystede på hovedet. ”Ikke den her gang, Styles.” Og sådan forløb det at vores Westhill High reunionen blev til et forfærdeligt mareridt, os drenge desværre nok ikke ville vågne op fra.

Vi var virkelig på den. 

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Åh åh, det går da virkelig ikke godt for drengene :( Men de havde reunion! Har I savnet Zayn og Niall? x

Hvad tænker I om Liams samtale, havde I regnet med, at han ville sige det, han gjorde?

OG 400 FAVORITLISTER! WOW! MANGE TAK :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...