Heartless Like You ❋ One Direction (Bly 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Når man befinder sig i storbyen London, ændrer ens liv sig hurtigt. Det finder Jackie McClane ud af, da hun flytter dertil. Hun støder ind i den mystiske Matt Cox. Som Harrys halvbror, skaber han mere drama end forventet. Tilbage i Hyver Hill har vi Liam og Harry, der indser hun ikke længere, er den uskyldige pige, de forelskede sig i. Da Jackie's morfar dør, bliver hun efter 7 måneder tvunget tilbage til den lille by. Vil det skabe mere drama, end det Jackie oplever derhjemme med sin fars nye kæreste? Følg sidste del af Boys Like You, hvor Jackie finder sig selv i problemer til halsen, hvor hun er tæt på at miste livet. Og nu må vi ikke glemme George Taylor. Jackie finder endelig ud af sandheden om sin barndomsven, men tør hun at konfrontere Liam og Harry med det? Og så det store spørgsmål, vi alle har ventet på: Hvem vælger hun?

393Likes
699Kommentarer
63586Visninger
AA

17. 13 - ”Du skal ikke tro, at du kan få hende for dig selv.”

Jeg undskylder tastefejl, navnefejl, hvad ved jeg - har ikke rettet. Ville bare have dette kapitel ud hurtigst muligt til mine dejlige læsere x

”Jeg henter noget kaffe.” Den genkendelig stemme fyldte rummet som det første, da jeg vågnede. Burde jeg slå øjnene op, eller lade som om jeg stadig sov? Lagnet lå over mine krop, og jeg følte en slem hovedpine i mit hoved. Det var min anden dag på hospitalet, og jeg havde håbet, at denne ville blive mere positiv. Men da drengene nu var ankommet, kunne jeg godt glemme det.

I går havde været forfærdelig. Jeg var vågnet og alle omkring mig, ville have svar om alt muligt, jeg ikke kunne overskue. Men det der irriterede mig aller mest, var at jeg endnu ikke havde fået at vide, hvad der skete med Matt. Det var jo ikke fordi, at jeg havde glemt ulykken med ham vel? Det troede de sikkert.

”Jeg vil bare sige, at jeg godt kan lide dig – nej, det lyder tåbeligt.” Pludselig fyldte en anden stemme rummet. Det var Liams. ”Jeg har virkelig savnet dig. Nej, heller ikke det.” Hvad dælen havde han gang i? Jeg lod stadig med øjnene lukkede, så han måtte tro at jeg sov. ”Vores venskab betyder virkelig meget for mig,” prøvede han igen og jeg kunne høre han gik rundt i værelset. Var han i gang med at finde ud af, hvad der var bedst at sige til mig? Jeg mærkede et smil finde frem til mine læber. Han var stadig gode gamle Liam.

Efter nogle flere minutter valgte jeg at vende mig lidt i sengen og åbne mine øjne. Jeg havde vænnet mig til det hvide lys, og kunne straks se Liam sidde i en stol, mens han lavede lege med sine fingre. Han var iført cowboybukser, en hvid T-shirt og en blå cowboyjakke. Tænk, at Harry og han var her i London. På hospitalet og på min stue. Lige nu var Harry har selvfølgelig ikke, men det var svært for mig at fatte, at de var taget hele vejen hertil.

”Liam?” Jeg hviskede hans navn, men han hørte det let, og da vores blikke mødte hinanden, kunne jeg ikke beskrive det. Hans fantastisk øjne færdiggjorde ansigtsudtrykket. Han var tydeligvis glad for at se, at jeg var vågen.

Han rejste sig og gik over til mig. ”Du er vågen,” smilede han og fik en følelse af at føle mig tryg, til at vokse indeni mig. Jeg havde brugt dagen i går på at tænke, hvor heldig jeg havde været, over at leve lige nu. Det kunne let være gået samme vej som George. ”Hvordan har du det?”

Et naturligt smil var hurtigt til at finde, eftersom jeg længe havde ventet på, at en havde spurgt mig det spørgsmål. En der ikke var en sygeplejerske selvfølgelig. ”Fint, tror jeg. Jeg har ondt i hovedet,” forklarede jeg og sukkede. Jeg ville ønske, at jeg kunne komme ud fra det her hospital med det samme. Men det var der intet, der tydede på kunne lade sig gøre. Især ikke, da mit ene ben var brækket. Heldigvis skulle jeg ikke mere tænke på skolen, da jeg var blevet smidt ud for dette år.

”Skal jeg hente en sygeplejerske, eller?”

”Nej!” råbte jeg lidt for højt og mærkede smerterne i mit hoved blive større. ”Jeg vil ikke have dem herind,” forklarede jeg og håbede, at han ville forstå, og ikke tilkalde dem, fordi jeg havde smerter.

”Okay så, fordi du siger det.” Jeg ved ikke rigtigt om Liam overvejede sin handling, men han lod fin hånd stryge over min pande, og ned langs siden, for at have noget af mit hår imellem sine fingre.

Jeg følte en mærkelig følelse i maven, og fik ham til at stoppe ved at snakke. ”Liam? Vil du ikke fortælle mig noget?”

Han nikkede forvirret. ”Fortæl mig, hvad der er sket med Matt.”

Spørgsmålet havde jeg stillet så mange gange i går, at jeg ikke havde styr på det, men ingen havde givet fortælle mig det. Men eftersom Liam først var kommet i dag, kunne jeg måske have held med ham.

Men hans suk viste mig, at jeg måske ikke var sikker på et svar. Nok mere en forskruet løgn. ”Jeg ved ikke, om du vil vide det.”

Det lød alvorligt, og da Liam endda også kiggede væk fra mig, fik jeg pludselig svært ved at trække vejret. Var han død? ”Please ikke sig, at han er dø-”

”Han er ikke død,” konstaterede Liam, og jeg kunne puste ud. ”Men han er i koma, og lægerne ved ikke, om han vil overleve.” Ordene kom stille ud af ham, og som de begyndte at give mening, mærkede jeg en tårer finde vej frem. Han var ikke død, men det kunne ske. Jeg ville ikke miste min ven.

Stilheden fandt frem til rummet, og ingen af os følte at sige noget. Lige indtil jeg hørte Harrys stemme fra gangen. ”Liam, hvor er du?” råbte han, og jeg mærkede min krop ryste.

Jeg ville ikke se Harry lige nu. Jeg var ikke i stand til det.

”Liam, please sig, at jeg ikke vil forstyrres,” skyndte jeg mig at fortælle Liam, der nikkede, før han gik ud og efterlod mig alene tilbage i rummet.

 

”Hvad sker der?” spurgte Harry, da jeg trådte ud fra Harrys stue. Han kiggede forvirret skiftevis fra mit ansigt og håndtaget, jeg havde min hånd om. ”Er hun vågen?” spurgte han spændt og rakte mig kaffen.

Jeg nikkede, ”men hun vil ikke snakke med nogen, og trænger til at være alene,” løj jeg, og mærkede straks en knude i maven vokse sig større. Jeg hadede at lyve. Det havde været svært nok at lyve over for Chloe, da jeg i går hurtigt skulle finde på en løgn, så Harry og jeg kunne tage hertil. Jeg huskede stadig mig være panisk, da jeg blev nødt til at aflyse vores aftale, fordi Jackie var kørt galt. Det var det værste opkald, jeg nogen sinde havde modtaget.

Og så straks hendes far fortalte mig, hvad der var sket, vidste jeg, at Jackie betød mere for mig end jeg lige troede. Også selv om Harry, der nervøst stod foran mig havde samme følelser, ville jeg ikke give slip på det vi havde.

”Men så er det jo præcis nu, at vi skal gå ind til hende,” prøvede Harry og skulle til at tage i håndtagen, men jeg lod en hånd ramme hans bryst, så han stoppede.

”Harry, jeg ved hvor meget du gerne vil snakke med hende, men please tænk på, hvad hun helst vil.”

Jeg mærkede Harrys knoer strammede sig, og i had kastede han den halvtomme kaffe i skraldespanden. ”Liam, jeg tror du prøver at holde mig væk fra hende. Men vi er alle tre venner, at du ved det.” Han var irriteret, og sukkede højlydt af mig. ”Du skal ikke tro, at du kan få hende for dig selv.”

Harry vendte mig ryggen og jeg var ikke hurtig til at følge efter ham. ”Harry, du ved godt, at jeg ikke holder dig væk fra hende, men hun ønskede at være alene.” Harry så ikke ud til at gide lytte på mig, før han så sin mor stå nede for enden af gangen.

Hvad lavede hun dog her?

Straks huskede jeg, at hun jo var lige så meget mor til Harry som hun var til Matt. Matt, der lige nu kæmpede for sit liv. Jeg lagde mærke til Harry var frosset på stedet, og så ikke ud til at vide, hvad han skulle tage sig til. ”Snak til hende.” Først nu lyttede han igen til mig og gik hen til sin mor, med mig nogle få meter bag ham.

”Mor?” hørte jeg Harry sige, og da kviden fik øje på ham, løb hun hen i hans favn. Det måtte være en hel speciel følelse for Harry, at han mor sådan ønskede hans støtte. For bare syv måneder siden, havde han ingen mor. ”Hvad sker der?” spurgte han og vi havde begge svært ved at klare at se hende stå der og græde.

Hun tørrede en tårer væk, ”der er en meget lille chance for, at han overlever.” Hun måtte tro, at Matt betød lige så meget for Harry som han gjorde for hende. Men på det punkt, havde hun ikke brugt nok tid med nogle af sine sønner. For de hadede hinanden som pesten.

”Jeg føler med dig mor, Jackie var også med i ulykken.” Som Harry forklarede det, vidste jeg ikke, hvor meget moren kendte til Jackie som andet end Matts bedste veninde. Havde Harry mon snakket om sine følelser til Jackie med sin mor?

I hvert fald blev morens øjne store og endnu mere våde, da hun forstod Harrys ord. ”Hvordan har hun det?”

Harry trak på skuldrene, og jeg vidste, at selv om situationen var sørgelig, elskede han at fyre den her kommentar af. ”Jeg ved det ikke, for jeg har ikke fået lov til at snakke med hende.”

Moren gav et nik fra sig og hev endnu engang Harry en til sig, som var han hendes eneste støtte. ”Jeg ville gerne blive og lære din ven og kende,” hun kiggede over på mig, ”men jeg skal på politistationen.”

Det ord var et mareridt for Harry og jeg. Jeg kunne ikke se Harrys blik, men let kunne jeg forestille mig det. ”Politistationen, hvad skal du der?” spurgte han nervøst.

”En gammel sag skal genåbnes. Den scooter Matt kørte galt på, tilhørte åbenbart en anden dreng før, som døde.” Hendes ord overraskede os begge to. Harry havde fortalt mig videre, hvad Louis havde sagt til ham, men jeg havde aldrig troet, at det ville gå så langt.

”Hvordan genåbnes?” spurgte Harry forsigtigt.

Moren trak på skuldrene, da den del af sagen ikke så ud til at interessere hende. ”Man tror, at han blev myrdet, så nu vil man finde frem til morderen.” Hun gav Harry et sidste kram, da han ikke sagde mere, og gik så. Men fordi der ikke kom nogle ord fra Harry, var fordi vi begge stod mundlamme tilbage.

Harry drejede rundt og den øjenkontakt vi fik, var ikke til at beskrive. Det eneste der var sikkert, var at vi virkelig var på spanden. Morderen var nemlig Harry. 

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Åh åh! Havde I set den komme? Hvad tror I, der sker nu?

Jeg kan ikke skrive mere før søndag eller mandag, da jeg bl.a. skal til Selena koncert i morgen! Kan ikke fatte jeg skal se hende, da hun er min yndlings sangerinde, wuuu!

Og lige til sidst, så tjek det her billede ud! Jiam og Hackie in real life!! :O Kan godt indrømme jeg flippede meget ud, da jeg så det på tv og de krammede og det hele, arghhh x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...