Heartless Like You ❋ One Direction (Bly 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Når man befinder sig i storbyen London, ændrer ens liv sig hurtigt. Det finder Jackie McClane ud af, da hun flytter dertil. Hun støder ind i den mystiske Matt Cox. Som Harrys halvbror, skaber han mere drama end forventet. Tilbage i Hyver Hill har vi Liam og Harry, der indser hun ikke længere, er den uskyldige pige, de forelskede sig i. Da Jackie's morfar dør, bliver hun efter 7 måneder tvunget tilbage til den lille by. Vil det skabe mere drama, end det Jackie oplever derhjemme med sin fars nye kæreste? Følg sidste del af Boys Like You, hvor Jackie finder sig selv i problemer til halsen, hvor hun er tæt på at miste livet. Og nu må vi ikke glemme George Taylor. Jackie finder endelig ud af sandheden om sin barndomsven, men tør hun at konfrontere Liam og Harry med det? Og så det store spørgsmål, vi alle har ventet på: Hvem vælger hun?

393Likes
699Kommentarer
63136Visninger
AA

16. 12 - ”Matt! Pas på svinget!”


”Ms. McClane, du må forstå, at vi ikke ønsker elever på denne skole, der ikke tager undervisningen seriøst. Din far henvendte sig personligt til os, og fortalte om dig, og vi tolerer ikke sådan en opførsel.” Min rektor talte ud i et om hvor dum jeg var, min åndsvage opførsel og at jeg kun have en minichance, for at blive på skolen. Ikke helt fair, hvis man spurgte mig. Men gjorde han det? Nej.

”Hvad kan jeg så gøre bedre?”

Rektoren kiggede i sine papirer, ”som det første skal du sørge for at komme til den første eftersidning i eftermiddag, og ellers så mød op til timerne og deltag.” Det var klare ord, og jeg forstod alt hvad han sagde, men jeg gad ikke eftersidning. Eftersidning var noget af det værste, og at skulle tvinges til det de næste fire uger, var ikke lige, det jeg gad bruge min tid på. Men igen, hvis jeg blev smidt ud af skolen, vidste jeg ikke, hvad jeg ville lave resten af mit liv.

”Tag nu til time, så snakker vi igen i næste uge.” Jeg gik ud af kontoret uden at give ham hånden, og ville bare væk derfra. Timerne var i gang, så jeg kunne ikke møde nogle elever på gangene. Matt havde historie, hvilket jeg også var på vej til, og pigerne havde idræt. Jeg sukkede, da jeg gik mod historielokalet, klar til sikkert at blive bombaderet af spørgsmål om Matt. Efter episoden med stofferne, havde vi snakket omkring det, og han havde også forklaret mig, hvad der skete aftenen hjemme hos ham. Det var en befrielse, da han fortalte mig, at vi ikke havde lavet andet end at kysse. Selv om det nu også var lidt mærkeligt at tænke, jeg havde kysset med ham, for jeg kunne på ingen måde lide ham på den måde.

Jeg hørte en mærkelig lyd, da jeg drejede rundt om et hjørnet, og vidste straks, at der var en anden end mig på gangen. Men som jeg kiggede rundt, kunne jeg ikke få øje på nogen. ”Hallo?” råbte jeg ud, og ønskede straks at vide, hvem der gemte sig for mig. Jeg hørte en læne sig op af et skab, og kunne høre mig selv råbe, at jeg vidste personen var der.

Som jeg gik hen mod lyden, hørte jeg en vejrtrækning blive højere og højere – jeg kom tættere på. Og da jeg fandt personen burde jeg have gættet det fra start. ”Louis, helt ærligt.” Jeg sukkede højlydt, da jeg fandt ham. Han fulgte virkelig min fars ordre.

”Hej Jackie,” hilste han og prøvede at glemme alt, hvad der skete. ”Dejlig dag ikke?”

Jeg blev irriteret. ”Louis, jeg gider ikke du udspionerer mig. Det kan godt være du har fået besked på det fra min far, men drop det okay?”

Han rystede på hovedet, ”lige meget hvor meget du hader det, så har jeg lovet nogle at beskytte dig – så det er, hvad jeg gør.” Hans udstrålede en stolthed over, at det lige var ham, der havde fået denne opgave. Og det irriterede mig grænseløst. Jeg var ikke et barn, jeg kunne klare mig selv.

”Ja, ja, du skal beskytte mig fra Matt. Held og lykke med det så.” Jeg var blevet irriteret over, at min far ikke stolede på mig. Matt gjorde mig intet ondt, så jeg kunne sagtens være sammen med ham. Derfor skrev jeg en besked til ham om at mødes ude på skolens parkeringsplads. Jeg kunne ikke klare at være indespærret på den her måde. Jeg ville væk fra Louis, væk fra skolen, bare have frisk luft med min bedste ven. Så kunne jeg rigtigt vise min far, at der ikke skete noget med mig.

Louis havde heldigvis ikke fulgt efter mig, så jeg kunne i fred og ro stå og vente på Matt ville komme. ”Jackie!” Han råbte mig an, da han kørte hen til mig på sin motorcykel. Siden hvornår havde Matt anskaffet sig en motorcykel? Jeg lagde ikke mærke til hvor meget jeg faktisk stirrede på den, før Matt talte til mig. ”Den er fed ikke?” spurgte han med et grin og fik den til at gasse op.

Jeg var i en slags trance, da jeg kiggede på den. Det kunne godt være, at Matt lige havde købt den, men jeg havde set den før. Den virkede så bekendt. ”Hvor har du den fra?” spurgte jeg og først nu kiggede jeg Matt ind i øjnene.

”En Mr. Taylor solgte den til mig. Han ville bare af med den. Jeg skulle dog få den tjekket, sagde han.” Mr. Taylor. Straks kom svaret til mig. Det var Georges motorcykel. Den han var kørt galt den. Den motorcykel foran mig var årsagen til hans død. Det var nok noget, Mr. Taylor havde droppet at fortælle til Matt. ”Men kom nu, lad os komme af sted,” sagde han og rakte mig en hjelm.

Som jeg tog i mod hjelmen kunne jeg let genkende mandeparfumen. Det var altså også Georges hjelm. Hvorfor havde han dog ikke kørt med den, da han kørte galt. ”Jeg gør det altså ikke, Matt.”

Matt rullede med øjnene, ”er du bange? Helt ærligt vil du hellere ind og have historie?” grinede han og klappede bag ham, hvor han ville have mig til at sidde. Til sidst gav jeg op og satte mig på motorcyklen, kun fordi Matt havde lovet Georges far at få til reparation. Men så snart Matt begyndte at køre, fik jeg knuder i maven. Hvad nu hvis det gik galt?

Efter at have kørt nogle minutter i Londons trafik, anede jeg faktisk ikke, hvor vi var på vej hen. Jeg var heldigvis faldet mere ned i de seneste minutter, eftersom der endnu ikke havde været problemer med motorcyklen. Den virkede til at køre som den skulle, så jeg var tilfreds. Nu vidste jeg heller ikke, hvad der helt præcis var gået galt den aften med George. Men det samme ville i hvert fald ikke ske til os.

Det var i hvert fald, hvad jeg troede.

Matt drejede rundt om et hjørne og pludselig mærkede jeg, at noget var galt. Han havde ikke lagt mærke til det, men jeg følte virkede at vi gled en lille smule, da motorcyklen drejede en del ned mod jorden. Med panik i hele min krop prøvede jeg at få kontakt til Matt, da jeg så et sving komme tættere på længere nede af vejen. ”Matt! Pas på svinget!”

Men det var for sent. For som jeg sagde det, drejede han rundt i svinget. Motorcyklen kom for langt ned i drejningen, og på et splitsekund, mærkede jeg det hele blive sort.

 

”Jackie, kan du høre mig?” Min mors stemme finder frem til mig, men denne gang er det ikke i mine tanker. Jeg slår øjnene op og et stort hvidt lys irriterer mine øjne. ”Velkommen,” hilser min mor med en beroligende stemme, og som jeg forvirret vænner mig til lyset, ser jeg hende. Blot en meter foran mig. Hun smiler forsigtigt, da jeg løber hen i hendes favn, og for første gang i mange år kan jeg mærke hende. Hun er her, jeg er hos hende. ”Rolig min skat,” hvisker hun, og jeg mærker hvordan min krop ryster. Hvad sker der egentligt?

”Hvor er jeg?” spørger jeg min mor, mens jeg kigger ind i de smukke brune øjne. Billederne af min mor er fuldkommen identiske med hendes udseende nu. Hun er så smuk. Min mor er smuk.

Hun lægger begge sine hænder på mine skuldre, ”du skal til at tage et valg min pige.” Hun mærker min forvirring, da jeg rynker brynene. ”Kan du se de to døre?” Hun peger på to hvide døre, der imellem sig har en lang gang med hvidmalede vægge. ”Døren bag dig er din vej til liv, den anden er min dør til døden.” Døden? Er jeg ved at dø? Pludselig husker jeg, hvad der skete med Matt og jeg.

”Men-”

Min mor afbryder mig. ”Intet snak. Jeg taler,” hun giver mig et smil. ”Du kan tage valget om du vil lægge alt bag dig og følges med mig, eller tage tilbage til to drenge, der er helt ude af den på hospitalet.”

”To drenge?” Jeg er forvirret. Hvilke to drenge vil vente på mig, nu når Matt nok ikke er en af dem.

Min mor går forsigtigt hen til døren med liv. ”Du husker nok mit brev. Det første venskab vil altid være det, der er mest værd. Og du har to fantastiske venner, der venter på dig, Jackie. Det er bare ikke gået op for dig endnu.” Min mor lader min hånd tage om dørhåndtaget, og tvinger stort set til at vælge livet. Men jeg vil tilbage til min mor. Livet er kun fyldt med problemer.

”Jeg vil ikke væk fra dig igen mor,” græder jeg og slår mine arme omkring hende. Så længe har jeg levet med min far, så mange dage har jeg savnet min mor, jeg magter ikke flere af sådan nogle sekunder.

Hun giver mig et kærligt smil og peger på sit hjerte. ”Du vil altid have mig herinde min datter. Men lige nu er jeg ikke den vigtigste i dit liv.” Nu peger hun mød døren til døden, og trækker mig med derhen. ”Vil du virkelig ind af den dør, når to drenge er klar til at gøre alt hvad de kan, for at hjælpe dig?” Jeg har stadig ikke rigtigt fattet alt hendes snak om de to drenge. ”Tænk på din far, dine to venner, der elsker dig, tænk på dit liv, Jackie. Der er alt for meget at lægge bag dig.”

”Mor, hvad snakker du om?”

Hun går uden om mit spørgsmål. ”Husk, at tilgivelse er det vigtigste. Tilgiv altid dine nærmeste.” Og med det forsvinder hun som en sky og lader mig stå alene tilbage, tætteste på døren mod døden. Hvordan skal jeg kunne forlade min mor igen, når hun er så tæt på? Mit blik skifter med at kigge på de to døre, og jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skal gøre, før jeg hører to stemmer have en samtale. Det lyder som om de kommer ud af nogle højtalere i gangen, og jeg genkender dem straks.

”Tror du hun overlever ulykken?” spørger Harry.

”Hvis bare vi tror på det,” svarer Liam.

Og pludselig forstår jeg, hvad min mor talte om. 

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Det var da noget af et kapitel. Jeg kan fortælle jer, at Matt ikke havde fået motorcyklen til service, og altså var i samme tilstand som da George døde. Så nu kan i tænke over, hvad det egentlig betyder. Der er i hvert fald en, der bliver meget sur på sig selv, når det går op for ham i næste kapitel :( 

Og stakkels Jackie! Tror I hende og Matt overlever?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...