Heartless Like You ❋ One Direction (Bly 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Når man befinder sig i storbyen London, ændrer ens liv sig hurtigt. Det finder Jackie McClane ud af, da hun flytter dertil. Hun støder ind i den mystiske Matt Cox. Som Harrys halvbror, skaber han mere drama end forventet. Tilbage i Hyver Hill har vi Liam og Harry, der indser hun ikke længere, er den uskyldige pige, de forelskede sig i. Da Jackie's morfar dør, bliver hun efter 7 måneder tvunget tilbage til den lille by. Vil det skabe mere drama, end det Jackie oplever derhjemme med sin fars nye kæreste? Følg sidste del af Boys Like You, hvor Jackie finder sig selv i problemer til halsen, hvor hun er tæt på at miste livet. Og nu må vi ikke glemme George Taylor. Jackie finder endelig ud af sandheden om sin barndomsven, men tør hun at konfrontere Liam og Harry med det? Og så det store spørgsmål, vi alle har ventet på: Hvem vælger hun?

392Likes
701Kommentarer
62589Visninger
AA

14. 10 - ”Fortæl mig din plan.”

”Hey, Liam.” Vera stak hovedet ind, og kiggede på mig. Jeg sad med min guitar og spillede nogle få akkorder. ”Jeg ville bare lige høre, om du ville med ud og handle?” spurgte hun. Hun vidste, at jeg på dette tidspunkt allerede var færdig med lektierne til i morgen, og ikke havde noget at tage mig til. Klokken var omkring syv, og begge mine forældre havde nogle ekstra arbejdstimer i dag. Derfor nikkede jeg, og tog med Vera mod den lille supermarked, vi kunne gå hen til.

Vi nåede parkeringspladsen, og heldigvis var der ikke særlig mange biler, hvilket ville sige få mennesker. Jeg havde nu ikke så meget imod at blive set med Vera længere, eftersom alle jeg kendte fra Hyver Hill, ikke brugte så meget tid her længere. Og de ville nok bare tænke, at hun var min mormor. Selv om hun ikke var så gammel, men hvad folk ikke tænkte nu om dage, når det kom til alder. I hvert fald var hun i god form, da hun hurtigt var inden for i butikken, uden at have tænkt på jeg sakkede bagud. Typisk Vera, hun havde altid sine planer, hun skulle nå.

Alligevel så hun ikke noget problem i at snakke med andre. Vi havde været i butikken i nogle minutter og fundet ting, hun skulle bruge. Og som jeg var blevet sendt over for at finde æggene (jeg anede hvor de var) så jeg hende snakke med en. Mine øjne prøvede forgæves at genkende hende, og da jeg kom lidt tættere på, så jeg det straks. Det var Jackies mormor.

Jeg sørgede for at gemme mig bag en hylde, for at overhøre deres samtale. ”Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre, Vera.” Jackies mormor sukkede, og jeg begyndte straks at tænke over, hvad de snakkede om. ”Jeg kan simpelthen ikke fatte, at Jackie tager stoffer.” Stoffer?! Jackie? Jeg blev nødt til at forstå, hvad det der skulle handle om, og kom frem fra min skjulested. Vera gav mig et forsigtigt smil, og kunne straks se, at jeg havde hørt, hvad mormoren havde sagt.

”Liam, du kender Jackie. Kan du ikke fortælle Anastasia at hun aldrig kunne finde på at tage stoffer?” Vera kiggede på mig, mens mit blik var på Jackies mormor. Hun virkede så fortabt. Hendes mand var næsten lige død, og så var hendes eneste barnebarn helt ude af den. Selv om jeg for at være ærlig ikke troede på det. Jackie kunne aldrig finde på at tage stoffer – aldrig.

”Hvem har fortalt dig, at hun tager stoffer?” spurgte jeg, for lige at få det afklaret.

Anastasia trak på skuldrene, ”hendes far ringede til mig,” forklarede hun. Jeg kunne godt se på hende, at det sikkert havde været en svær samtale, eftersom deres forhold aldrig havde været særlig godt.

Jeg tænkte over, hvad jeg kunne sige. ”Jackie kunne aldrig finde på at tage stoffer. Hun har måske gjort nogle dumme ting i London, det ved jeg ikke så meget om, men stoffer er et no go.”

Mormoren smilede blidt til mig. ”Jeg ville gerne tro dig knægt, men hun hænger ud med en fyr, der har en dårlig indflydelse på hende,” sukkede hun.

Det måtte være Matt, hun snakkede om. ”Jackie kunne aldrig finde på at tage stoffer, men til gengæld er Matt lige personen til det.” Vera gav mig et klap på skulderen, da Anastasia havde forladt os, og vi igen var alene. Det var mærkeligt sådan at stå og forsvare Jackie, når jeg ikke rigtigt snakkede med hende. Men alligevel kunne jeg ikke bare stå der og sige ingen ting, for inderst inde betød hun stadig meget for mig. Og jeg var faktisk usikker på, om det var klogt eller ej. Harry var stadig helt væk i den pige, så jeg måtte nok bare droppe det. Jeg ønskede ikke at komme op i en diskussion mod Harry.

***

”Vi mangler seriøst Harry, til at få en samtale igen,” sukkede Chloe. Hun havde allerede brokket sig en del over, at Harry ikke var her til at være sammen med os. I kantinen tidligere havde jeg også oplevet det at sidde alene, eftersom hun var taget hen for at snakke med sine veninder. Synes hun virkelig det var så kedeligt at være sammen med mig? Det irriterede mig egentlig en smule, men sådan måtte det jo være. ”Hvornår er det han kommer hjem?”

”I morgen,” fortalte jeg hende. Havde hun heller ikke styr på det?

Hun smilede tilfreds og læste videre i vores kemibog. Ikke noget spændende, det var vi til gengæld enige om. Så det var egentlig bare dejligt, da Chloe tog sin mobil for at ringe til en. Jeg havde dog ikke regnet med, at det ville blive Harry. ”Hey, hvordan går det?” spurgte hun, og det var desværre umuligt for mig at høre, hvad Harry havde at sige til Chloes spørgsmål. Først da han havde svaret, valgte Chloe at lade mig høre med på højtaler. ”Men har du så snakket med Jackie?” spurgte hun.

Harry sukkede i den anden ende, ”ja, vi var sammen i går, hende, Louis og-”

”Louis?!” afbrød jeg, da jeg blev så overrasket over det svar. Havde Harry været sammen med Louis?

Jeg kunne nemt høre Louis sige ’shit’, da Harry sikkert også havde sin på højtaler. Der skrattede lidt, før der igen blev snakket. ”Liam, jeg håber du ved, at jeg var et fjols. Jeg har virkelig haft det elendigt siden episoden,” undskyldte han med en lav stemme. Havde Louis lige undskyldt til mig? Det havde jeg godt nok aldrig troet ville ske. Godt nok havde vi været venner, men han var bare sådan forsvundet, som altså jeg nu vidste var til London. Han havde skudt mig, det var en slem ting, men havde han virkelig gået rundt i syv måneder og tænkt på det? Selv ikke jeg havde tænkt over det så længe.

Idét jeg skulle til at svare ham, sagde Chloe: ”Jeg troede i var Hyver Hills bad boys, hvad skete der lige med det?” grinede hun. Jeg kiggede forsigtigt væk. Bad boys – jeg hadede det udtryk, og jeg hadede endnu mere, at jeg havde været en del af det. Det var noget af det mest dumme, jeg nogen sinde havde gjort. Hvorfor havde jeg følt mig så sej dengang? I dag anede jeg det virkelig ikke.

”Chloe, hvis du overvejer at sige vi er søde, så dropper du den tanke lige nu,” sagde Harry bestemt og fik Chloe til at tie stille. Godt sagt, Harry.

”Men hallo Liam, please tilgiv mig.”

Jeg sukkede, det var min tur til at sige noget. ”Fint, du er tilgivet. Men kun fordi jeg overlevede,” pointerede jeg til sidst, da det altså var svært bare sådan at komme fra, at jeg havde været tæt på døden. Hvis Harry og Jackie ikke havde været der, hvad var der så sket? Den tanke gik jeg tit med, og det var virkelig forfærdeligt.

”Man hallo, Liam?” Harry snakkede til mig. ”Vi må altså gøre noget, for at hjælpe Jackie. Hun kan og må ikke være mere sammen med Matt.”

Hvad sagde jeg her? Jeg ville selvfølgelig gerne hjælpe hende væk fra Matt, men 1) jeg ønskede ikke det blev til noget vildt og tæt på at bryde loven, og 2) det måtte ikke lyde som om, jeg ville gøre alt for Jackie. Det ville jeg vel heller ikke, sådan som hun lød til at være i dag, men jeg kunne ikke vise Harry, at jeg stadig havde en smule følelser for hende. Inderst inde vidste jeg godt, at de var gemt. Og før jeg vidste af det, havde jeg sagt ja til Harry.

”Fortæl mig din plan.”

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Jeg ved godt, at dette kapitel ikke var særlig langt, men følte det skulle være der. Men nu begynder spændingen snart for alvor :D I kapitel 12 sker det, er I klar? x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...