Heartless Like You ❋ One Direction (Bly 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Når man befinder sig i storbyen London, ændrer ens liv sig hurtigt. Det finder Jackie McClane ud af, da hun flytter dertil. Hun støder ind i den mystiske Matt Cox. Som Harrys halvbror, skaber han mere drama end forventet. Tilbage i Hyver Hill har vi Liam og Harry, der indser hun ikke længere, er den uskyldige pige, de forelskede sig i. Da Jackie's morfar dør, bliver hun efter 7 måneder tvunget tilbage til den lille by. Vil det skabe mere drama, end det Jackie oplever derhjemme med sin fars nye kæreste? Følg sidste del af Boys Like You, hvor Jackie finder sig selv i problemer til halsen, hvor hun er tæt på at miste livet. Og nu må vi ikke glemme George Taylor. Jackie finder endelig ud af sandheden om sin barndomsven, men tør hun at konfrontere Liam og Harry med det? Og så det store spørgsmål, vi alle har ventet på: Hvem vælger hun?

393Likes
699Kommentarer
63136Visninger
AA

4. 1 - ”Han skal møde min søn Harry.”


7 måneder efter:

”Kommer du så til festen i morgen?”

Alle omkring os kunne høre min ægte latter, da jeg grinte af drengen ved min side. ”Du ved godt, at jeg aldrig ville misse en fest.” Jeg gav ham en albue i siden, mens jeg drak af den gule sodavand foran mig.

Krøltoppen, som var min bedste ven, rettede på sit hår, så det sad helt perfekt. ”Man kunne da aldrig vide?” Han grinede også, og tog en arm omkring min talje, mens alle ved bordet morede os over hans latterlige spørgsmål.

”Vigtigere spørgsmål, ved du så, hvad du skal have på? Endnu en kjole fra 1’st look?”  Brianna studerede mig, mens jeg drak min sodavand, for lige at tænke lidt længere. Var det nu endnu et kjolekøb, hvor jeg ønskede at have mine tre veninder på slæb? Selvfølgelig! Hvem prøvede jeg at narre?

Med et nik besvarede jeg hendes spørgsmål, ”min far giver mig helt sikkert penge til at købe derfra, nu hvor det er vores første bal på skolen.”

Madison satte hendes gyldne blonde hår op i en hestehale. ”Det så unfair, at din far har så mange penge.”

Jeg trak på skuldrene, ”Burger Macs er blevet en succes på det seneste, så hvad kan jeg sige?” Med et smil kiggede jeg rundt på den restaurant, der som altid var prop fyldt. Min far havde endda planer om at få den fjerde åbnet senere på året. Jeg var så stolt af alt, hvad han havde præsteret, og så helt tilbage fra sølle Hyver-

”-Jackie, kommer du lige herop?” Min fars stemme var så genkendelig, at selv om der var en masse stemmer over alt, var jeg i stand til at høre den. Derfor kiggede alle rundt om bordet underligt på mig, da jeg rejste mig. De havde nemlig intet hørt. Men da jeg lod mit blik lande på min far, forstod de alle.

”Tager du en sodavand uden sukker med til mig?” Det var en typisk Scarlett kommentar. Hun ville så gerne tabe sig de sidste kilo (hun ikke havde) men kunne ikke holde sig væk fra sodavand og slik.

Jeg nåede ikke at give hende et nik, for jeg var allerede henne ved min far, der stod og kiggede i kasseapparatet. ”Hvad så?”

Han kiggede op på mig, og jeg kunne se, at han samlede mod til sig. ”Du ved Jeanett?” Oh. Jeg vidste straks hvor dette ville ende. ”Jeg har aftalt at mødes med hende på en lille café i hendes by, og derfor synes jeg, at det var på tide, du tog med.”

Det var det sidste, jeg ønskede at høre. Det sidste jeg ønskede, var at møde denne Jeanett, min far havde datet de sidste mange måneder. Det eneste hun havde præsenteret, var at tage min far fra mig. Et enkelt møde her i Burger Macs og han var helt væk i hende. ”Hvad hvis jeg ikke har lyst?”

Han lukkede skuffen med pengene og kiggede stift på mig. ”Du har egentlig ikke noget valg.” Han prøvede at smile til mig, men jeg tog ikke i mod det.

”Jeg havde altså planer med mine venner.” Min far stirrede over mod dem, og jeg vidste godt, at han aldrig havde brugt sig om dem. Især ikke Matt.

”Det må vente. Vær hjemme i dag kl. 17.”

”Men-”

”Ikke noget men. Det er på tide du møder Jeanett.” Et suk kunne høres fra mine læber. Ikke kun tanken om at møde Jeanett. Aldrig havde jeg tænkt, at min far ville finde en anden. Og nu stod han her og befalede mig til at møde hende, der måske i sidste ende, endte med at erstatte mors plads i huset. Men så kun i huset, aldrig i mit hjerte.

Irriteret vendte jeg rundt på hælen og gik over til bordet. ”Hvad så?” Matt kiggede på mig med et løftet øjenbryn.

Scarlett nåede lige at få sin kommentar ind: ”hvad med min sodavand?”

Inden jeg nåede at svare på Matts spørgsmål, havde han givet hende igen. ”Ti’ stille McKinney.” Med et vredt blik kiggede han fra Scarlett hen til mig. ”Hvad så?”

”Jeanett.” De kendte alle til hende, og alle brækkede de sig over navnet. ”Hvis I ikke har noget i mod det, går jeg.”

Matt grinede, ”har du tænkt dig at gå igennem Londons gader?” Han havde ret. Forbandende motor. Jeg glemte hele tiden, at min bil var til reparation.

Heldigvis rejste Matt sig og fulgte efter mig. ”Hvor skal du så møde denne Jeanett henne?” spurgte han og tændte en cigaret så snart vi kom udenfor.

Jeg trak på skuldrene, ”en eller anden café i hendes by.” Egentlig havde jeg aldrig lyttet til, hvor min far havde sagt, at hun boede, men det skulle vist ikke være særlig langt væk.

”Nå skal du have et lift?” Det var typisk Matt at stille et spørgsmål, og være ligeglad med svaret. Men da det ikke var noget, jeg gad diskutere, nikkede jeg til hans andet spørgsmål.

Jeg elskede altid at køre igennem London og kigge på alle de høje bygninger. Det var livet jeg vel altid havde drømt om, jeg havde bare aldrig troet, det ville ske for mig. Tankerne strømmede rundt, selv om jeg ikke ønskede at tænke tilbage. Alt det med Jeanett gjorde mig sindssyg. Hvorfor fandt min far også en anden? Selvfølgelig ønskede jeg, at han var glad – jeg havde vel bare lidt håbet, at Burger Macs var nok. Jeg havde ingen kæreste, men jeg klagede ikke?

Dog var det præcis, hvad Matt gjorde. Da han nogle timer efter satte mig af derhjemme, kiggede han på mig. ”Skriv, hvis jeg skal hente dig.” Han tog solbrillerne i håret og lænede sig ind over mig. Med hånden på mit lår, prøvede han endnu engang. Han måtte vel bare forstå, at jeg ikke var interesseret på den måde. ”Jeg er kun et opkald væk.” Han hviskede ind i mit øre og aede mig på halsen.

Jeg grinede, ”drop det nu bare, Matt.” Med et smil gav jeg ham i det mindste et kindkys og gik indenfor. Straks derefter så jeg ham gasse op, og som altid køre som en sindssyg ned af vejen.

En eller anden dag, måtte det vel gå galt.

”Jackie, er det dig?” Dumt spørgsmål at min far at stille, eftersom klokken var 16:59, og han havde forventet mig hjemme kl. 17:00.

”Hvem ellers?” råbte jeg og så ham komme ud i entreen. Han mødte mig iført noget finere tøj, end han plejede. Det var ikke nemt at glemme, hvor vi var på vej hen. Jeanett Adams, kvinden, der har stjålet hans hjerte.

Da vi kort efter sad i bilen, ærgrede jeg mig over, at jeg ikke havde fået mine høretelefoner med. Der var den akavede stilhed i bilen, jeg hadede så forfærdelig meget. ”Jeg håber ikke, at du har noget i mod, at vi kører igennem Hyver Hill?” Spørgsmålet kom til mig som et chok. Jeg havde ikke set Hyver Hill i 7 måneder, og især ikke personerne derfra.

Selvfølgelig havde jeg noget i mod det.

Men det hjalp ikke at brokke sig, for kort efter kørte min far ned af vejen, der var langs med togbanen. Selv om jeg havde lyst til at lukke øjnene, var det for spændende. Jeg så min gamle vej, skolen og pludselig var vi allerede kørt op til parken.

Da min far drejede for at køre forbi den, så jeg en masse derinde. Det var sommer, og det var varmt, og det eneste sted i Hyver Hill, der havde muligheden for ren afslapning. En lille pige kravlede rundt på græsset, og jeg spærrede øjnene, da det gik op for mig hvem det var. Molly var altså gået igennem med fødslen.

Tanken om min skolegang på Westhill High, var heller ikke til at gemme. På den korte tid det tog at køre igennem Hyver Hill, havde jeg allerede set Molly (og hendes datter), og der på Burger Macs parkeringsplads gik Christopher og Chase side om side. Hvad var chancen?

Jeg var da heldig, at to mere genkendelig drenge, ikke havde været til at se endnu.

”Jeg skal lige sige hej til Arthur,” forklarede min far, og mit hjerte stoppede med at slå i et kort sekund. Vi skulle ind på Burger Macs. Den oprindelige lille restaurant, han nu tvang mig med ind på.

Der var stille og roligt, som der nu altid havde været. Jeg så en masse mennesker fra skolen, og var hurtig til at gemme mig bag hætten. Forsigtigt kiggede jeg rundt og fandt et helt specielt bord tomt. Drengene sad der ikke. Gad vide hvordan de egentlig havde klaret det efter alt det med Liam? Egentlig havde jeg aldrig hørt noget fra ham. Dog vidste jeg, at han havde overlevet. De måtte vel alle være kommet videre med deres liv, eftersom bordet kort efter blev besat af nogle piger.

7 måneder var godt nok meget at være væk, eftersom alle kunne sidde ved bordet nu.

”Jackie, kommer du?” Jeg hadede allerede min far, for at sige mit navn højt. Men jeg kunne ikke komme udenom, at det var mit navn, og at jeg havde tilbragt stort set hele mit liv i denne by. Men nu ønskede jeg bare at komme væk.

Et kvarter efter havde min far kørt forbi Georges hus – den eneste vej ud af Hyver Hill – og kørt bilen ind på en lille vejparkering uden for en lille café. En café jeg til min overraskelse kendte godt. Det vidste min far dog ikke, da vi sammen gik derind. Ingen var til at finde bag kassen, men det var heller ikke det, min far tænkte på. Længst væk fra døren sad en jævnaldrene kvinde til min far med noget pænt lyst hår og fik øje på ham. Med håret sat op i en knold, var det ikke i vejen, da min far kærligt krammede hende. Det pinte mig at se ham kramme en anden kvinde, og endnu mere, da jeg skulle sige hej til hende.

”Du må være Jackie?” Hun smilede til mig, og jeg nikkede. Lige nu ønskede jeg ikke at snakke til hende. Min far måtte føle min nervøsitet, som han vel troede det var, og hjalp mig blot hen til bordet, hvor jeg så en lille niårig pige sidde. ”Oh, det her er min datter, Clair.” Med et nik sørgede jeg for at have blikket på den lille pige, der smilede stort til mig. Hellere hende end Jeanett.

”Nå, hvad vil I gerne have?” spurgte min far.

Automatisk svarede jeg: ”nr. 12.” Han kiggede overrasket på mig, da han stadig ikke vidste, at jeg befandt mig her, mere end jeg troede. Faktisk havde jeg endda også været her, da det kun var kaffe og kage. Men efter det var blevet svært med konkurrenterne omkring, var det nu blevet til kaffe, kage og sandwich og den slags. Da alle havde snakket om, hvad de skulle have, tog jeg menukortet ud af min fars hånd. ”Jeg skal nok bestille det.” Han så ikke ud til at vide, at man selv skulle gå op, så jeg valgte at gøre det for ham.

Ved kassen fandt jeg nu en smilende kvinde foran mig. ”Hej Jackie, længe siden.” Egentlig var det et stykke tid siden, Matt sidst havde taget mig med hertil.

Men nu var jeg her altså igen og kunne hilse på hans mor. ”Hej Anne.” Jeg gav hende et smil og studerede hendes navneskilt. Anne Twist stod der. Matt havde forklaret mig, hvordan det kunne være, at hun ikke hed det samme som ham selv. Matt Cox og Anne Twist. Matt var søn af Anne og hendes første mand. Men eftersom han slog Anne, valgte Matt senere at cutte kontakten til ham. I dag var hun gift på ny, heraf Twist, og Matt boede med dem. Det var en meget indviklet historie, som Matt havde forklaret mig nogle få gange. Der var vist også noget med en søn af Annes, som hun havde bortadopteret væk for mange år siden.

Men med det sagt, lod jeg mine tanker tænke på noget andet og smilede til hende. ”Vi skal have nogle forskellige ting,” forklarede jeg og viste hende numrene.

”Hvem er du her med, min søde?” Hun kendte mig så godt fra venskabet med Matt, at hun ikke var bange for at snakke til mig, som var jeg en tæt veninde af hendes.

Jeg pegede over mod min far, der med en høj latter snakkede med Jeanett. ”Min fars kæreste.”

Som det eneste på restauranten, følte Anne faktisk hvordan jeg havde det. ”Det skal nok gå, Jackie. Hvis du ikke er parat, så bare hold dig til din far – det skal nok komme.” Hun gav mig et smil. ”Og vil du så ikke fortælle Matt, at han altså skal være hjemme på lørdag, også selv om han ikke gider.”

Jeg grinede kort, eftersom Matt aldrig gad lytte til sin mor, når han skulle være et bestemt sted. ”Selvfølgelig, men hvad er grunden til, at han ikke gider?”

”Lidt det samme som dig.” Anne gav mig et smil, ”han skal møde min søn Harry.” 

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Wow, 150 favoritlister og 78 likes allerede, I er for vilde! Bliver så glad for hver enkel x

Men nu fik I så første kapitel, jaaa! :D

Som I nu har læst, har Jackie ændret sig. Det var ikke så vildt her, men bare vent til festen i næste kapitel.

Og nu hørte I også historien med Matt og Harry, og de to skal jo så også møde hinanden, åh åh - tror I Matt kommer, eller bliver væk?

Men til aller sidst, da dette var første kapitel, vil jeg virkelig gerne høre, hvad I tænker om det :D!

Uh, og det her er Matt:


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...