(Du) Imagine Justin bieber Fan-fiction

Det er en masse imagines som fortsætter som en af mine venner som heder Mathilde Stensgaard Goldau har skrevet, som jeg synes i skulle have fornøjelsen af at læse. Hun er 15 år og laver ikke andet at tænke på Justin. Haha
Den er i 'du' form og hoved personen hedder Rebbeca men du kan bare sætte dit eget navn ind når du læser. Den handler om (dig) Rebbeca som er vildt god ven med justin, det ender med at (i) de bliver kærester og i holder det hemmeligt for sladerbladene og hvem der nu ellers kunne finde på at skrive en masse løgne om jer men ikke rigtig for jeres venner,og til et music awards show siger han at han er ligeglad med TMZ folket og sååå....
Det må du ind og læse hvis du ville vide hvad der så sker.

175Likes
94Kommentarer
222509Visninger
AA

58. Sneak peek (Smug kig) af bogen 7

Sneakpeak fra Justins synsvinkel (det er nat, og det er den 20. april, hæh) 

Mit forsøg på at komme hel ned af trappen lykkes. Jeg går ud på badeværelset, og spærrer mine øjne op. Med ét er jeg lysvågen. 
”FÅ MIG PÅ HOSPITALET!” skriger hun. 
”VIL DU IKKE FØDE HJEMME?” jeg smiler kækt til hende. Okay, ikke det rigtige tidspunkt at være sjov på. Jeg lukker øjnene, og forbereder mig på at få skæld ud. 
”HOLD OP MED AT RÅBE, OG FÅ MIG PÅ HOSPITALET!” hulker hun. Jeg åbner øjnene, og ser, at hun græder. Shit. 
”Sorry, baby..” jeg går hen og krammer hende, men hun skubber mig ind i væggen. Gravide mennesker er stærkere end man tror.. ”Av..” 
”DET ER JO IKKE DIG, JUSTIN. DET GØR BARE ONDT, OKAY? FÅ MIG NU BARE PÅ HOSPITALET, ARGH, JEG ELSKER DIG, UNDSKYLD!” græder hun. 
Jeg kigger forvirret på hende, og mit blik falder ned på gulvet, hvor der ligger en vandpøl. ”Har du tisset på gulvet?” jeg fniser lavt, og håber ikke hun hører det. Det gjorde hun. 
”JUSTIN, DET ER VANDET DER ER GÅET, OG LAD VÆRE MED AT GRIN, DER ER OVERHOVEDET IKKE NOGET I VERDEN DER ER SJOVT LIGE NU, OKAY?!” hun råber virkelig højt. ”IKKE ENGANG DIG.” tilføjer hun. 
Ouch. 
”UNDSKYLD!” råber hun, krammer mig hårdt, og græder. ”Du er sjovt normalt, men ikke lige nu, okay? Få mig nu til hospitalet..” 
”OKAY!” råber jeg. Jeg kan ikke gøre for, at jeg kom til at råbe. Hun smitter. 
Hun slår mig i maven. Av. ”FÅ MIG SÅ UD I BILEN, JUSTIN, DET GØR ONDT, KOM NUU!” 
Jeg går lidt i panik. Lige om lidt bliver jeg far! Tanken er lidt mærkelig, men også skøn! Babyer er dejlige. Jeg smiler ved tanken om, at jeg lige om lidt holder mit eget barn! 
”IKKE SMIL!” råber Becca. 
”Okay, okay, undskyld.” jeg laver sad-face. Okay, kan altså ikke lade være, selvom det her overhovedet ikke er det rigtige tidspunkt at drille hende på. 
Hun slår mig igen. ”JUSSSSSSSTIIIIIIIIIIN!” 
”Du føder jo snart! Oh my freaking.. VI MÅ HAVE DIG PÅ HOSPITALET!!!” det er som om det først er nu, det går op for mig, hvad der sker. 
”JA!” råber hun. ”NU.” 
Jeg tager hende i hånden og løber ud i gangen. ”Her.” jeg giver hende min jakke på, løber ud i bilen, åbner fordøren, får hende ind, og løber selv om på førersædet. 
”Justin…” hun griner, da jeg har lukket døren, fået sele på, og startet bilen. 
”IKKE GRIN!” nu er det mig der panikker. 
”Justin, vi har ikke sko på..” hun fniser. Jeg kigger ned på mine fødder. Oh.. 
”JEG HAR STRØMPER PÅ,” råber jeg. ”HAR DU OGSÅ DET?” Jeg kigger på hende, og ser, at hun ikke har strømper på. 
”HER, TAG MINE.” jeg tager mine strømper af, og smider dem hen til hende. Hun ser på mig med et dumt blik. ”HVAD?” 
”Jeg kan ikke bøje mig ned..” hun griner. Hvad er det der er så sjovt? Jeg spænder mig op igen, løber hen til hendes side af bilen, åbner døren og giver hende hurtigt strømper på. 
Hun griner stadig, da jeg har fået sele på igen. ”HVAD?” råber jeg. 
”Du har..” hun griner. ”Du har ikke..” hun griner. Hun har vist glemt smerten. ”Du har ikke, HAHAHAH!” 
”JEG HUSKER DET DER, BECCA. JEG SKAL OGSÅ NOK GRINE AF DIG, NÅR DET ER DIG SKAL FØDE!” vent, sagde jeg lige?.. 
Hun griner endnu mere. ”Det ér mig der skal føde, søde..” 
Jeg pff’er. 
Hun bliver ved med at grine. ”Justin, baby, du har hverken bukser eller trøje på!” hun griner, og slår hovedet til siden, ind i vinduet, og griner endnu mere. 
”JO JEG..” jeg kigger ned af mig selv. Oh, shit.. Så typisk, argh! ”… har..” Da hun griner igen, kigger jeg irriteret på hende. ”VIL DU KØRE?” 
Hun griner og ryster på hovedet. ”Justy, slap af, jeg..” 
”SLAP AF? ARGH, HVORDAN KAN JEG SLAPPE AF, NÅR, ARGH?!” jeg slår hånden ned i rattet, og bilen dytter. ”HOLD MUND, BIL! Rebecca, stop med at grine!” jeg spænder mig igen op, og kravler om bag i bilen. Jep, der ligger den jumpsuit. Godt! Jeg trækker hurtigt i den, selvom det er ret besværligt. Og hvorfor ligger der en jumpsuit i bilen? Fordi mig og Rebecca for ikke så lang tid siden.. længere historie! 
Jeg kravler om på forsædet igen, spænder mig fast, og kører så hurtigt hen imod hospitalet. 
”JAJA, JEG SKYNDER MIG SÅ HURTIGT JEG KAN, OKAY?!” råber jeg. 
”Jeg sagde ikke noget..” griner hun. Okay.. jeg holder mund resten af turen. 
Da vi endelig er foran hospitalet, skynder jeg mig at få Becca ud af bilen, hvorefter jeg låser bilen, og løber ind på sygehuset med hende. 
”VI HAR BRUG FOR EN SENG!” råber jeg lige da vi er trådt ind af døren. Folk vender deres blikke hen imod os, og nogen bliver helt vilde. 
”Oh my God, det er Justin Bieber!” er der flere der hvisker. Jeg smiler kort, vinker til dem, og løber så hen til skranken med Rebecca lige bag mig. Damen bag skranken løfter ikke blikket. 
”HALLO?” råber jeg. ”HALLO, HUN SKAL FØDE.” 
Damen sender mig et ligegyldigt blik. Efter et par sekunder går det op for hende, hvem det var, hun lige kiggede i øjnene. Hun kigger hurtigt på mig igen, og laver store øjne. ”Justin Bieber!” udbryder hun. 
”HUN SKAL FØDE!” råber jeg igen. 
”Sshhh..” siger damen. ”Du behøver ikke at råbe..” 
”HUN SKAL F…” en tager fat i mig bagfra, og holder mig for munden. 
”Shh, Justin!” griner min far. Far? Jeg vender mit hoved bagud, og ja, det er min far. Becca har sikkert skrevet til dem at vi er her. 
Jeg prøver at fjerne hans hånd fra min mund, men kan ikke. Jeg kigger lidt til siden, og ser at min mor står og krammer Becca. 
Jeg råber at hun skal ind på en fødestue NU, men de kan ikke høre mig, pga. fars hånd. Jeg slår lidt på hans hånd, men han griner bare og tvinger min arm om på ryggen. 
”Har han været sådan her siden i kørte?” spørger min far, og ser på Rebecca. Hun nikker. Jeg prøver at protestere, men min far er altså ret stærk. 
Damen bag skranken rejser sig op, og hjælper Rebecca ind på fødestuen. Min mor går med. 
Jeg vrider mig, for at få min far til at slippe, men han griner bare. Argh! 
”Okay, Justin..” siger han, og giver endelig slip. Jeg skal til at løbe efter Becca og mor, men han tager fat i mine skuldre, og trækker mig hen til ham. ”Ikke råb sådan, okay? Prøv at slap af, kidrauhl.” han roder mig i håret. Jeg smiler da han siger ’kidrauhl’. 
”Kvinder vil gerne have at deres partner er rolig, når de føder.” siger min mor, der pludselig står ved siden af mig. ”Ikke for rolig, og heller ikke for meget oppe at køre.. ja, jeg ved at det er forvirrende, men prøv..” 
”Ha..” far afbryder mor. ”Hun var heller ikke nem at finde ud af, da du blev født!” han griner, så det gør jeg også. 
”Jeg tror bare, at kvinder er besvæ..” mere når jeg ikke at sige, før min mor skubber mig ind i min far. 
”Smut så ind til din kvinde!” siger far, og puffer mig hen imod fødestuen. 
”Vil jeg virkelig se det?” jeg rynker på næsen. 
Mor puffer mig længere derhen imod. ”SMUT, Justin, det er smukt!” 
Min far hoster. ”Totalt smukt..” 
”Jeremy!” siger mor. Han trækker på skuldrene og smiler. De griner. 
”GÅ, Justin!” siger de begge to samtidig. 
”Okay, okay!” jeg løfter armene i vejret for at vise, jeg har overgivet mig, og går så ind der hvor Becca ligger.

 

-----------------------------

Jeg ved ikke lige om jeg har sat denne her in før, men undskyld hvis jeg har, Love<3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...