(Du) Imagine Justin bieber Fan-fiction

Det er en masse imagines som fortsætter som en af mine venner som heder Mathilde Stensgaard Goldau har skrevet, som jeg synes i skulle have fornøjelsen af at læse. Hun er 15 år og laver ikke andet at tænke på Justin. Haha
Den er i 'du' form og hoved personen hedder Rebbeca men du kan bare sætte dit eget navn ind når du læser. Den handler om (dig) Rebbeca som er vildt god ven med justin, det ender med at (i) de bliver kærester og i holder det hemmeligt for sladerbladene og hvem der nu ellers kunne finde på at skrive en masse løgne om jer men ikke rigtig for jeres venner,og til et music awards show siger han at han er ligeglad med TMZ folket og sååå....
Det må du ind og læse hvis du ville vide hvad der så sker.

175Likes
94Kommentarer
221465Visninger
AA

161. JB97

Justin himler med øjnene, og hans smil er stivnet. ”Sådan her er jeg bare! Det var jeg også, før vi blev kærester! Der var det ikke noget problem..” 
”Jo, Justin, det var et problem.” siger du. ”Og det er det stadig. Opfør dig ordentligt.” 
”Hvorfor?” spørger han. 
”Hvorfor ikke?” spørger du. 
Han sukker, og kigger ned i jorden. 
”Okay, Jus..” siger du. ”Så fortæl mig hvorfor du er sådan inde på skolen!” 
”Argh!” udbryder han. ”Fint.” han tager fat i din arm, og går hen til en busk. Han sætter sig bag den, og hiver dig ned til sig. ”Jeg skal nok fortælle det, men så pjækker vi også fra matematik.” 
”Justin..” du himler med øjnene. ”Fortæl det kort.” 
”Kort?” Justin pff’er lidt fornærmet. ”Kort? Fint. Kort.. Jeg blev mobbet på skolen i Canada, okay? Min højde, mit hår, min fattige tøjstil, mine gode karakterer.. ja, jeg fik gode karakterer engang.” han smiler falsk. ”De slog mig, ydmygede mig foran hele skolen flere gange, fik mig ud i åndssvage problemer, gjorde mig bange, og til sidst gad jeg slet ikke gå i skole. Så jeg pjækkede næsten hver dag, og mine karakterer faldt straks, for jeg kunne ikke koncentrere mig, når jeg endelig var i skole. Jeg er stadig bange for, at de pludselig dukker op, og hvis det skulle ske, vil jeg ikke ligne sådan en ynkelig lille unge mere. De..” Justin tager en dyb indånding, og kigger op i luften i lidt tid. Derefter kigger han hurtigt på dig, og så bare ligeud igen. ”.. de var de populære. Alle så op til dem. De turde ikke andet. Et eller andet sted var det sejt, og jeg besluttede mig for, at hvis jeg fik muligheden for at være sådan, ville jeg det. Så kunne folk mærke, hvordan det var..” 
Du kigger på Justin, og tænker lidt over dit svar. Du lægger din hånd oven på hans hånd. ”Det er ikke dem inde på vores skole, der var sådan imod dig, Jus.” 
”So what?” Justin himler med øjnene. ”Det gør ingen forskel.. jeg ville være en af de seje. Og nu er jeg det.” 
”Justin, helt ærligt!” siger du. ”Du ved, hvordan det er at blive ydmyget hver dag, at frygte nogen hver dag, og det er lige præcis sådan, de føler om dig! Du burde være klog nok til at lade være, når du ved, hvordan de har det..” 
Justin ser ud som om, han tænker virkelig meget, over det du lige sagde. 
Du smiler, da han kysser dig på kinden. 
”Undskyld, jeg..” han lægger sig ned på græsset. 
”Du skal ikke sige undskyld til mig. Sig undskyld til dem.” siger du.
Justin rejser sig op, og hiver dig med op. ”Okay, kom.” han tager fat i din hånd, og går ind på skolen. Hans facade ændres ikke, og du smiler stort. ”Hvorfor gør jeg det her…” siger han lavt, og går så ind på inspektørens kontor. Han slipper din hånd, og går hen til inspektøren. ”Flyt dig lige fra stolen.” siger han. 
Inspektøren kigger forvirret op. ”Hva..” 
”Flyt dig, sagde jeg!” siger Justin, og stirrer på inspektøren. 
Inspektøren rejser sig hurtigt op, og går lidt væk fra Justin, der griber fat i fællesmikrofonen. ”Hey, nej, lad den stå! Lad den stå!” han skal til at gå hen til Justin, men du griber fat i hans trøje, og ser på ham. 
”Lad ham gøre det her, okay?” du hæver øjenbrynene. 
”Okaay..” siger han, og I kigger begge to på Justin. 
Justin banker lidt på mikrofonen. ”Hallo?” siger han ind i den. ”Hallo.. Hallo, svar mig! HALLO!” 
Inspektøren hoster lidt. ”Den er tændt.. de kan ikke svare dig..” 
”Oh..” Justin rødmer svagt, og du fniser lavt. ”Det vidste jeg faktisk godt.” siger han ind i mikrofonen. ”Okay, men hvis I kan høre mig, hvilket jeg ikke tror I kan, men det kan I åbenbart, så er det Justin, der taler. Det er også Justin, der taler, hvis I ikke kan høre mig, men.. I ved, hvad jeg mener! Tror jeg.. okay, bare glem det. Jeg vil bare sige undskyld, okay? Det er egentlig det hele. Ja. Det er Justin. Justin Bieber. Justin Drew Bieber. I kender mig nok.. Jeg har sikkert før spændt ben for dig.. og jeg har måske gjort nar af dig, ødelagt dine briller, eh..” han hoster lavt, og skæver hen imod dig. ”Måske har jeg låst dig inde i skolens creepy kælder, og smidt nøglen væk ’ved et uheld’, så jeg kunne stå og snakke provokerende til dig, indtil du begyndte at skrige efter hjælp..” han kigger ned i bordet, og griner lavt. 
Du himler med øjnene, da du husker på den gang, Justin gjorde det imod dig. I kendte ikke hinanden, du havde bare hørt om ham, og var ret bange for ham, ligesom resten af eleverne på skolen. Du gik sammen med din veninde ned af gangen, og pludselig spændte Justin ben for dig, gjorde nar af dit ’av’, og trak dig så med ned i kælderen, imens din veninde kiggede den anden vej. Han lukkede dig inde i et rum i kælderen, et gammelt biologirum, og der var helt mørkt.. men du kunne mærke, at der var udstoppede dyr, og gamle biologi-skelletter, og du var rædselsslagen. Da du spurgte, hvorfor han gjorde det, sagde han, at du var lækker, og at det var fordi, han ville være din kæreste. Du sagde, at det aldrig ville ske, og han ’kom til’ at smide nøglerne til rummet ned i en kloak. Først efter et par timer kom en masse lærere, og pedellen fik nøglen op fra kloakken.. og Justin blev bortvist i en uge. 
Du bliver vækket op af dit lille flashback, da Justin pludselig råber dit navn, og står lige foran dig. ”Var det ikke en flot tale?” han smiler stolt. 
”Eh.. jeg hørte kun det første.” du smiler uskyldigt. ”Jeg stoppede med at lytte, da du sagde det med kælderen..” 
Han griner lidt. ”Jeg har egentlig aldrig sagt undskyld for det.. så undskyld.” han kysser dig. ”Men jeg fik ret i kælderen.. jeg sagde, at jeg ville være din kæreste, og du sagde, det aldrig ville ske.. og så ’ja, nej’ diskuterede vi i cirka en halv time.. og nu er jeg din kæreste.” han bider i din læbe. 
”Gør det der derhjemme..” siger inspektøren og hoster lidt. 
”Sorry.” Justin giver inspektøren high-five, og trækker dig med ud fra kontoret. Klokken ringer. ”Fysik nu? Aw, c’mon!” han sukker irriteret. ”Jeg vil ikke..” 
Du griner, og trækker ham med ind i fysiklokalet. 
Jeres fysiklærer kigger på jer, himler med øjnene, og skriver så noget på en lille blok, imens hun mumler til sig selv; ’de skal i hvert fald ikke på hold sammen’. 
”Men det vil vi!” protesterer Justin. 
Jeres fysiklærer griner bare og ryster på hovedet. 
Justin trækker dig med op til nogen stole, sætter sig ned, og trækker dig ned på stolen ved siden af. 
Efter et kvarter er I delt ind i grupper, og Justin og dig er ikke på hold sammen.. Du er kommet på hold med en nørd, der ligner lidt Drake Bell. 
Justin griner. 
Du nikker hen imod Justins makker, der heller ikke liiiiige er den lækreste i verden. Hun piller hele tiden næse.. 
Justin himler med øjnene, og går hen til dig. ”Lad os være på hold sammen. Drake Bell, gå hen til din Amanda Bynes!” 
Du griner, og tager Justin i hånden. 
”Hey..” siger Drake Bell look-aliken med en dyb stemme, og stiller sig hen til Justin. Han er cirka halvandet hoved højere end Justin. ”Jeg hedder ikke Drake Bell, og hun..” han peger på næsepilleren. ”..hedder i hvert fald ikke Amanda Bynes.” Han skubber til Justin, der vakler et par skridt bagud. 
”Dude..” siger Justin. ”Lad være med at skubbe til mig. Lad være med at prøve at pisse mig af.” 
Ryan og Chaz kommer hen til jer. 
”Sup, JB?!” siger Ryan glad. ”Den tale der..” han smiler stort, og klapper Justin i ryggen. 
’Drake Bell’ vender ryggen til jer, og går hen til næsepilleren. 
”Du fortjener en middag.” Chaz griner. ”Vi giver! Efter skole på smoothie caféen. Deal?” 
”Deal!” Justin smiler stort. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...