(Du) Imagine Justin bieber Fan-fiction

Det er en masse imagines som fortsætter som en af mine venner som heder Mathilde Stensgaard Goldau har skrevet, som jeg synes i skulle have fornøjelsen af at læse. Hun er 15 år og laver ikke andet at tænke på Justin. Haha
Den er i 'du' form og hoved personen hedder Rebbeca men du kan bare sætte dit eget navn ind når du læser. Den handler om (dig) Rebbeca som er vildt god ven med justin, det ender med at (i) de bliver kærester og i holder det hemmeligt for sladerbladene og hvem der nu ellers kunne finde på at skrive en masse løgne om jer men ikke rigtig for jeres venner,og til et music awards show siger han at han er ligeglad med TMZ folket og sååå....
Det må du ind og læse hvis du ville vide hvad der så sker.

174Likes
94Kommentarer
219469Visninger
AA

160. JB96

Du rejser dig langsomt op fra din plads. Læreren ignorerer det, og er vel vant til, at Justin alligevel hele tiden bare kommer og går, når det passer ham.. så en ekstra elev til eller fra gør ham nok ikke så meget. 
Du går ud på gangen, lukker forsigtigt døren efter dig, og kigger til begge sider efter Justin. Han drejer snart rundt om hjørnet i den ene ende af gangen, og du liste-løber efter ham. 
Han kigger sig kort over skulderen, så du skynder dig ind af en åben dør. Efter et stykke tid går du ud igen, og Justin er ikke til at se nogen steder. 
Han er vel bare drejet rundt om hjørnet, tænker du, og løber så lydløst derhen, imens du hele tiden kigger tilbage, for at se om der skulle være nogen lærere.. hvilket der heldigvis ikke er. Alle er jo gået til time. 
Du når hen til hjørnet, og da du kan høre nogen hævede stemmer, standser du, og stiller dig helt op af væggen. 
”.. de er skrækslagne!” 
Du hører Justins grin. ”Er det ikke også det, der er meningen?” 
”Hør her, Hr. Bieber. Vi ringer til dine forældre.” siger inspektøren. 
Justin sukker irriteret. ”Kan jeg ikke bare få en seddel med hjem?”
”Hm..” der er stille i et stykke tid. ”Det kan vi se til. Sæt dig ned.” 
Du hører, at en stol bliver rykket tilbage, og Justin sætter sig vel ned. ”Hvad har du tænkt dig at gøre ved det?” spørger Justin med en flabet stemme. ”Nu er det jo sket, ikk?” han griner lavt. 
”Ikke grin. Det er ikke sjovt.” siger inspektøren irriteret. Det lyder som om, en bog bliver slået hårdt ned i bordet. 
”Slap dog af..” siger Justin. ”Det var en joke. De er nye. De skal vide, hvem der bestemmer her på skolen.” 
”Ja, det gør jeg.” siger inspektøren træt. ”Det kan ikke passe, at du allerede skal have en eftersidning.. første dag.” 
Justin sukker. ”Det skal jeg heller ikke.” 
Du kigger lidt frem, og ser, at Justin rejser sig op. 
”Jeg går.” siger han. 
”BIEBER!” råber inspektøren, trækker Justin tilbage, og hiver ham ned i stolen. ”Du bliver her til dine forældre kommer!” 
”Kan jeg ikke bare få en seddel med hjem?” spørger Justin. 
Inspektøren nikker. ”Ikke sig det til nogen..” hvisker han. ”De tror bare, jeg behandler dig anderledes. Og tillykke med Maple Leafs!”
”Tak.” Justin rejser sig op, giver inspektøren hånden som farvel, og smutter så ud fra kontoret. 
”Shit..” siger du lavt, og liste-løber lydløst hen af gangen. Du opgiver, og stiller dig helt op af muren i stedet for. 
Justin drejer rundt om hjørnet, og begynder at gå. Da han går forbi dig, kigger han på dig i et halvt sekund, og går så videre. Han stopper op, da han kommer i tanke om, at det er dig, og går så nogen skridt baglæns, indtil han står lige foran dig. 
Du prøver at undgå at få øjenkontakt med ham. 
Han tager fat rundt om dit hoved, og drejer det opad, så du kigger ind i hans øjne. Du smiler uskyldigt. 
”Hej..” siger du. 
Han kigger bare på dig, tager rundt om dine skuldre, og i lang tid siger I ikke noget. ”Hvad laver du her?” spørger han, og hæver øjenbrynene. 
”Øh.. ikke noget..?” siger du, og smiler skævt. Han presser lidt for hårdt om dine skuldre. ”Justin, drop den facade.” siger du, og himler med øjnene. 
”Hvilken facade?” han smiler uforstående. 
”Justin,” siger du. ”Slip mine skuldre.” du ser ind i hans dejlig øjne, og prøver virkelig at modstå hans dejlighed. 
Han kysser dig, og slipper dine skuldre. ”Rolig nu.” han griner lavt, og går videre hen af gangen. 
”Justin, stop.” siger du, og løber efter ham. ”Stop så!” 
Han stopper op, og kigger bare lige ud i luften. ”Hvorfor?” 
Du tager fat i hans arm, og trækker ham med udenfor. Hans ansigtsudtryk ændrer sig straks, og du trækker ham med ind igen, og ser, at udtrykket igen ændrer sig. ”Whut..” mumler du, og trækker ham med udenfor. 
Han tager en dyb indånding. ”Hej, baby!” han krammer dig, og tager i din hånd. ”Vil du med på café?” 
”Hvad sker der for dig?” spørger du. 
”Ikke noget?” han griner. 
”Hvorfor skifter du til den der freaking badass facade, lige så snart du træder ind på skolen? Jason er der altså ikke. Tag dig nu sammen.” siger du. ”Folk vil ikke dømme dig, hvis du er venlig. Du gjorde nok det forkerte indtryk første dag, men det kan du godt nå at ændre, så alle får et godt år. Jeg vil ikke flytte sammen med en, der er så.. bad. Jeg ved, du kan være venlig, hvis du vil. Justin, alle vil elske dig, hvis du er dig selv. Vil du ikke hellere elskes end at blive frygtet, huh?” du kigger seriøst på ham. ”Vær dig selv! Drop badass-Justin! Måske er han sexy, men dig-Justin er 10000 gange bedre! VÆR DIG SELV!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...