(Du) Imagine Justin bieber Fan-fiction

Det er en masse imagines som fortsætter som en af mine venner som heder Mathilde Stensgaard Goldau har skrevet, som jeg synes i skulle have fornøjelsen af at læse. Hun er 15 år og laver ikke andet at tænke på Justin. Haha
Den er i 'du' form og hoved personen hedder Rebbeca men du kan bare sætte dit eget navn ind når du læser. Den handler om (dig) Rebbeca som er vildt god ven med justin, det ender med at (i) de bliver kærester og i holder det hemmeligt for sladerbladene og hvem der nu ellers kunne finde på at skrive en masse løgne om jer men ikke rigtig for jeres venner,og til et music awards show siger han at han er ligeglad med TMZ folket og sååå....
Det må du ind og læse hvis du ville vide hvad der så sker.

174Likes
94Kommentarer
219560Visninger
AA

136. JB72

"Fortæl om din fortid, Justin, det lovede du." Du kysser hans brystkasse, og smiler. 
"Men hvorfor vil du overhovedet vide noget om det?" Spørger han, og piller lidt ved dit hår. 
"Fordi jeg elsker dig." Siger du. 
"Aw.." han smiler, og lægger sin ene hånd på din arm. Hans anden hånd leger stadig med dit hår. "Jeg elsker også dig, prinsesse, men.." han lader som om han følger med i fjernsynet, men det ved du godt, han ikke gør. Han tænker bare. ".. men, hvad vil du vide?" 
Du skriger højt, da de siger, at næste musikvideo der bliver vist, er en af Drake Bells. "AD, JUSTIN, SKIFT KANAL, SKIFT KANAL!!" Råber du, og holder dine hænder for øjnene. 
Han springer op af sengen, og kigger desperat rundt. "SHIT, jeg skynder mig så meget jeg kan, okay?! HVOR ER FJERNBETJENINGEN?!!" Justin udbryder en irriteret 'ARGH' lyd, og hopper forvirret rundt på gulvet. "Hvor, hvor, hvor, hvor, HVOR?! ARGH, HJÆLP, HAN KOMMER SNART!" 
Du skriger kort, og skynder dig ned på gulvet til Justin. "HANS KLAMME FJÆS KOMMER SNART FREM, OG SÅ HANS STEMME, NEJ, NEJ, NEJ, HVORFOR GØR DE DET HER IMOD OS?!" 
"Av!" Siger Justin, da han bøjer sig ned for at samle fjernbetjeningen op. Han skynder sig op at stå ordentligt, og taber fjernbetjeningen, lige da musikvideoen går igang. "HJÆÆLP!!" Råber han. 
Du skynder dig at samle fjernbetjeningen op, og trykker på en random knap. 
"NEJ!" Råber Justin, og hiver fjernbetjeningen fra dig. "IKKE ANIMAL PLANET!!" Han skifter igen, og I lander på MTV, lige i det øjeblike Drake Bell 'synger' den første tone. 
"ARGH!" Justin hiver stikket til fjernsynet ud, og smider sig hen i sengen. 
Du står på gulvet, og holder dig for øjnene. "Er han.. er han væk?" 
"Det tror jeg.." siger Justin ned i puden. "Kig.." 
"Skal JEG kigge?! NEJ tak!!" Siger du. 
"Kom nu! Please.." Justin snøfter falsk. 
Du kigger forsigtigt hen på fjernsynet, som selvfølgelig er helt sort. "Han er væk." Siger du lettet, og smider dig ned i sengen. 
Justin kigger langsomt frem, og sætter sig så op af væggen/sengerygtingen igen. 
Du sætter dig op af ham, tager dynen over jer igen, og krammer hans mave. 
"Jeg skal aldrig mere se fjernsyn.." mumler Justin. 
"Heller ikke mig!" Siger du. "Det var forfærdeligt." 
Justin nikker. 
"Men.." du smiler til ham. "Hvad skal man også med et fjernsyn, når man har dig, der skal til at fortælle.." 
Han afbryder dig; "Okay, så du har ikke glemt det.." 
"Niks, kom igang!" Siger du og kysser hans kind. 
"Men hvad vil du vide?" Spørger han. 
"Alt." Svarer du bare. 
"Ja, stil et spørgsmål, dumme." Griner han. 
"Kaldte du mig lige dum?" Du kigger på ham. 
"Jep. Det var det spørgsmål." Han sender dig et flabet smil. 
"Hey!" Siger du, og sætter dig lidt væk fra ham. "Hør her, jeg vil vide.." 
"Shh.." han griner, og trækker dig ind til sig igen. "Jeg skal nok svare på alt du vil vide.." 
"Alt?" Du smiler stort. 
Han nikker. "Kom med dine spørgsmål! Én af gangen.." han kysser dit hår. 
"Vic.." 
Han afbryder dig ved at lave en irriteret lyd. "Årh, come oon!" Han kigger op i loftet. "Hvorfor lige det? Hvorfor kan du ikke spørge om noget andet?" 
"Stop, det er ikke dig, der skal stille mig spørgsmål!" Siger du. "Du sagde, at du ville svare på alt. Så svar." Du smiler lidt, og kysser hans brystkasse. 
"Jamen, jeg.." 
Du afbryder ham. "Kom nu, Jus! Hvorfor vil du ikke snakke om det?" 
"Fordi det.." han kigger ud i luften. 
"Fortyder du det?" Du kigger på ham. 
Han svarer ikke, han bider sig bare i læben, og kigger ned på dynen. 
"Fortryder du det ikke?" Du hæver øjenbrynene. 
"Argh.." han puffer dig væk, hvorefter han lægger sig ned i sengen og vender sig om på maven. Han skærer et lille smertefuldt ansigtsudtryk, men klapper så på madressen, som tegn på at du skal lægge dig ved siden af ham. 
Du lægger dig på maven lige ved siden af ham, og kigger ventende på ham. 
"Vil du ikke snakke om det?" Spørger du så. 
"Hold nu lige kæft, Sarah." Siger han. 
Der er et stykke tid, hvor der er helt stille inde på værelset. "Okay, jeg er klar nu." Siger Justin pludseligt. 
"Godt, så fortæl." Siger du. 
"Spørg." Han smiler til dig. 
Du hæver øjenbrynenen i lidt tid, kigger på ham, og spørger så igen; "Victorias og dit forhold." 
"Neej.." han slår hovedet ned i sengen, og kigger så bedende på dig. "Please, baby, start med et andet spørgsmål.." 
Du ryster på hovedet. "Jeg vil vide alt." 
"Oh, hvorfor jeg flyttede til Canada? Hm, jeg troede, jeg havde svaret på det, men jeg kan da godt igen.." Han smiler til dig. 
"Det var ikke det jeg spurgte om." Siger du. 
"Næh." Han smiler flabet. "Men det er det, jeg svarer på." 
"Jus.." 
Han afbryder dig; "Jeg svarer ikke på det andet endnu. Men nu fortæller jeg alt." Siger han bestemt, og kysser dig, før han går igang. "Jeg blev født den 1. Marts, 1994, klokken.." 
"Justin!" Du slår til ham og griner. "Start fra.. eh.. da du skulle til at flytte til USA." 
"Well.." han tager dig i hånden, og kigger ind i dine øjne. "Jeg har fortalt det før, hvorfor vi flyttede fra Canada, og Jason har vist også fortalt dig noget.. stil spørgsmål, istedet for at jeg bare skal fortælle." 
"Hvorfor løb dig og Jason fra politiet? Har du været i fængsel?" Du kigger bare på ham. 
"Uhm.." mumler han, og hans smil forsvinder langsomt. 
"Kom nu Justin, det ændrer jo ikke mit syn på dig!" Siger du. 
Han griner højt og kort. "HA! Nej, det ændrer ikke dit syn på mig, at jeg har dræ.." han stopper sig selv. "Eh.. drr.. d.. dummet mig.." 
"HVA.. Jus, hvad var det, du var ved at sige?!" Spørger du. 
Han griner usikkert. "Bare rolig, det var Jason, der gjorde det.." 
"Gjorde hvad?" Du kigger på ham. Han lader som om, han ikke hører dig. Du tager fat i hans hår, og trækker hans hoved hen til dig. "Justin, gjorde hvad?" 
"Av, slip.." siger han. 
Du ryster på hovedet. "Justin, svar mig. Nu!" du tager hårdere fat i hans hår. 
"Ikke noget.. av, av, please, slip!" Jamrer han. "JasondræbteenforanmigogfikmigtilatvirkemedskyldigSLIP!" Siger han, så hurtigt, at man næsten ikke kan høre det. Du hører det dog alligevel, og giver langsomt slip på hans hår. 
Du kigger på ham med store, chokerede øjne. "Hvornår? Hvordan?" 
"Hør.. det er derfor, jeg er så bange for, at Jason gør dig noget, for jeg ved, han godt kan finde på det.." Justin sætter sit hår ordentligt, og kigger på dig. 
"Fortæl mig hvad der skete." Siger du chokeret. 
"Han.. han.." Justin sænker blikket, og mumler et eller andet. 
"Hvad?" 
"Det var i 8. klasse.." siger han. 
"8. KLAS.." du kigger på ham. ".. se... 8. klasse?!" 
Han nikker, og bider sig i læben. "En freaking uskyldig.. argh." Han slår hovedet ned i puden. 
"Jus.." 
"Nej, ti stille." Siger han. "Han var bare i vejen for ham.. hvis han bare havde flyttet sig lidt." Justin mumler ned i puden, så det er svært at høre, hvad han siger. 
"Hvad skete der? Var I fulde?" Spørger du. 
Justin ryster på hovedet, og tager en dyb indånding. "Nej. Jason blev bare sur på mig." 
"Hvorfor?" 
"Fordi jeg var en flabet lille møgunge.. i hans øjne." Justin sukker lavt. "Så egentlig var det min skyld. Okay, så.. Jason fik mig med hen i sådan et meget rigt og fornemt kvarter, fordi han ville.. han ville lære mig, hvordan man stjal på en smart måde. I det rige kvarter var der sådan et lidt skummelt sted.. du ved.. en slags gyde. Der var brændtrapper på siden af højhusene, og Jason fik mig med ind imellem de højhuse, hvor der var fri adgang til vinduerne, hvis man gik op af de trapper.. jeg havde ikke lyst, men Jason.. han blev ved med at slå mig hver gang jeg sagde fra. Og han var ikke bange for at slå hårdt. Han trak mig med op af de trapper, fordi jeg ikke gad, og den lille dreng.." Justins øjne bliver lidt røde på grund af vrede tårer, og han lukker øjnene. 
Du lægger din hånd på hans arm. "Justin, du behøver ikke.." han afbryder dig ved at skubbe din hånd væk. 
"Stop, jeg skal nok fortsætte. Bare.. vent. Jeg har aldrig fortalt det til nogen, fordi Jason truede mig. Nu er jeg jo ligeglad med Jasons trusler. Okay.." Justin tager endnu en dyb indånding, og åbner øjnene. "Den lille dreng.." Justins stemme knækker. "Han åbnede bare sit vindue.. og kaldte på sin mor.. fordi hans.. hans fisk var død.. jeg tror, han var.. 5 år? Han var lige startet i skole, og han var glad for det.. man kan lære meget ud af en persons sidste ord.. 'Moaar, min fisk vender forkert, den ligger helt stille.. tror du, den drømmer om fiskehimlen? Er fiskehimlen egentlig nede i vandet eller oppe i skyerne? Det er sjovt at starte i skole, syntes du også, det var sjovt i skol..' han.. argh.." Justin fjerner hurtigt en tåre fra sin kind. "Han nåede ikke at sige mere, for.. for han fik øje på Jason, og.. og.." Justins stemme knækker. "Han begyndte at skrige, og.. og Jason tog fat i hans trøje og.." Justin kan ikke holde tårerne tilbage, så han skynder sig at slå sit hoved ned i puden. ".. og han var i forvejen sur på grund af.. mig.. og han ruskede med ham den lille dreng, og.. råbte noget til ham.. og drengen skreg højere, så Jason gik i panik, og.. kastede ham.. ned.. oppe fra trappen.. ned på.. på.. og.. så blev han stille, og.. jeg.. kiggede ned, og.. fik.. fik kv.. kvalme.. jeg.. jeg.." hans stemme bliver ved med at knække, og han ryster lidt. Og han stammer. "Og så råbte drengens mor, at han skulle gå ud med skraldet.. og han.. han lå selv.. i.. i en skr.. Jason tog fat i min arm, og løb, og.. jeg kan ikke fortælle mere om det her, okay, ikke alt det på samme tid.. stil et spørgsmål der overhovedet intet har med det her at gøre. Få mig til at tænke på noget andet." 
"Justin, du skal have hjælp til at komme igennem det der." Siger du. 
"Hjælp?" Han fnyser fornærmet. "Jeg klarer mig da fint. Hjælp? Virkelig? Som en psykolog? Jeg har det fint, okay? Helt.. helt fint. Pff, hjælp.." 
"Justin, jeg mener det. Det er jo grunden til, at du blev så hård. Fordi du hele tiden skulle holde det inde. Og du snakkede med ingen om det, og.." 
Han stopper dig, ved at råbe stop. "Du skal ikke til at lege psykolog. Hvad med alle de andre spørgsmål du have? Vil du få mig til at tænke på noget andet, please, eller vil du blive ved med at snakke om, at jeg skal have hjælp? Du ved godt, det sidste ikke hjælper. Stil nu bare nogen andre spørgsmål, jeg har det fint!" 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...