(Du) Imagine Justin bieber Fan-fiction

Det er en masse imagines som fortsætter som en af mine venner som heder Mathilde Stensgaard Goldau har skrevet, som jeg synes i skulle have fornøjelsen af at læse. Hun er 15 år og laver ikke andet at tænke på Justin. Haha
Den er i 'du' form og hoved personen hedder Rebbeca men du kan bare sætte dit eget navn ind når du læser. Den handler om (dig) Rebbeca som er vildt god ven med justin, det ender med at (i) de bliver kærester og i holder det hemmeligt for sladerbladene og hvem der nu ellers kunne finde på at skrive en masse løgne om jer men ikke rigtig for jeres venner,og til et music awards show siger han at han er ligeglad med TMZ folket og sååå....
Det må du ind og læse hvis du ville vide hvad der så sker.

175Likes
94Kommentarer
221491Visninger
AA

66. JB3

”Hvad i alv…” jeres fysiklærer står straks foran dig, og kigger på dig som om hun vil til at myrde dig. 
Du spærrer øjnene op, og fordi du er desperat for at få hende væk, peger du bare på Justin. ”Det var ham!” siger du hurtigt. 
”Hvad?!” udbryder Justin. 
”Mr. Bieber..” fysiklæreren kigger på Justin med hævede øjenbryn. ”Op på kontoret. NU!” 
Justin puffer til dig, og ser på læreren med et ’come on’ blik. ”Jamen det var ikke mig!” 
”Nu, Bieber. Eller vil du hellere have en eftersidning med hende?” fysiklæreren hæver sine øjenbryn endnu mere - selvom man skulle tro det var umuligt - kigger på Justin og peger på dig. 
Justin får et smil på læberne, der ligner sådan et smil man får, hvis man han har en plan. ”Faktisk.. ja.” han sender et falsk, uskyldigt smil til jeres fysiklærer, der ser lidt forvirret ud. 
”Virkelig?” hun hæver øjenbrynene, og kigger på Justin som om han er komplet dum. ”Med hende?” 
”Hey, så slem er jeg altså ikke!” protesterer du. ”Hvorfor bruger du mig som en trussel?” 
Justin prøver at skjule et lille grin. ”Jep. Med hende.” 
”Fint. I skal gå ned i eftersidningslokalet efter timen.” jeres fysiklærer smiler. ”Og fordi I er så klodsede, kan I desværre ikke deltage i eksperimenterne her. Sæt jer op på stolene, helt tæt på hinanden, og sig INTET.” hun siger det som om hun tror hun er den ondeste person i verden. De andre begynder at arbejde igen, da jeres lærer fjerner opmærksomheden fra Justin og dig. 
Du stønner irriteret, og sætter dig på en random stol. Justin sætter sig lige ved siden af dig. Lidt for tæt måske.. 
”Biebs.. Kan du ikke lige rykke dig lidt? Behøver du virkelig sidde næsten helt henne på min stol?” du sender ham et irriteret blik. 
Han smiler provokerende, rykker sig selvfølgelig endnu tættere på dig, og ’kommer til’ at skubbe til dig, så du vælter ned af stolen. 
”JUSTIN!!” råber du. Han skynder sig at flytte sig hen på sin egen stol igen, lige inden alles blikke bliver rettet hen imod jer. Han kigger ned på dig. 
”Hvad laver du nede på gulvet, lille ven?” spørger han, og smiler flabet. De andre i klassen griner. 
Du grr’er af ham, hvorefter du sætter dig op på din stol igen og rykker den lidt væk fra Justin. Han rykker sin stol efter dig. 
”GUD, hvor er du irriterende!” siger du, og sukker højt. 
”Jeg hedder altså ’Justin’.. men okay, ’Gud’ kan du vel også kalde mig.” han trækker kort på skuldrene, og smiler til dig. 
”Justin, stop så.” du rykker så langt du kan, men han rykker selvfølgelig efter dig. 
Han smiler stort og uskyldigt til dig, og du sender ham et stoort falsk smil, imens du himler med øjnene. 
”Bare drop det, princess.” griner han. ”Vil du med på restaurant efter skole?” 
”Med dig? Efter eftersidning mener du? Som du er skyld i? HA! Nej. Ellers tak, Bieber.” 
”Hey, hey, hey! Det var dig der tabte det reagensglas, det var dig der sagde, at det var min skyld, det var dig der..” 
Du afbryder ham; ”Jamen du kunne bare have gået ned på kontoret, i stedet for at få os begge til eftersidning!” 
Han griner. ”Du er så dum, haha. Det er dig, der er sådan en klovn, at du taber et reagensgl..” 
”Det var dig der forskrækkede mig, så jeg tabte det! Så egentlig er det din skyld, at..” 
”STOP SÅ I TO!” råber jeres fysiklærer højt, og stiller sig lige foran jer. ”UD AF DET HER RUM! NU! OG OP PÅ INSPEKTØRENS KONTOR! NU, SAGDE JEG!” 
Justin og dig stopper straks med at skændes, og du kigger lidt chokeret på læreren. 
”NU!” råber hun igen. 
”Slap dog af, syge ko..” mumler Justin. 
”HVAD SAGDE DU?” råber hun. 
”Oh..” griner du. ”Justin, lad os bare komme ud nu..” 
”Jep!” han tager fat i din arm, og løber ud af fysiklokalet med dig nærmest flyvende efter ham. 
”Justin!” hviner du. 
Han stopper midt på gangen, og skubber dig ind i et skab. ”Well done, baby.” han hæver øjenbrynene. 
”Det var da dig, der kaldte hende en syg ko..” siger du, og kigger mærkeligt på ham. 
”Hm..” siger han, og kigger dig i øjnene. Oh, please don’t… Hans flotte, flotte brune øjne.. Åh.. ”Hallo?” han klapper sine hænder sammen foran dit hoved, og du farer sammen. 
”JA, HVAD?!” siger du hurtigt. Og lidt for højt måske.. ”Ups..” hvisker du. 
Justin griner, og ryster på hovedet. ”Du er helt væk, mand.. Du er så forelsket i mig, det er helt vildt..” 
”Jeg er ikke..” 
Justin afbryder dig. ”Svar mig nu, okay. Vil du helst op på inspektørens kontor, eller ud og spise?” 
”Well, begge tingene er med dig.. er der en valgmulighed, som du ikke er indblandet i?” spørger du. Han ryster på hovedet, og tager om dine håndled.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...