(Du) Imagine Justin bieber Fan-fiction

Det er en masse imagines som fortsætter som en af mine venner som heder Mathilde Stensgaard Goldau har skrevet, som jeg synes i skulle have fornøjelsen af at læse. Hun er 15 år og laver ikke andet at tænke på Justin. Haha
Den er i 'du' form og hoved personen hedder Rebbeca men du kan bare sætte dit eget navn ind når du læser. Den handler om (dig) Rebbeca som er vildt god ven med justin, det ender med at (i) de bliver kærester og i holder det hemmeligt for sladerbladene og hvem der nu ellers kunne finde på at skrive en masse løgne om jer men ikke rigtig for jeres venner,og til et music awards show siger han at han er ligeglad med TMZ folket og sååå....
Det må du ind og læse hvis du ville vide hvad der så sker.

174Likes
94Kommentarer
219560Visninger
AA

166. JB102

Justin tager dig i hånden, og I hopper ud af bussen. ”Sexet hår, baby.” siger han smiler til dig, griner lavt og kysser din kind. 
Du kigger på ham med smalle øjne. ”Var det ironisk?” du tager din hånd op til håret for at mærke på det, men Justin skynder sig om bag dig, hvor han så tager rundt om begge dine håndled. 
”IKKE!” råber han. ”Ikke rør på dit hår.” 
”Justin..” du prøver at få dine hænder fri, men han bliver ved med at holde fat i dem. 
”Naaaah, du må ikke!” siger han, og holder dine hænder op i vejret. ”Okay, lad os gå ind!” 
”Er der noget jeg kan spejle mig i på vej ind?” spørger du lidt usikkert. 
Justin griner. ”Det skal du ikke. Folk skal se, du er min.” 
”Hvordan kan de se det på mit hår?” spørger du mærkeligt. 
Justin griner fjollet. ”Vent og se.” han kysser din nakke, sænker dine hænder uden at give slip, og går så ind i glasdøren på vej ind på restauranten. Eller.. han kommer til at slå dig ind i glasdøren. 
”Av..” griner du, og prøver så at spejle dig i ruden. 
”Oh..” Justin skynder sig at vende om, så han står og krammer dig. ”Ups, det må du undskylde..” han griner lavt, sparker døren op, og går så ind. 
I går direkte hen til kassen, og Justin har stadig rundt om dig på en lidt mærkelig måde. Han vender dig om igen, strammer omkring dine håndled og ’kommer til’ at slå dit hoved ned i disken.
”Justin, prøver du at dræbe mig?” mumler du irriteret. 
Han fniser. ”Undskyld, det var virkelig ikke med vilje!” 
”Helt sikkert ikke..” siger du ironisk, og prøver at slå til ham, men han har jo fat om dine håndled, så det lykkes ikke rigtig. 
”Baby, det var altså ikke med vilje!” siger han, og prøver at lyde overbevisende. Men han griner på samme tid, så du tror ikke rigtigt på det. 
”Jo, det var!” siger du. 
Han får dig til at slå dig selv i hovedet med dine egne hænder. ”Okay, ja, måske lidt.. men hvis jeg siger, det ikke er med vilje, så virker jeg sødere.” 
Du griner. ”Okay, du er tilgivet, selvom du slog mit hoved ned i bordet.” 
”Det er ikke min skyld, du er lidt lavere end mig, vel?” han smiler uskyldigt til dit dræberblik. 
”Du er dum, Justin..” mumler du. 
”Aww, baby..” han kysser din nakke, og pludselig står han helt stille. ”… Hvorfor?” mumler han. 
Du kigger lidt rundt. ”Hvorfor hvad?” spørger du. 
”Lad som ingenting.” han giver slip om dig, tager fat i din hånd, og bestiller noget mad. 
”Men hvad er der?” spørger du forvirret. 
Han vender jer lidt rundt, og det ligner, at der er nogen, han ikke vil opdages af. 
”Justin, hvad sker der?” spørger du lidt irriteret. 
”Ikke noget..” siger han. ”Bare lad som ingenting, okay?” 
”Øh, okay?.:” siger du spørgende. 
”Hey, Biebeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeer!” siger en velkendt stemme. 
I vender jer rundt, og lige foran jer står Alex. 
Justin sukker irriteret. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...