(Du) Imagine Justin bieber Fan-fiction

Det er en masse imagines som fortsætter som en af mine venner som heder Mathilde Stensgaard Goldau har skrevet, som jeg synes i skulle have fornøjelsen af at læse. Hun er 15 år og laver ikke andet at tænke på Justin. Haha
Den er i 'du' form og hoved personen hedder Rebbeca men du kan bare sætte dit eget navn ind når du læser. Den handler om (dig) Rebbeca som er vildt god ven med justin, det ender med at (i) de bliver kærester og i holder det hemmeligt for sladerbladene og hvem der nu ellers kunne finde på at skrive en masse løgne om jer men ikke rigtig for jeres venner,og til et music awards show siger han at han er ligeglad med TMZ folket og sååå....
Det må du ind og læse hvis du ville vide hvad der så sker.

174Likes
94Kommentarer
219503Visninger
AA

32. Imagine 32

”JUSTIN! VENT, JUSTIN!” råber du. Du skynder dig at rejse dig op. Du kigger rundt i værelset efter dine shorts. Argh, 10 sekunder føles som 10 år lige nu! HVOR ER DE?! Oh, der! Du skynder dig at hoppe i dem, og løber så efter Justin der ’for lang tid siden’ gik ud af døren. 20 sekunder ér lang tid i sådan nogen situationer her! Du låser døren og kigger så rundt. Okay, hvilken vej er han gået? Det mascara du har under øjnene tørrer du væk, og så løber du hen imod elevatoren. På vej hen til elevatoren laver du ’The Bieber’. – du løber ind i en glasdør. Du slår på glasdøren. ”DUMME!” råber du til den, og løber så hen til elevatoren. Nej, okay. Justin ville ikke tage elevatoren alene.. Du løber tilbage igen, undgår glasdøren, og løber så hen i den anden ende af gangen. ”JUSTIN!” råber du. 
Du kigger rundt om hjørnet, og ser nogen supra der drejer til højre. ”VENT SÅ!” du løber efter ham, og springer op på ryggen af supra drengen, der skriger piget, og hurtigt svinger dig af. 
”JUST..” du kigger op. Oh, akavet. Det var ikke Justin.. ”Jeg troede du var en anden. ” Du trækker på skuldrene og smiler uskyldigt til supra drengen, der smiler og nikker. 
Du rejser dig op fra gulvet, tager dig til armen der blev smadret ind i væggen, og får øje på nogen trapper, der fører op til tagterrassen. Men det regner jo, hvorfor skulle han have gået derop? Ja okay… 
Du løber op af trapperne, imens du råber Justins navn. Da du kommer op på taget, ser du rundt. Der var han selvfølgelig ikke.. Til gengæld er der en fin familie fest heroppe, og en masse franske damer og mænd kigger på dig. Et ældre par kommer hen til dig, og kigger medlidende på dig. De siger noget til hinanden på fransk, og derefter siger de noget til dig. 
”Whut?” du kigger uforstående på dem, og damen begynder at snøfte. Manden klapper hende på ryggen, og de rækker dig 200 kroner. ”Tak..?” siger du, og skynder dig ned. 
Du kigger mærkeligt på pengene, propper dem i din baglomme i shortsene og fortsætter så med at lede efter ham. 
”JUSTIN, HALLO, HVOR ER DU?!!” råber du. Intet svar selvfølgelig. 
Du tager elevatoren ned, og skynder dig hen til information. ”Er Justin gået forbi her?” spørger du. 
Manden bag disken kigger mærkeligt på dig. 
”ÅRH!” råber du. Manden får store øjne, og skynder sig at give dig 100 kroner. Hvad? Hvorfor giver alle dig penge? Eh. 
Du vender dig rundt, og en masse mennesker står lige pludselig i kø, for at give dig penge. ”okay, hvad sker der lige her..” 
Der kommer en mand hen til dig, og trækker dig væk fra menneskerne. ”Er du hende den handicappede der mangler penge for at blive behandlet?” han kigger undrende på dig. Årh, endelig en der snakker samme sprog som dig! Dog et lidt sært spørgsmål. 
Du ser mærkeligt på ham. ”Hvad snakker du o.. Justin..” Du får smalle øjne, og ser så på manden. ”Hvem har fortalt jer det?” 
Han rækker dig hurtigt 50 kroner. ”HALLO!” råber du. Manden skynder sig at bakke væk fra dig. 
Der kommer en kvinde, måske i 30’erne, hen til dig. 
”Kan du forstå hvad jeg siger?” spørger du hende. Hun nikker. ”Har du set ham?” du viser hende et billede af Justin på din mobil, og hun nikker og smiler stort. 
”Det er Justin Bieber!” 
”Ja, det er Justin Bieber, har du set ham gå forbi her?” spørger du. 
Hun nikker, og peger hen imod døren. ”Han gik den vej for nogen minutter siden!” 
Du smiler taknemligt. ”TAK!” råber du, og løber hen imod døren. Folk løber efter dig med penge. Du vender dig om. ”JEG ER IKKE HANDICAPPET! MEN TAK FOR PENGENE!” du smiler og løber ud. 
”Årh.. ’han gik den vej’. Ja flot dame, jeg kender jo Paris ud og ind.” mumler du. Du kigger lidt rundt. Hm.. Hvis du var Justin Bieber, hvor var du så gået hen? Øh.. 
Pludselig får du en besked. Du tjekker. Fra Justin! ”Gemmeleg i Paris. Sjovt, ikk?” du skriver tilbage ”JUSTIN, HVOR ER DU?” han skriver ” :) ” tilbage. Årh, Justin, helt ærligt! 
Du sukker højt. Du får øje på eiffel tårnet, og tænker på om han mon er han gået derop? Du løber derhen. Der er heldigvis ikke så langt. Du er ved at blive forpustet af at have løbet så meget. Men du elsker Justin, så du er selvfølgelig ligeglad med om du er forpustet. Du løber op af trapperne. Omg, hvis han ikke er heroppe.. Da du endelig er helt oppe, lægger du dig ned. En mand er lige ved at træde på dig. 
”Så flyt dig da, dumme unge!” siger han med tysk accent. 
Du kigger ondt på ham. ”TAG DOG LIDT HENSYN, MAND. KAN DU IKKE SE AT JEG ER SYG?!” 
Han kigger på dig. ”Nej.” 
Du grr’er af ham. 
”Hun er faktisk lam i benene.” siger en sexet stemme bag dig. Justin! 
”Men hun er vel kommet herop på en eller anden måde?..” siger manden forvirret. 
”Jeg hoppede på tungen!” siger du. 
Manden får store øjne. ”Her!” han giver dig 50 kroner, og skynder sig ned. 
Justin får dig op at stå. ”Justin, tusind tak for at få alle på hotellet til at tro at jeg er handicappet!” 
Justin kigger mærkeligt på dig. ”Hvorfor skulle jeg sige det?” 
Du smiler ’du-er-altså-afsløret’ agtigt til ham, og hiver de penge frem du har fået på de sidste 10 minutter. Der er omkring 3000! 
”De sagde alle det samme til mig, på fransk, oversæt det lige..” du siger det som du hørte de sagde til dig. Justin kigger på dig med hævede øjenbryn, og begynder så at grine. ”Hvorfor skulle jeg sige til dem at du er handicappet? Det er du måske lidt, men..” du slår ham let i maven. ”Jeg har altså ikke sagt noget til dem. Måske var det…”
Du afbryder ham. ”.. Selena. Hun kan virkelig ikke lide mig.” 
”Det var Selena. Det du siger de sagde, betyder ”Det er hende den syge, som den mørkhårede pige fortalte om. Giv hende nogen penge, det har hun brug for, så hun kan blive helbredt.” Selena er ’den mørkhårede pige’.” Justin sukker lavt. 
Du kommer til at tænke på grunden til hvorfor du løb efter ham, og kigger alvorligt på ham. ”Skat, jeg stoler altså på dig, det er bare fordi Selena lyder virkelig overtalende..” du smiler skævt til ham. 
Han hiver dig med hen til et sted hvor der ikke er så mange mennesker, og I står og kigger ud over Paris. 
”Må jeg forklare nu, uden at holde dig for munden?” han ser på dig, og du nikker. 
”Selena vil have mig tilbage. Hun tror jeg stadig elsker hende, og hun kan ikke klare at se mig sammen med dig, fordi hun stadig elsker mig, blablabla. Hun kyssede mig, hun sagde at hun ville få dig til at miste tilliden til mig, så hun kunne få mig tilbage, og.. grunden til at jeg gik efter hun havde kysset mig? Jeg blev sur. Ja, jeg skulle have blevet ved dig. Jeg sagde til Selena at hun skulle gå, men selvfølgelig gik hun ikke. Det med at vi har haft sex imens dig og mig har været sammen? Nej, selvfølgelig har vi ikke det?! Jeg kan ikke tro at du rent faktisk troede på hende.. jeg elsker dig så meget, og..” 
Du kysser ham, og det stopper med at regne. ”Det er okay, skat. Jeg elsker også dig. Undskyld jeg ikke troede på dig..” 
Han smiler til dig, og kysser dig. ”Lad os gå tilbage til hotellet, det er ved at blive sent.” Du nikker, og Justin tager dig i hånden. I går hen til hotellet, og falder i søvn, som sædvanlig imens I holder om hinanden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...