(Du) Imagine Justin bieber Fan-fiction

Det er en masse imagines som fortsætter som en af mine venner som heder Mathilde Stensgaard Goldau har skrevet, som jeg synes i skulle have fornøjelsen af at læse. Hun er 15 år og laver ikke andet at tænke på Justin. Haha
Den er i 'du' form og hoved personen hedder Rebbeca men du kan bare sætte dit eget navn ind når du læser. Den handler om (dig) Rebbeca som er vildt god ven med justin, det ender med at (i) de bliver kærester og i holder det hemmeligt for sladerbladene og hvem der nu ellers kunne finde på at skrive en masse løgne om jer men ikke rigtig for jeres venner,og til et music awards show siger han at han er ligeglad med TMZ folket og sååå....
Det må du ind og læse hvis du ville vide hvad der så sker.

175Likes
94Kommentarer
224127Visninger
AA

10. Imagine 10

Du står op før din far vækker dig – utroligt. Du tager nogle sorte gamacher på, en sort top, og en grå cardigan. Uret viser, at klokken er 10, og du aftalte i går med Justin at komme hen til ham ved 12 tiden. 
Whatever, du vil derhen med det samme! Du skynder dig at tage noget makeup på. 
På vej ned af trappen er du lige ved af løbe ind i din far. 
”Wowowow, hvor skal du hen, prinsesse?” spørger han, og prøver at få kaffen i kruset til at lade være med at danse. Han vil vist ikke lade dig gå nogen steder siden det der skete i går, og Justin er sikkert også omringet af en masse security folk lige nu. De vil sikkert ikke lukke dig ind i Justins hus, men du er ligeglad! Du vil hen til Justin! Det er forståeligt nok, hvis du havde været din far, eller Justins familie, havde du sikkert også beskyttet dig, eller Justin, ekstra meget siden i går – Men du er ikke din far, eller Justins familie (endnu). Du er Rebecca, en frisk ung pige, der elsker eventyr! 
Du ser på din far. ”eh.. eh.. eh.. Ingen steder! Eller jo.. Nej.. Jo, jeg var på vej ned for at hente dig!” Du kigger lidt på din fars kaffe, og håber inderst inde at han spilder, så han får opmærksomheden væk fra dig. 
”Hvorfor sender du de der blikke til min kaffe?...” spørger din far undrende, imens han kigger mærkeligt på dit ansigtsudtryk. 
Du sætter et hurtigt normalt smil på læben, og prøver at se så uskyldig ud, som overhovedet mulig. 
”Jamen jeg var på vej op for at vække dig..” siger din far. Du klapper din far på skulderen, løber ned af trappen, hilser på jeres dørmand.. Vent, siden hvornår har I haft en dørmand. ”Eh, far? Hvem er det?” Du kigger på dørmanden der ligner en fra Spanien. Din far får et voldsomt, falsk ”hosteanfald”, og går langsomt ned af trappen. 
”Hvem er du?” spørger du dørmanden, og kniber øjnene sammen. Du giver ham elevatorblikket, og stopper igen ved hans ansigt. Han ser faktisk ret godt ud. 
”Hola!” siger dørmanden. Jep, du havde ret. Spanier. ”Como estas?” Du kigger mærkeligt på ham. 
”Eh… Fino? Hvor gammel er du?” Du nedstirrer ham, og håber at det gør ham lidt nervøs.. Men det gør det ikke. Han smiler. ”Tengo veintiocho años.” Han smiler stort. Du kigger spørgende på din far. ”Han er 28 år.” 
”MI LLAMO CHARLES!” råber han glad. ”OG JEG SNAKKER IKKE FLYDENDE SPANSK!” råber du tilbage. Okay, lige det han sagde der forstod du nu godt. Han sagde ’jeg hedder Charles’. Lidt spansk havde du da lært. – LIDT. 
”Far.. Har du hyret en dørmand, der ikke kan snakke andet end spansk?” du sender din far et ’seriøst?’ blik, og han nikker, imens han skynder sig ud i køkkenet. Inden han er helt ude i køkkenet, peger han på dig, og siger ”Ikke gå nogen steder hen!” hvorefter han siger noget på spansk. ”Charles, mantener la puerta cerrada, no importa que!” Charles nikker, og du kigger mærkeligt på Charles. 
Du tager dine lillae supra på, og skal til at gå ud af døren, da Charles skubber dig væk. ”Hvorfor?” siger du. Du tænker dig lidt om, før du husker hvad ’hvorfor’ hedder på spansk. ”Porque?” spørger du så. 
Charles ryster på hovedet og peger på dig, hvorefter han peger på døren. 
”Ah.. Min far har sagt du ikke må lukke mig ud..” du går hen til Charles, og ser ham i øjnene. Han har flotte øjne, men de er langt fra ligeså flotte som Justins! Du prøver at åbne døren, men Charles lader sig ikke distrahere af noget som helst. 
”Undskyld Charles, men jeg skal virkelig over til Justin!” Du sparker ham på skinnebenet, og åbner døren. Charles trækker dig tilbage, da du er på vej ud. ”Hvad? Er du en robot eller sådan noget?” Du prikker Charles forsigtigt i øjet. Han tager begge hænder op til hans øje, og imens skynder du dig at løbe over på den anden side af vejen og hen imod Justins hus. Ja, du havde ret – det er omringet af security folk, som garanteret ikke vil lade dig komme ind. .

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...