For enden af regnbuen

Sine er en hesteglad pige og har altid troet på det overnaturlige og magi, for Sine er der kun et sted hun kan være sig selv og slappe af, ude på marken med sin bedste ven Fiffi, det er ikke et menneske, det er et føl. Hendes mors hest føl, ikke mere end 2 måneder gammelt. Sine har altid ønsket sig at finde enden af regnbuen, og det gør hun også.

4Likes
0Kommentarer
292Visninger
AA

3. Det er ikke bare fantasi

Da jeg trådte ud af bilen blev jeg glad, min mor stod i døren og jeg kunne se hun havde lavet æbletærte til mig.

Sines far: Hej Hej min skat, vi ses om 2 dage, jeg kommer til at savne dig!

Jeg vinkede. Jeg kom ikke til at savne ham. han var simpelthen skrækkelig! Jeg gik indenfor og satte mig ved bordet. Æbletærten duftede dejligt, af sur æble og dejlig sød kanel. Min mor satte sig ved siden af mig, hun smilte.

Sines mor: Har du haft en god uge skat?

Sine: Skal jeg være ærlig? NEJ, hader bare det perfekte liv.

Sines mor: Jeg har en overraskelse til dig skat.

Sine: Orv hvad, må jeg se?

Sines mor: Du bliver nødt til at vente til i aften, spis nu din æbletærte.

kl. 20:00

Sines mor: Skat kom her ud.

Jeg gik ud af værelset og ud til min mor i køkkenet.

Sines mor: Kom med mig.

 Hun tog min hånd og førte mig udenfor, vi vandre igennem skoven. Vi har gået i lang tid, 20 minutter måske.

Sine: Mor hvornår er vi der, jeg mister snart tålmodigheden.

Sines mor: Vi skal lige hen til det der træ.

Hun pegede på et træ 200 meter fremme, det var stort og rundt, med blomster som var vokset naturligt rundt og op ad træet.

Vi nåede hen til træet, og min mor tog en lommekniv op fra lommen af, jeg vidste ikke at hun havde den med, og det undrede mig en smule. Hun skar et stykke af barken af, og et til, og et til, og et til, Pludselig manglede der et stort stykke bark, hun pillede lidt nede ved bunden af det bare stykke, hun fik noget op, et smykke.

Sines mor: Den her havde jeg da jeg var på din alder og boede her på gården med din mormor og morfar, den har din oldemor engang givet til din mormor, som gav den til mig, og nu giver jeg den til dig, den har mange kræfter, selv ting du ikke tror på, men det vigtigste er at du passer på den, og bruger den rigtigt.

Den var meget, meget smuk, men jeg tror ikke rigtig at jeg ved hvad hun mener med kræfter.

Sines mor: Hvis du finder ud af hvad du kan med den, kan du tjene penge nok til at jeg kan beholde dig for evigt.

Sine: hvorfor siger du det ikke bare?

Sines mor: det kan jeg ikke, jeg havde selv et problem som dig, og jeg løste det på min rejse. Den måde man bruger den på er forskellig fra person til person, og det vigtigste du skal huske er, at det er dig der bestemmer.

Derefter tog jeg den og vi vendte hjem.

Lørdag morgen

Solen stod højt på himlen og skinnende ind ad vinduet, de varme lyse stråler rørte mit ansigt, jeg blinkede lidt med øjnene og satte mig op med front mod vinduet. Jeg kiggede ud på folden hvor jeg så Fiffi læne sig op ad sin Mor, Ella, hun er en flot hingst. Jeg tog noget tøj på og tog ud til Fiffi. Jeg tog hende med ind i stalden og vandede hende.

Ud ad vinduet så jeg en stor regnbue, den var ikke mere end 500 meter væk. Jeg tog Fiffi og gik ud til den, den stod der, lige foran mig. Jeg rakte ud efter den, men gik lige igennem. Jeg tror at det er et tegn, derfor tog jeg halskæden op ad lommen. Hang den på Fiffis grime, og klemte om den. Der blev pludselig mørkt, og så stod jeg på en vej nær en lille hytte. Jeg vidste at det ikke bare var fantasi og historier.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...