We just wanted 5 seconds of Summer

Line og Maiken er udviklingsstudenter i Australien. Maiken og Line mødte hinanden på en lyserød hjemmeside for 5 år siden, og har holdt ved hinanden indtil da. Da de begge havde muligheden for at tage til Richmond, AU og studere sammen, valgte de at tage den. Selvom der er 2,5 års forskel på dem, kommer de super godt ud af det med hinanden. Fra første dag de trådte ind i deres klasselokale på Richmond High School, og de så Ashton Irwin og Luke Hemmings, faldt de for dem. Månederne går, og vi er nu inde midt i skoleåret. Line og Maiken har stadig ikke samlet sig mod til at snakke med drengene, men hvad sker der når en af deres lærer parer dem op sammen, når de skal lave projekt i en uge?

14Likes
4Kommentarer
2437Visninger
AA

2. waaaaaaaat teh fck

Line's POV: 

Whaaat. Jeg kunne slet ikke forstå det. Jeg var nærmest løbet op til opslagstavlen med Kasa. Line og Ashton. Line & Ashton. Line & Ashton. Sætningen ville slet ikke hænge sammen i mit hovede. Jeg skulle virkelig tage mig sammen for ikke at få min indre fangirl frem. Ville jo ende nede på gulvet, grædende og helt asdfghjkl. Jeg kiggede hen på Kas som også kiggede på mig. i fik øjenkontakt og kunne tydeligt se på hinanden at vi var ved at dø. 
Mens jeg stod i mine egne tanker, mærkede jeg en hånd på min skulder "såå.. Vi skal være sammen hele ugen, huh?" Jeg kunne tydeligt genkende stemmen fra tidligere. Jeg vendte mig om og kiggede op i et par smukke hazelbrown/grønne øjne. Oh my god. Jeg prøvede at få nogle ord frem fra min mund, men det enste der kom frem var et simpelt "eh.." EH?!?!?! EH"?!"?" VAR DET VIRKELIG DET BEDSTE DU KUNNE FINDE PÅ, LINE?! UR AWKWARD LITTLE MOFO. Jeg sendte ham et lidt akavet smil og så kort hen på Kas der virkelig prøvede at skubbe lidt til mig mentalt. Hun gav mig det der cmon blik. Jeg kiggede hurtigt på Ashton igen "yeah, det bliver fedt!" Fik jeg fremstammet. 

** 

Dagene gik og projektet gik rigtig godt. Det var virkelig akavet i starten og jeg skulle virkelig tage mig sammen for ikke at fangirle. Ashton og jeg var blevet ret gode venner efterhånden, og det samme med Luke og Kas. Lige nu var Kas hos Luke og skulle skrive projekt. Vi havde to uger til det, så der var masser af tid til at være doven. Jeg havde altid for vane at skulle lave tingene i sidste øjeblik. Det var det også igennem hele min folkeskoletid. Procrastinating like a pro. Jeg sad og snakkede med Daniel på Skype. Selvfølgelig var han efter mig igen idag "Har du ikke taget på? Du ser godt nok fed ud." lød det ud af munden på ham. Jeg forstod ikke hvorfor han pludselig var begyndt at blive sådan. "nej... Jeg har faktisk tabt mig.." sagde jeg til ham. Jeg fik lidt tårer i øjnene. Da han blev ved med at sidde og genere mig, endte jeg bare med at ende samtalen. Jeg gik hen til mit skab og rykkede nogle af tingene. Jeg tog fat i barberbladet og så på det. Dets rene overflade reflekterede i solens lys. Tårerne gled ligeså stille fra mine brune øjne og ned af mine kinder. Aldrig i mit liv havde jeg haft det så dårligt før. Jeg satte mig ned ved siden af sengen, med ryggen mod døren. Jeg kørte mine finger op og ned af siden på bladet. Jeg lukkede øjne og begyndte at køre bladene i hurtige snit ned af mine lår. jeg lænte mig tilbage og havde ryggen op af sengen. Lænte mit hovede tilbage så det hvilede på sengen. Hvorfor fortjente jeg det her. Jeg tog bladet og førte det op til mine håndled. Førte igen bladet hen over min hud så små røde perler af blod formede sig på min arm. Jeg løftede igen hovedet og kiggede ned på min arm. En tårer røg fra min arm og ned i såret. Shit hvor gjorde det ondt. Jeg havde fået skåret dybere denne gang. Kas vidste ikke hvad jeg havde gang i tror jeg. Jeg hørte hoveddøren gå op, og jeg skyndte mig at rejse mig op trak mig selv ude på badeværelset. Jeg vidste ikke at de små perler af blod var røget ned på gulvet og ud til det badeværelse der hørte til vores badeværelse. Kas kom ind på værelset, i super godt humør, og ville hilse på mig. Jeg hørte hende stoppe op inde på værelset "Line?" kaldte hun. Jeg tog mig til munden for at undgå at sige en lyd. blodet piblede ned fra mine lår og min arm. Jeg hørte Kas rende hen over gulvet, meget bekymret. Hun begyndte at kalde på mig. "Line, er du derude? LINE?!" kaldte hun. Hendes stemme rystede lidt, hvilket fik mig til at tage min morgenkåbe på og åbne døren "Jeg er okay." Sagde jeg og tvang et smil frem. Kas kiggede ned af mig og holdte sit blik på mine ben. Hvad jeg ikke vidste var at hun kunne se de små blodpletter der havde formet sig på den kridhvide morgenkåbe. "Hvad er der sket?" sagde hun og kiggede op på mig. Jeg kiggede hende direkte i øjnene. "ikke noget" svarede jeg. Hun kunne godt se på mig at jeg løj. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...