We just wanted 5 seconds of Summer

Line og Maiken er udviklingsstudenter i Australien. Maiken og Line mødte hinanden på en lyserød hjemmeside for 5 år siden, og har holdt ved hinanden indtil da. Da de begge havde muligheden for at tage til Richmond, AU og studere sammen, valgte de at tage den. Selvom der er 2,5 års forskel på dem, kommer de super godt ud af det med hinanden. Fra første dag de trådte ind i deres klasselokale på Richmond High School, og de så Ashton Irwin og Luke Hemmings, faldt de for dem. Månederne går, og vi er nu inde midt i skoleåret. Line og Maiken har stadig ikke samlet sig mod til at snakke med drengene, men hvad sker der når en af deres lærer parer dem op sammen, når de skal lave projekt i en uge?

14Likes
4Kommentarer
2320Visninger
AA

9. Sure, if you say so...

Kas’ POV:

Jeg var helt chokeret over hvad Luke lige havde sagt. Forelsket i mig?! Wow, nu har jeg gået i næsten et år og været hemmeligt forelsket i ham! Han lagde sin pande mod min, jeg så ham bare dybt ind i øjnene. Øjeblikket lige nu, var perfekt!

Jeg lukkede mine øjne en smule, og lod mine læber røre ved hans. Han lagde sin frie hånd om livet på mig og trak mig helt ind til sig, alt lige nu, var perfekt. Kysset blev mere intenst, og mere kærligt. Alle mine sommerfugle i maven, der føltes som elefanter, sprang rundt og dansede jazzballet, mine tanker var kun her. Kun hos Luke lige nu.

Jeg sluttede kysset mod min vilje, jeg havde lyst til at blive i øjeblikket for evigt. ”I lige måde..” jeg hviskede ordrene mod hans læber. Jeg var også total, håbløst forelsket i ham, jeg havde bare aldrig gjort noget ved det. Mest fordi jeg ikke troede på at han vidste jeg eksisterede. ”Undskyld jeg ikke har sagt noget før, men nu kunne jeg ikke holde det tilbage mere.. Jeg har tænkt på dig siden den første dag du kom ind i klassen.. En tirsdag morgen, du havde en græsgrøn tanktop på, hvide shorts og dit hår var pjusket op…” Han havde virkelig lagt mærke til mig!

”Du så helt genert ud da du kom ind i klassen, du havde din taske over skulderen og satte dig midt i klassen…” Jeg smilede op til ham, ”tænk at du kan huske alt det…” jeg var faktisk lidt overrasket over det, han klemte min hånd blidt. Mine øjne strålede om kap med solnedgangen. Jeg var ovenud lykkelig lige nu.

Vi begyndte langsomt at gå videre, væk fra solnedgangen bag os. Vores fingre flettede sammen igen, jeg havde det virkelig godt med ham. Vores skygger dansede igen foran os. Jeg havde ikke lyst til andet end at være sammen med ham lige nu, ingen anden i hele verdenen kunne gøre mig så lykkelig, som Luke gjorde mig lige nu.

Vi trissede stille hen ad gaden, da Ash kom gående på den anden side ad fortovet, vi vinkede til ham og krydsede vejen. ”Hey Ash” jeg gav ham et kort kram, ”Hvor søren skal du hen med Ben&Jerrys is og film?” Ash grinte lidt, ”Jeg skal over til en pige med ondt i maven og som har ondt af sig selv”, ”Line?” han nikkede, vi brød alle ud i en kort latter, ”God tur, hils hende”

Vi slentrede videre, mod stranden. Øjeblikket var perfekt.

***

Vi gik ind ad yderdøren, op ad trappen til vores lejlighed. ”Hvad tror du de laver?”, Luke var nysgerrig som altid, jeg åbnede døren, ”Aner det ikke, men det finder vi snart ud af..”, vi råbte i munden på hinanden ”Hey guys!”, Line svarede hurtigt, ”Just in time for dinner”. Jeg smed hurtigt mine sandaler og smuttede ud i køkkenet. ”Sandwiches. Med kylling og bacon.” Line smilede som om hun ikke havde været glad i flere dage, ”årh det lyder virkelig lækkert!” jeg måtte have lignet en lalleglad idiot da jeg kom ud i køkkenet, for både Line og Ash spurgte hvad der var sket mellem mig og Luke.

Luke og jeg udvekslede blikke, Luke nikkede lidt. ”Uhm..” begyndte jeg, ”Ikke så meget… Tror jeg” jeg sendte dem begge et lidt genert smil. ”Årh hold op! Er i kærester eller hvad?” Ash var en smule flabet når det omhandlede privatliv. Igen udvekslede Luke og jeg blikke, hvor vi så begge to fik sagt, i munden på hinanden, at det var vi nok. Line gav mig et kæmpe kram, ”Iiiiih! Hvor er det dejligt!” jeg kunne ikke lade være med at grine ad hende, hun var altid så omsorgsfuld, og hun glædede sig altid på mine vegne, hvis der skete noget godt i mit liv. Jeg kunne ikke andet end at gengælde det store kram.

”Der er mad om lidt, babe, putter du nogle ekstra brød i ovnen?” det var Ash der var kokken i dag, Line gav langt om længe slip på mig, og kom nogle ekstra brød i ovnen. Luke gik om og stod bagved mig, lagde sine lange arme om livet på mig og lagde sit hoved ned på min skulder. Jeg lagde mine arme ovenpå hans og lagde mit hoved tilbage mod ham. Jeg følte mig virkelig tryg i hans arme, endnu engang dansede sommerfugle-elefanterne jazzballet i maven på mig. Min puls steg en smule, han gjorde mig nervøs, glad, spændt, lykkelig og forventningsfuld på samme tid.

”Hallo, lovebirds, kan i ikke dække bord?”, denne gang var det Line der spurgte os om noget. Jeg kiggede på hende, med et blik der bare spurgte ’virkelig?’, hun sukkede, sendte mig et skævt smil og rystede på hovedet, ”Jeg gør det..” hun begyndte at finde tallerkner og kopper frem fra overskabene. Ash hev brødene ud fra ovnen og begyndte at fylde i med kylling, bacon, salat, friske tomater og agurker. Han kiggede hen på os, ”Dressing?” jeg rystede på hovedet, ”eller tak, hvad med dig skat?” jeg forsøgte at kigge om på Luke, han rystede også bare på hovedet, ”Nej tak”

Ash lukkede brødene sammen og sætte dem hen på bordet, ”Du har puttet ekstra bacon i min, ikk’?” Lukes stemme lød lige ud for mit øre, Ash kiggede på ham som om han var idiot, ”Hvad tror du selv?”, de kendte efterhånden hinanden så godt, at Ash udmærket godt vidste at Luke ville have ekstra bacon i sin sandwich, ”Faktisk, har jeg puttet ekstra af alt i din” Ash lo. Jeg trak mig stille ud af Lukes arme, vendte mig om og gav ham et kys på kinden. ”Dig og dit bacon” jeg gav ham endnu et kys på kinden.

 

Efter vi havde spist gik Luke og jeg ind på værelset, Line og Ashton puttede på sofaen, vi havde bare ladet opvasken stå. Luke og jeg lå på sengen, vi udvekslede små kys rundt omkring på kroppen. På halsen, på ørerne, på maven og armene. Luke stoppede pludseligt de små kys, da starten på ”Out of My Limit” begyndte at spille på hans mobil, nogen ringede til ham. Han fiskede mobilen op og tog den, ”Hallo?”, han trak sig lidt væk fra mig og rejste sig op. Han begyndte at traske lidt rundt på værelset, ”Er det rigtigt?! Hvor henne?! Er der billeder…?” i det sidste spørgsmål, lød Luke en smule bedrøvet.

Luke snakkede færdigt og lagde på. Han satte sig tungt ned på sengen, ”Der er åbenbart nogle fra klassen der har sladret… De har set os på gaden…” jeg kiggede forundret på ham, ”Undskyld hvad…?” han nikkede bare og kiggede ned på sine hænder, ”Det er udover det hele på twitter, og flere aviser har allerede kontaktet vores manager…” han så op på mig med et trist blik, ”Undskyld…” hans stemme var blevet til en hvisken.

Jeg rystede på hovedet, ”Det er ikke din skyld..” jeg så på ham, tog hans hånd. ”Det er ikke sikkert det er så slemt..”, jeg kunne udmærket godt huske sidst en af drengene havde haft en lille flirt, nogle enkelte fans elskede det nye par, men de fleste var gået helt agurk! Den stakkels pige havde fået vildt mange dumme beskeder, både på twitter, facebook og de andre sociale medier. Der var endda lavet hadegrupper mod hende og forholdet var hurtigt gået i stykker. Det ville jeg bestemt ikke have skulle ske for mig og Luke, og bestemt heller ikke for Ash og Line!

Luke nikkede bare opgivende, ”Jeg tror desværre det bliver som sidste gang… Calum havde en lille flirt i gang, hun blev desværre nødt til at droppe ham, fordi hun fik så meget negativ omtale..” jeg rykkede lidt tættere på ham, flettede vores fingre sammen, ”jeg lover, på ære, at jeg ikke vil droppe dig.. Du er det bedste der er sket for mig…” jeg forsøgte at få øjenkontakt med Luke, uden held.

”Det er ikke det jeg er bange for… Jeg er bange for at du bliver skræmt væk af vores fans…” Jeg rejste mig op, tog fat i hans hænder, løftede dem en smule op og satte mig på hans skød, med et ben på hver side ad ham. Jeg lagde hans hænder ned på mine lår, ”Jeg elsker dig…” jeg mumlede ordrene mod hans pande. ”Vi skal nok klare det her…” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...