We just wanted 5 seconds of Summer

Line og Maiken er udviklingsstudenter i Australien. Maiken og Line mødte hinanden på en lyserød hjemmeside for 5 år siden, og har holdt ved hinanden indtil da. Da de begge havde muligheden for at tage til Richmond, AU og studere sammen, valgte de at tage den. Selvom der er 2,5 års forskel på dem, kommer de super godt ud af det med hinanden. Fra første dag de trådte ind i deres klasselokale på Richmond High School, og de så Ashton Irwin og Luke Hemmings, faldt de for dem. Månederne går, og vi er nu inde midt i skoleåret. Line og Maiken har stadig ikke samlet sig mod til at snakke med drengene, men hvad sker der når en af deres lærer parer dem op sammen, når de skal lave projekt i en uge?

14Likes
4Kommentarer
2330Visninger
AA

23. Goodbye Australia

Kas’ POV:

Luke stod lige der, han spurgte om jeg ville danse. Jeg kiggede nervøst om på Line, hun sendte mig et smil og nikkede lidt. Jeg lagde forsigtigt min hånd i Lukes, han sendte mig et stille smil, jeg kunne ikke andet end at gengælde det. Vi trådte forsigtigt ud på dansegulvet, jeg følte mig en smule nervøs, og følte at alle kiggede på os. De fleste vidste at Luke og jeg ikke havde været sammen det sidste lange stykke tid, så folks blikke hvilede på os.

Luke og jeg dansede i et par numre, inklusiv en stille sang. Luke havde lagt sine hænder på mine hofter, og jeg havde lagt mine arme om hans hals. Jeg havde nydt hvert et øjeblik jeg havde med Luke på dansegulvet. Lige nu havde jeg kun lyst til at være hos Luke, intet andet, jeg havde ikke lyst til at rejse, jeg havde lyst til at blive i hans arme.

Timerne fløj af sted og jeg hyggede mig virkelig med Luke, vi havde snakket lidt om tingene men lod emnet ligge resten af aftenen. Vi stod ude på en lille gang og snakkede, vi havde begge fået lidt for meget alkohol indenbords, og besluttede os for at tage hjem til ham.

Den kølige aftenluft ramte os da vi trådte ud fra festsalen, mørket havde lagt sig men månen lyste byen op. Luke og jeg gik hånd i hånd hjem til ham, han boede tættest på, så det var helt klart nemmest at tage derhjem. Vi fjollede hele vejen til hans hus, og Luke kunne virkelig få mig til at grine som ingen anden kunne. Han gjorde mig virkelig glad, og jeg kunne ikke forstå hvordan jeg har kunnet undværer ham i to måneder!

Luke åbnede hoveddøren og lod mig gå ind først, gentleman. Jeg kendte udmærket godt vejen til hans værelse, og trissede stille derop, med Luke lige i hælene. Luke lukkede døren til hans værelse efter sig, og begyndte at smide sit tøj. Jeg satte mig på sengen og trak af mine stilletter, mine føder gjorde vildt ondt! Jeg plejede ikke at have mine stilletter på i så lang tid, men jeg følte mig som en prinsesse når jeg havde dem på.

Jeg rejste mig op og forsøgte at nå lynlåsen i kjolen, som sad i ryggen, jeg sukkede irriteret, ”for helvede da..”, Luke stod hurtigt henne bag mig, og lynede forsigtigt ned i kjolen. Han blev stående bag mig, lod blidt sine fingre glide over min bare ryg, hans berøringer gav mig kuldegysninger. Jeg vendte hovedet en smule om mod ham, han lod sin ene hånd hvile på min skulder og løftede forsigtigt den ene strop fra kjolen af. Jeg lukkede stille øjnene, nød hans lette berøringer, lyttede til vores vejrtrækninger.

Han lod sine læber rører min nakke, små blide kys fra nakken og over til den anden strop i kjolen. Han løftede forsigtigt den anden strop af min skulder, så kjolen faldt til jorden. Jeg vendte mig stille om mod ham, han havde allerede smidt jakken og skjorten. Han bukkede sig en smule ned, lod vores læber mødes i et lidenskabeligt kys.

***

Jeg vågnede tidligt næste morgen, jeg skulle jo hjem og pakke de sidste af mine ting. Luke lå stadig og sov, han sov heldigvis tungt, så jeg kunne smutte uden at han bemærkede det. Jeg rejste mig stille op fra sengen, jeg havde taget mit undertøj på i går efter vores lille hyggestund, jeg samlede min kjole op fra gulvet. Jeg havde ikke andet tøj med, så jeg blev nødt til at tage kjolen på hjem, jeg trak den stille på og fik den lynet i ryggen. Jeg tog mine stilletter fra gulvet og listede ud fra værelset og lukkede døren forsigtigt i efter mig.

Jeg listede forsigtigt ned ad trappen og åbnede hoveddøren, jeg trådte ud og lukkede hoveddøren efter mig. Jeg begyndte stille at gå hjemad, min kjole var lidt for lang når jeg ikke havde mine stilletter på, så jeg bandt en knude i den ene side for at få den bundet lidt op. Fliserne var ikke nået at blive varme endnu, så jeg kunne stadig gå med bare tær på dem hele vejen hjem.

Jeg trådte ind i lejligheden, jeg kunne hører Line og Ash snakke inde i stuen, ”Heeej” sagde jeg stille, ”Heej babe” Line lød ikke så glad som hun plejede, jeg trådte stille ind i stuen, ”Jeg går altså lige i et hurtigt bad” jeg ventede ikke engang på svar fra dem, men gik bare ud på badeværelset og lukkede døren. Jeg fik kjolen af igen, tændte for vandet og smed undertøjet. Jeg gik under bruseren og lod det varme vand glide nedover min krop.

Jeg var hurtigt ude af badet igen, jeg skulle nå at pakke de sidste ting inden Ash og Line kørte mig til lufthavnen. Jeg havde trukket i et par lange, sorte jeans, en sort tubetop og en løs hvid tanktop udenpå. Jeg havde fået pakket næsten alle mine ting ned, jeg følte mig faktisk klar til at tage hjem nu. Ash havde været behjælpelig med at bærere mine ting ned til hans bil.

Vi stod nede ved bilen, Ash havde lige smidt den sidste taske i bagagerummet, og lagde armene omkring Line. ”Glæder du dig til at komme hjem igen?” Line så nysgerrigt på mig, jeg nikkede bare lidt. Line fumlede lidt med at få et af sine armbånd af, hun rakte det hen imod mig, hendes yndlings armbånd? Hvorfor tog hun det af? ”Her” smilede hun til mig, jeg tog stille imod det, svarede ikke men trak hende bare ind i et stort kram.

Det værste ved at skulle rejse var at forlade Line, hun havde altid været der for mig når jeg havde haft brug for hende, selv når ingen andre havde været der. Tårerne pressede sig på, jeg krammede mig tæt ind til Line, et hulk undslap mine læber, ”Hey.. Det skal nok gå, skat” Lines stemme lød opmuntrende, hendes hånd nussede mig stille på ryggen, ”jeg kommer bare til at savne dig sådan” jeg snøftede lidt. ”Bare rolig, Kas.. Vi skal nok få set hinanden. Jeg kommer nok snart til Danmark, og du er altid velkommen her”

Hun trak sig lidt væk fra mig, fangede mit blik ”og vi kan altid snakke på Skype og Facebook” hun smilede lidt. Jeg slap hende helt, jeg trak armbåndet på håndledet, så forsigtigt op på hende igen, ”Tak, Line”, ”No problem, mate”, hun klappede mig lidt på skulderen, jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, det kunne hun tydeligvis heller ikke.

Jeg hankede op i min håndbagage, og gik helt hen til bilen. Jeg satte mig ind på bagsædet, Line på forsædet og Ash kørte. Tiden hen til lufthavnen gik al for hurtigt! Jeg nåede ikke at tænke over hvordan jeg skulle sige ordentligt farvel til Line og Ash, pludselig var vi der bare! Ash var hurtigt henne og finde en bagagevogn til mig og læssede mine tasker og kufferter op på den. Vi trissede stille ind, smaltalkede lidt om hvordan jeg skulle bruge tiden bedst i flyet. Vi afleverede min bagage hos chek-in.

Vi trissede lidt rundt inden jeg skulle videre gennem sikkerhedstjek. Line og jeg gik ind i en souvenirbutik, Ash ventede udenfor. ”Jeg kommer virkelig til at savne dig” Line stod på den anden side af reolen, hun sendte mig et lille smil. Jeg så på hende med et trist blik, ”Også mig..” jeg hadede at sige farvel! Det var virkelig noget af det værste jeg vidste! ”Hey… Lad os nu ikke tage det så tung.. Vi ved at vi begge to bliver glade i længden af vores beslutning, ikke?”  

Hun så allerede ud til at have fortrudt hendes sætning, hun så ned i jorden. Hendes smil var væk, ”Det skal nok gå, ikke?” hun så virkelig trist ud, jeg kunne ikke bære at se Line ked af det. Jeg gik om på den anden side af reolen og trak hende ind til mig, hun krammede sig hurtigt helt ind til mig. ”Jeg vil ikke have at du tager af sted.. Please bliv..” hun mumlede ned mod min skulder. Jeg kunne ikke blive, jeg havde taget min beslutning.

Jeg strøg hende bare stille over håret, jeg svarede ikke, jeg havde ikke lyst til at fortælle hende at jeg stod ved min beslutning. Jeg kunne mærke hendes varme, salte tårer på min skulder, ”Sssh…” jeg vuggede hende stille fra side til side, jeg prøvede at berolige hende så godt som jeg kunne. Ash kom stille ind i butikken, han så på Line og jeg der bare stod og holdt om hinanden.

Ash kom stille hen til os, han rømmede sig lidt, ”Um, Kas… Du skal gennem sikkerhedstjek om lidt..” han sendte mig et lidt trist smil, jeg nikkede lidt, og slap stille Line, hun så op. Jeg tørrede hendes tårer væk, ”Pas på dig selv..” jeg sendte hende et stille smil, hun snøftede og gengældte mig stille smil. Hun krammede mig hurtigt igen, og gik et skridt tilbage.

Vi trissede stille hen mod sikkerhedstjeksne, tiden gik al for hurtigt! Vi stoppede op et par meter fra sikkerhedsfolkene. Line snøftede lidt igen og trak mig endnu engang ind i et kram, ”Farvel” mumlede hun stille, jeg krammede bare igen, ”Ikke farvel, vi ses”, jeg trak mig lidt fra hende og sendte hende et opmuntrende smil. Hun så lidt ned i jorden, jeg gav helt slip på hende og gik over til Ash, jeg stillede mig på tær og gav ham et stort kram. Jeg følte mig så lille når jeg stod ved siden af Ash, han var så bredskuldret med store muskler, ikke underligt at Line var faldet for ham. ”Vi ses Kas, pas på dig selv” sagde han.

Jeg slap Ash igen, jeg nikkede lidt, ”Selvfølgelig..”, jeg så en sidste gang på Line, hun var grædefærdig, jeg fik tårer i øjnene, hvorfor skulle hun være så ked af det?! Jeg trak hende endnu engang ind i et kram, ”Du må ikke være ked af det… Prøv lige at overvej hvem din kæreste er, hvem dine bedste venner er..” jeg hentydede selvfølgelig til at hun var kærester med selveste Ashton Irwin fra 5 Seconds of Summer, og hun hang ud med resten af drengene i hverdagene.

Hun så på mig, hun kunne ikke lade være med at grine lidt, jeg sendte hende et stort smil, ”Pas på dig selv..” jeg slap Line igen, hun tørrede sine tårer væk og trådte et skridt væk, Ash lagde beskyttende armen om hende. Jeg vinkede kort til dem og gik mod sikkerhedstjekket, okay Kas, ikke kig tilbage! Jeg satte min håndbagage op på båndet, ”Kas?!” en velkendt stemme råbte mit navn, det var hverken Line eller Ash der råbte.

Jeg vendte mig hurtigt rundt og så Luke komme løbende imod mig, tårerne sprang med det samme op i øjnene igen. Han kom helt hen til mig og stoppede op, han var forpustet men fik hurtigt vejret igen, ”Luke hvad laver du her?” jeg havde ikke fortalt ham hvornår jeg skulle rejse, mest fordi jeg ikke kunne klarer at sige farvel til ham.

”um, du glemte denne her..” han rakte mig en pose han havde i hånden, jeg så underligt på ham men tog imod posen, ”Hvad er det..?” han nikkede mod posen, ”Kig selv..” jeg havde altså ikke glemt noget hjemme ved Luke, jeg var helt sikker. Jeg åbnede posen og kiggede ned i den, det var Lukes T-shirt som jeg havde sovet i hver gang jeg havde været hjemme hos ham. Jeg så op på ham, ”Men… Det er jo din yndlings T-shirt..?” tårerne begyndte stille at trille nedover mine kinder.

Luke nikkede lidt, ”Men jeg synes du skal have den…” hans stemme knækkede over, jeg kastede mig om halsen på ham. ”Tak Luke” hviskede jeg stille i hans ører, ”Tak..” Luke nussede mig stille på ryggen. ”Jeg kommer til at savne dig..” han hviskede stille, tårerne fik frit løb, hvorfor skulle det være så svært at sige farvel?! Jeg trak mig stille fra ham igen, ”Jeg kommer også til at savne dig, Luke…”

Luke førte sin ene hånd op, og tørrede mine tårer væk, han sendte mig et opmuntrende smil, ”Jeg kommer snart til Danmark og besøger dig..”, han gav min hånd et forsigtigt klem. ”Undskyld, Miss?” en sikkerhedsvagt stod og ventede på at jeg skulle gå igennem, så der kunne komme andre mennesker igennem også. Jeg trak min hånd til mig, gav Luke et kort kys på kinden, ”vi ses..”, jeg vendte ryggen til ham og gik stille hen til vagten der havde kaldt på mig.

Jeg valgte ikke at kigge tilbage, jeg kom igennem sikkerhedstjekket, tog min taske og bevægede mig længere ind i lufthavnen. Nu var det slut. Goodbye Australia, hello Denmark. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...