We just wanted 5 seconds of Summer

Line og Maiken er udviklingsstudenter i Australien. Maiken og Line mødte hinanden på en lyserød hjemmeside for 5 år siden, og har holdt ved hinanden indtil da. Da de begge havde muligheden for at tage til Richmond, AU og studere sammen, valgte de at tage den. Selvom der er 2,5 års forskel på dem, kommer de super godt ud af det med hinanden. Fra første dag de trådte ind i deres klasselokale på Richmond High School, og de så Ashton Irwin og Luke Hemmings, faldt de for dem. Månederne går, og vi er nu inde midt i skoleåret. Line og Maiken har stadig ikke samlet sig mod til at snakke med drengene, men hvad sker der når en af deres lærer parer dem op sammen, når de skal lave projekt i en uge?

14Likes
4Kommentarer
2326Visninger
AA

12. Because you're worth it!

Line's POV: 

Der var gået nogle dage, og Kas havde stadig ikke vendet sig til krykkerne. Hun havde snakket med Luke om at forlade ham igår, og de havde vidst begge ikke taget det så pænt, havde jeg forstået på det hele "Nej, Kas'. Bare fordi at DU vælger at forlade Luke, behøver det ikke gå ud over mig!" råbte jeg af hende. Jeg kunne slet ikke forstå hvorfor hun var blevet sådan. "Jeg prøver at beskytte dig!" råbte hun tilbage "BESKYTTE MIG?! FRA HVAD?! FANSNE? ASH? FRA HVAD, MAIKEN?!" Jeg kunne se på hende at jeg havde overskredet hendes grænse, men jeg var simpelthen så sur på hende. Hvorfor skulle hun tage min glæde fra mig, bare fordi at hun ikke selv var sammen med Luke mere. "FRA FANSNE, FRA DERES LORT HELE TIDEN!!! JEG HAR SET HVORDAN DET PÅVIRKER DIG, OG JEG HADER AT SE DIG SÅDAN" svarede hun tilbage. "men ved du hvad, det er op til dig selv. Du er fandme ikke andet end en egoistisk bitch lige nu!" råbte hun til mig. Hendes ord fik mig bare til at stoppe helt op "FUCK DIG!! Jeg gider ikke det her mere." jeg kunne mærke klumpen forme sig i halsen og tårerne begynde at presse på. Hun kunne tydeligt se på mig at jeg blev ked af det over de ting hun sagde. Jeg kunne se på hende at hun fortrød hvad hun havde sagt, men jeg ville bare gerne væk "jeg tager hen til Ash.. Jeg ved ikke hvornår jeg kommer tilbage" Jeg gik ind på mit værelse og tog min WASTED-taske frem og begyndte at smide en masse leggings, hoodies og oversize t-shirts. Jeg smed min macbook i tasken da Kas kom herhen. Hun begyndte bare at remse en masse ting op, om at hun var ked af det "Jeg er ligeglad, bare gå væk". Jeg havde slet ikke lyst til at snakke med hende lige nu. Det kom virkelig bag på mig at de ord kom ud fra hendes mund. Specielt når vi havde haft det så godt tidligere. Jeg tog min taske over ryggen og så op på Kas "vi ses". Det var det eneste jeg sagde til hende før jeg gik ud fra lejligheden. 

 

** 

 

Det var blevet aften, og jeg sad hjemme ved Ashton. Jeg kunne stadig ikke forstå hvordan Kas kunne snakke sådan til mig, og hvordan hun kunne have det godt med sig selv efterfølgende. Hun sagde jo ikke engang undskyld. Ash kom ligeså stille ind med en kop Earl Grey te til mig og satte sig på sengen "Er du okay, Cutie?" jeg tog imod koppen og nikkede lidt "yeh..Jeg kan bare ikke forstå hvordan at hun kan snakke sådan til mig.. Det er ikke min skyld at hun slog op med Luke.. Du er noget af det bedste der er sket for mig, og du gør mig så glad.. Hvorfor vil hun tage det fra mig?" Ashton satte sig bare og tog om mig "jeg ved det ikke, undskyld.." Jeg tog en tår af min te. Ashton vidste præcis hvordan jeg ville have den, så den smagte fantastisk. Jeg lagde mit hovede på hans skulder og kom med et suk "Jeg vil ikke have at en dreng skal ændre vores forhold. Hun er som en søster for mig". Jeg så hen mod døren, da Ashton's lillebror, Harry, kom ind på værelset. "Min mor spørger om du spiser med?" spørgsmålet var tydeligvis rettet til mig. Det var første gang at jeg skulle møde hans mor. Jeg kunne ikke møde hans far lige nu eftersom de var skilt. Jeg kiggede op på Harry og sendte ham et smil "Du kan fortælle din mor at jeg meget gerne vil spise med." Han løb ud og ned i køkkenet til hans mor igen. 

Vi gik ligeså stille ned i køkkenet da maden var færdig. Jeg havde fået det lidt bedre efter skænderiet med Kas "Hej Anne-Marie" jeg gav hende hånden "Hej Line" svarede hun, og sendte mig et varmt smil. Hun var en virkelig flot dame, når man tænker over at hun er lidt oppe i alderen. Hun trak mig ind i et kram og nussede mig kort på ryggen "Det er rart endelig at møde dig. Ashton har fortalt meget om dig." Hun slap mig igen og satte maden på bordet. Vi satte os alle til bords og begyndte at spise.

Middagen gik rigtig godt, og Ashton og jeg var taget ud på en lille gåtur. Forhåbentligt uden at møde fans. Jeg havde taget en cardigan udenover min t-shirt og leggings, da det var begyndt at blæse lidt op og blive køligt. Ash og jeg gik ned af vejen og ned mod en lille hyggelig skov der lå i nærheden. Jeg havde stadig ikke hørt noget fra Kas, men det var også typisk at når vi havde været oppe og skændtes, så kunne der gå flere dage før vi snakkede til hinanden igen. "Hvad tænker du på?" spurgte Ashton, og jeg så op på ham med et lidt sørgeligt blik "Jeg kan bare ikke lide når Kas og jeg ikke snakker sammen..." begyndte jeg. Ashton skulle lige til at sige noget, men jeg fik afbrudt ham "og nej, jeg ringer ikke til hende, for det er ikke mig der har gjort noget galt." Jeg kunne ikke fortælle Ash hvordan det med fansne havde påvirket mig, for så ville han da helt sikkert selv overveje om det var det værd, og det vil jeg ikke have, for Ashton er noget af det bedste der er sket for mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...