Mahendra

Jeg har valgt at skrive om fly maleriet.
Clair Esteline og hendes far skulle med flyet første gang i 10 år. Sidste gang de rejste med fly var da hendes mor var i live. Siden da havde de aldrig fløjet. De skulle flytte hen til Clair's mormor på Mahendra øen. Hvad Clair og hendes far ikke vidste var at de aldrig ville nå derhen. Og hvad ingen vidste var at mor aldrig havde været i live.

2Likes
0Kommentarer
285Visninger
AA

2. En kærlig hånd

Clair smid hendes godt slidte convers hen til bænken. Skoene fik hurtigt selvskab af både jakke, taske og hue. Hun græd. Hun ikke bare græd, hun tudede som et spædbarn. Hendes øjne var slørret af tårende. Hun tørrede dem af med sit ærme. Tænk at sorgen ikke var gået væk efter 10 år! Hun satte sig på en helt ny gynge. Gyngen ved siden af var gammel og rusten. Solen var ved at gå ned og der var blevet halvkoldt skønt det var en sommerdag. Luften var fyldt med duften af græs, hyldebær, blomster og så var der en anden bekendt duft. Hun kunne ikke lige sætte streg under hvad det var. En tryg duft der gjorde hende glad på en underlig måde. Clair ville tage sine ting og vandre hjem, men noget holdt hende tilbage. Hun rejste sig men en hånd skubbede hende tilbage. En hånd uden ejer. Clair kunne blive bange for hvad som helst, men det her gjorde hende på ingen måde utryg. Hun kunne høre en svag hvisken. "Jeg er her for dig Clair. Du skal ikke være bange. Jeg vil bare sige at jeg syntes du burde tage hen til mormor. Der sker ikke noget." Der var en underlig tone i orderne men det bemærkede Clair ikke. Hun vandrede hjem og der far spurgte hvad hun havde lavet sagde hun bare, "Jeg skulle bare hente den flaske jeg glemte henne ved Luna." Hun var fortryllet af orderne. Hun kunne intet andet end at gøre hvad orderne sagde og lyve overfor sin egen kærlige far.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...