Mahendra

Jeg har valgt at skrive om fly maleriet.
Clair Esteline og hendes far skulle med flyet første gang i 10 år. Sidste gang de rejste med fly var da hendes mor var i live. Siden da havde de aldrig fløjet. De skulle flytte hen til Clair's mormor på Mahendra øen. Hvad Clair og hendes far ikke vidste var at de aldrig ville nå derhen. Og hvad ingen vidste var at mor aldrig havde været i live.

2Likes
0Kommentarer
268Visninger
AA

1. Brev og billet

"Clair!" råbte Daniel, Clair's far nede for trapperne. Clair havde siddet og malet nogle små malerier der skulle hænges op rundt omkring på hendes værelse. Et af malerierne forestillede en ung dame. Hun var uhyggeligt slank og hendes hår slaskede ned over hendes skuldre. Hendes mund var smal og var formet i et omvendt u. Man kunne se hun holdte tåre tilbage, mange tåre. Nogle få af dem var sluppet fri og dryppede ned af hendes kinder. Andre blev til en vandpyt under hendes hage. Hun sad på en gynge. Ved siden af var der en tom gynge. Dette billede var af hendes mor. Clair vidste det bare ikke endnu. "Jeg kommer." råbte Clair tilbage og tog et sidste kig på hendes mesterværker. Hun trippede ned af trapperne. Hvor så hun dog yndig ud sådan som hun løb ned. Hun kiggede afventende på sin far. "Der er kommet brev fra mormor." Clair lignede ét stort spørgsmålstegn. Sidst de havde hørt fra mormor var da hun meldte afbud til mors begravelse. Clair kunne ikke engang huske hvordan hun så ud eller hvad hun hed. Fra åbnede brevet. Ud af brevet sprang selve papiret og to billetter. Billetterne var pyntet med træer, frugter og blomster. Der var også et enkelt billede. "Det er mormor." Sagde far. Bag hende var der både hav og solskin. Ihh hvor så der dog dejligt ud. Mormor havde en stor blomsterkrans rundt om hovedet. Clair kunne ikke lade være med at smile. "Kære Daniel." Læste far op. "Det er nu ti år siden Helene's død. Jeg har rejst rundt over hele verden og jeg er kommet mig over det. Det er sjællendt sådan en ulykke sker og Helene var uheldig. Det må da også være kedeligt at vågne op til støjende og osende biler i kedelige Englad hver morgen. Mens i har været det samme sted hvert år har jeg været i smukke og eksotiske lande hver dag. Lige nu befinder jeg mig i min egen villa med udendørs pool og veranda på Mahendra øen. Jeg har tænkt på jer mange gange og nu besluttede jeg mig for at invitere jer herhen i en måned og så må vi jo se hvad der sker efterfølgende. I kan få eget værelse og badeværelse med alt hvad hjertet begære. Mahendra kan bare alt. Jeg har lagt to flybilletter ned i brevet til jer. Så ses vi vel snart? Filippa." Far og jeg kiggede begge først på billetterne og så brevet igen. Jeg ved far havde den samme frygt som mig lige nu. Frygten for at flyve. Frygten for at komme et andet sted hen end vores trygge hjem. Vores venner og trygge by skulle vi forlade. Men hvis alt gik godt ville frygten forhåbentlig forsvinde. "Hvad siger du Clair?" Jeg stirrede tomt på min far. Hans blik var også helt fjernt. Jeg nikkede bare svagt. Min stemme var ikke i stand til at svare lige nu. Mine håndflader begyndte at svede og mine knæ at ryste. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...