Was It Fun? - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 maj 2013
  • Opdateret: 4 jun. 2013
  • Status: Igang
Se traileren! :D

13Likes
11Kommentarer
1134Visninger
AA

2. Lærens Dukse Tøs.

 

Kender i når man føler sig helt usynlig, overset af alle andre? Når man prøver at komme igennem det svære, men bukker under på vejen? Når man føler sig alene og fortabt? Tja... det er sådan jeg har det. Hadet, overset, usynlig for alle andre. Havde kun min veninde Kayla, men hun rendte altid sammen med de populære, og var næsten aldrig sammen med mig, kun i fritiden. Så snart vi var i skolen, var jeg som luft for hende. Jeg ved godt at hun måske ikke var det værd, men jeg havde ingen andre.

Med langsomme, og forsigtige skridt gik jeg ind på Skolens areal. Alle de andre veg mig ikke et blik, og overså mig igen. Den kolde brise tog fat, da jeg rørte dørhåndtaget på skolens hovedindgang. Lige idét jeg går ind på gangen køre skolens badass Justin ind i mig på sit skateboard. Sky kiggede jeg væk, og små løb væk. Gal det er bare så pinligt. "Hey Bitch! Se dig for!" råbte Justin muggent efter mig. Hver et ord de kaldte mig gjorde ondt, men jeg havde efterhånden lært at leve med det. Jeg så virkelig ikke hvad de andre piger så i Justin! De sværmede omkring ham, som bier der forsvare deres kube! Han legede med deres følelser, udnyttede dem osv. Og alligevel var de vilde med ham.

Lynhurtigt fandt jeg mit skab, og fandt mine bøger. Jeg skulle have Fransk.. Jeg hadede bare det fag! Ikke kun fordi det ikke var sammen med Kayla, men fordi det var svært, og Justin var der. Jeg hadede den Dreng også! Sukkende gik jeg mod vores Fransk lokale, og gik ind af døren. Lige idét jeg gik ind fik jeg en papirskugle i hoved, og Ryan og Chaz flækkede af grin. De var Justin's såkaldte venner, og de var hele tiden efter mig. Bedrøvet satte jeg mig på en ledig plads, og håbede på at læren snart kom så jeg kunne få det her maridt overstået.

Lige da jeg troede læren kom ind af døren, var det bare Justin som kom, og alle pigerne fniste og kaldte på ham, og sagde athan skulle sætte sig ved siden af dem. Jeg håbede dog inderligt på at han ikke satte sig ved siden af mig, da der var ingen der sad der. Selfølgelig ingen... Justin satte sig heldigvis ved siden af Ryan og Chaz, og lod mig være. 2 sekunder efter trådte vores lære ind, og råbte at vi alle skulle sidde stille. "Bonjour! Ca va?" sagde hun glad. Jeg havde Mrs. Rachel i mange andre fag, og jeg elskede at have hende, da hun altid var sød mod mig. Dog svarede jeg ikke, da jeg var for genert til at være den eneste der svarede. "Justin enfermé! Asseyez-vous dans votre chambre jeune homme!" sagde Mrs. Rachel strengt til Justin, da han sad og flirtede med pigerne. Justin gloede forvirret på Mrs. Rachel. "Justin hold mund, og sæt dig ned unge mand!" oversættede Mrs. Rachel. Justin fulgte aldrig med i timerne, så forstår ikke hvorfor han valgte det, når han alligevel ikke gad lære det?

Fransk timen var overstået, og det var frikvarter. De fleste gik ned i kantinen, men jeg blev altid væk, da jeg alligevel ikke kunne sidde nogen steder. Alene satte jeg mig op af mit skab, og kiggede min facebook igennem på mobilen, men som altid var der intet nyt. Ingen skrev til mig, komenterede eller likede noget på min profil. Selv ikke engang min egen veninde Kayla... Hun skulle jo nødig sættes i dårligt lys. Justin og hans 'klub' kom gående forbi mig, og Ryan begyndte mobberiget igen.. "Der sidder lærens dukse tøs jo!" sagde han hånende. Chaz grinte, men Justin kiggede ikke engang, men gik videre. "Stop så" fik jeg fremstammet nervøst. De begyndte at grine endnu mere, og tog min taske og hældte alt der var i den ud, hvorefter de sparkede til den, og gik videre sammen med Justin. Da de var gået fik jeg tåre i øjenene, jeg kunne snart ikke klare det mere! De var efter mig hver eneste dag, hvor mobberigerne blev værre og værre, og ingen gjorde en skid ved det! Jeg samlede mine ting sammen, og lagde dem i min møg biskedte taske, og løb så hurtigt jeg kunne ud af skolen og hjem. Jeg pjækkede normalt ikke, men i dag kunne jeg ikke klare mere.

 

 

                                                                                               ~~~~

 

 

Min mor var ligeglad med at jeg pjækkede, hun var ligeglad med alt. Hun interesseret sig ikke for mig, og derfor hjalp hun heller ikke. Med tårende rendende ned af mine kinder, lå jeg lydløst og hulkede i min seng. En pludselig brummen kom fra min mobil, og jeg tog den og så hvem der havde skrevet.

Kayla:

#Hey Maisen! Hvorfor blev du væk fra Matematik i dag? Kys kys#

Mig:

#Hej.. Problemer# svarede jeg kort, og enkelt. Jeg orkede bare ikke fortælle det til hende, for hun var ligeglad.

Kayla:

#Hvad er der sket!? Nogen der er efter dig?? RINGER!" skrev hun, hvilket er underligt? hun plejede aldrig at interessere sig for mig.

Inden jeg nåede at svare, ringede hun. Jeg overvejede at lægge på, men det ville måske gøre mig helt uden venner, så jeg svarede. "Maisen! er du okay?" spurgte hun omsorgsfuld. "Jaja det er jeg vel" svarede jeg kort, men mit ene snøft afslørede mig. "Maisen du lyver jo! Fortæl mig hvad der er galt, jeg vil ikke have at du er ked af det" sagde hun bedrøvet. "Det er svært at fortælle over mobil.." sagde jeg sukkende, og langsomt begyndte tårende at løbe ned af mine kinder igen. "Årh.. Maisen! Jeg kommer over nu!" sagde hun og lagde på før jeg nåede at svare. Jeg smed min mobil på min seng, og hulkede.

"Hej er Mai hjemme?" kunne jeg høre en sige, nedenunder. Nysgerrig, satte jeg mig op. "Ja hun er oven på.. bare gå der op" hørte jeg min mor svare. Det er sikkert Kayla, der er her nu. Langsomt åbnede døren, og Kayla stod i døråbningen, med et trist ansigtsudtryk, da hun så hvor meget jeg havde grædt. "Maisen" sagde hun lavt, og gik over og krammede mig. "Fortæl mig, du skal ikke selv bære rundt med det" sagde hun trøstende. Hvad var der galt med hende? hun var så omsorgsfuld. "Det er bare Ryan og Chaz!" sagde jeg grædende da, hun havde givet slip og sat sig i min seng. "Hvad har de gjordt?" spurgte hun undrende. "De er bare efter mig hele tiden.. De har fucking mobbet mig hver eneste dag hele året!"udbrød jeg vred og såret. Hun så med medlidenhed på mig, og trak mig ind i et kram. "Bare rolig det skal nok gå" sagde hun trøstende. "Hvornår sker det lige?!" sagde jeg vredt og såret. Jeg var så forbandet træt at mit liv! "Det ved jeg ikke, mus. Men noget må der ske snart, inden det køre for langt ud!" sagde hun og kiggede seriøst på mig. "Hvorfor er du sådan?" spurgte jeg pludseligt. "Sådan? som hvad?" spurgte hun undrende. "Du er bare pludselig så omsorgsfuld? Jeg er jo ikke vant til det, siden jeg kun er god nok når vi ikke befinder os på skolen eller offenligt..." sagde jeg irriteret. "Føler du det sådan?" spurgte hun overrasket. "Ja faktisk!?" sagde jeg og nikkede kraftigt med mit hoved. Hun sukkede og kiggede lidt rundt. "Undskyld at du føler det sådan.. det er bare.. ja jeg skal huske på det i fremtiden!" sagde hun og kiggede opgivende på mig. Jeg kiggede væk fra hende, og sukkede. "Undskyld Mai! jeg mener det! Undskyld!" udbrød hun.. grædende? Overrasket kiggede jeg på hende. Hun havde tårende rendende ned af hendes kinder. Jeg krammede hende, og hun krammede mig.

 

Kayla var gået hjem igen, og havde lovet af være mere sød overfor mig, så hun havde inviteret mig med i centret i morgen efter skolen. Første havde jeg takket nej, men hun plagede mig så endte med at svare ja. Jeg vidste at jeg ikke var den eneste inviteret, så blev stensikkert holdt udenfor imorgen.. Men hvornår var det en nyhed?

 

" Det var så første kapitel af Was It Fun?- Justin Bieber! :) Hvad synes i om det? Og hvad tror i der sker i morgen, i centret? Smid endelig et like på vejen! Heheh ja kunne ikke vente med det første kapitel kom udXD"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...