The Hunger Games/Justin Bieber - An Unhappy Ending.

Den 16-årige Alexandras navn bliver på høstdagen trukket, og hun skal ind i arenaen sammen med drengen Justin på 17, der har meldt sig friviligt. De skal sammen repræsentere distrikt 2. Alex og Justin har aldrig brudt sig om hinanden, og det ændrer sig heller ikke, da de skal træne sammen, og faktisk være sammen hele tiden næsten. Et tilfældigt kys mellem dem, bliver til had fra Alex' side, da Justin fortryder det. De ender dog som allierede i arenaen, da de ikke kan klare sig alene - Alex har dog lyst til at dræbe Justin. Imens har en stor gruppe fra 1, 4 og 8 slået sig sammen som allierede, og det er ikke nogen hemmelighed, at de går efter de stærkeste først - Alexandra og Justin.
Bliver der andet end had mellem Alexandra og Justin? Og kan det andet, end at ende ulykkeligt, når der kun kan være en vinder? //Justin er ikke kendt//

51Likes
113Kommentarer
9434Visninger
AA

12. 9 - "Jeg skal i hvert fald ikke have en alliance med ham.."


Trejde og sidste træningsdag er slut, og jeg er bare gået igennem dagen som en slags zombie. Jeg var selvfølgelig på nogle stationer, og jeg klarede mig fint igennem dem, dog lå mine tanker altid et andet sted. De har hele dagen været på episoden i går..

Justin og jeg oppe på taget, kysset, det han sagde bagefter. Han mener, at det var en fejl.. Mener han virkelig det? Hvordan kan en person være så forvirrende? Først låner han mig sin jakke og kysser mig, i det hele taget er han bare fuldkommen anderledes end den Justin jeg troede, at jeg kendte, og det næste øjeblik siger han så, at det var en fejl at kysse mig. Hvad skal det betyde? Leger han bare med mine følelser? Prøver at knuse mig, så jeg er let at dræbe i arenaen? Tænk, at jeg faldt for det..

Jeg ligger inde på mit værelse og ser op i loftet med et tomt blik. Sådan har jeg nok ligget i noget tid nu. Jeg har bare ikke lyst til at lave noget. Jeg skal ned til The Gamemakers senere i dag, og selvom jeg måske burde være nervøs fordi pointene er vigtige, så er jeg faktisk ligeglad. Jeg er pisse ligeglad med om jeg får lave eller høje point.

Tidligere på dagen, følte jeg mig bare helt tom, men nu føler jeg mig faktisk nærmere vred. Jeg bliver langsomt vred.. vred på Justin. Han har bare gået rundt og leget med mine følelser, det har helt sikkert været skuespil, det hele.

Da han kom ind til mig om natten på toget, skuespil. Da han sagde, at jeg skubbede folk væk, skuespil. Da han kyssede mig, skuespil. Han er en falsk person, og jeg er rasende nu. Jeg skal nok få min hævn, jeg vil få den, når jeg gør som min far bad mig om, det min far fik mig til at love. Når jeg dræber Justin langsomt og pinefuldt i arenaen, så får jeg min hævn over ham.

Jeg rejser mig med et sæt op fra sengen og går så hen til et bord, hvor jeg har mit træningstøj liggende. Jeg skifter hurtigt til det, og mit hår sætter jeg op i en rodet knold. Så går jeg ud fra mit værelse og ned i spisestuen hvor der står en skål med frugt på bordet. 

Jeg får hurtigt spist et saftigt rødt æble, og så går jeg ned imod elevatoren, som jeg træder ind i, da den er kommet. Det går hurtigt op for mig, at jeg ikke er alene herinde, og rigtigt nok står Thalia her sammen med en sorthåret fyr som må være fra hendes distrikt.. og Justin er her også. De er alle tre klædt i det sorte træningstøj, ligesom mig.

Jeg undgår med det samme Justins blik, og i stedet for ser jeg hen på Thalia. "Hej Alex, er du klar til din privattime med the Gamemakers?" spørger hun om og smiler venligt til mig. "Så klar, som jeg nu kan blive.. Hvad med dig?" siger jeg og forsøger at smile tilbage, hvilket forhåbentlig lykkes mig nogenlunde. Det føles dog ikke som et ægte smil, fordi jeg bare ikke kan smile ægte.

Ikke når jeg snart skal ind i en arena og kæmpe for mit liv, for at komme tilbage til min familie. Ikke når jeg snart skal dræbe nogle andre mennesker, og ikke når Justin har leget med mine følelser og det sårede mig rent faktisk. Han har rent faktisk såret mig.

"Samme her, jeg er nu nervøs.. De point er vigtige.." svarer Thalia, og jeg nikker en smule, for hun har jo ret. De point er vigtige. "Det her er Thomas, han er også fra distrikt 11.." præsenterer hun den sorthårede fyr, Thomas som han hedder.

"Hej, jeg er Alexandra.." hilser jeg, og giver ham kort hånden. "Hej.." hilser han, og jeg mærker elevatoren stoppe. Vi kommer ud i et slags venterum, hvor næsten alle de andre sidder. Jeg sætter mig på en ledig stol, og Thalia sætter sig ved siden af mig.

"Hvad har du tænkt dig at lave derinde?" spørger hun mig nysgerrigt om, og jeg ser hen på hende. "Jeg tror, jeg kaster med nogle knive og måske laver et bål eller noget.." svarer jeg, og spørger så: "Hvad med dig?"

Det ser ud til, at hun tænker lidt over sit svar. "Jeg ved det ikke helt endnu, måske klatrer jeg bare lidt i et træ og laver et bål eller noget.. Jeg er også blevet okay god med bue og pil.." svarer hun, og jeg nikker en smule til det for at vise, at jeg da selvfølgelig lytter.

"Har du tænkt dig at have en alliance med ham Justin fra dit distrikt derinde? Distrikt 1 og 2 plejer også tit at slå sig sammen som en gruppe.." siger hun, og jeg er hurtig til at ryste på hovedet. "Jeg skal i hvert fald ikke have en alliance med ham.." siger jeg, og jeg er ret ligeglad med at han hører det, hvilket han  nok gør, fordi han sidder på den anden side af mig. "Jeg ved ikke, om han slår sig sammen med dem fra distrikt 1, men det gør jeg nok ikke.."

Jeg ser hen på drengen fra distrikt 1, da hans navn bliver sagt, og han forsvinder ind i rummet hvor der sidder Gamemakers klar til at se os alle, så de kan give os point. 

Det plejer altid at være dem fra distrikt 1 eller 2 der får flest point, og dem i 11 og 12 der får færrest. Jeg er jo selv fra 2, men jeg ved ikke helt, om jeg dog vil få høje point. Pointene er vigtige, men hvis man får for høje point, så ser de andre vel en som en trussel, og så er man dødsdømt fra starten af inde i den arena. 

Vi aner ikke en gang hvilken slags arena, vi skal være inde i. Det kan være skov, men det kan også være ørken. Kunne der måske endda være en arena med sne? Alt er vel muligt, de Gamemakers kan sikkert finde på alt muligt.

Jeg sidder bare tavst og venter, på at det er min tur til at komme derind. "Justin Bieber, distrikt 2.." bliver der sagt, og Justin er hurtigt oppe fra sin stol og forsvundet ind i rummet. Jeg ser efter ham med et vredt blik, for jeg er rasende på ham. Han legede med mine følelser.. Det kommer han til at fortryde i arenaen.

"Er du nervøs?" spørger Thalia om, og jeg ser hen på hende. Nu hvor hun nævner det, bliver jeg faktisk en smule nervøs. "En smule, ja.. Men så vigtige er pointene vel heller ikke.." svarer jeg, og jeg er jo godt klar over, at pointene faktisk er utrolig vigtige.

Justin får sikkert et højt tal, fyren har trænet op til det hele sit liv, hvilket jeg jo også har, men han har gjort det frivilligt.. Han meldte sig endda frivilligt, hvilket jeg ikke gjorde. Jeg ville aldrig have meldt mig frivilligt, aldrig.

Jeg ser hen på døren, da Justin efter lidt tid kommer ud igen med et selvsikkert smil plantet på sine læber. Det var sikkert gået rigtig godt for ham, han havde sikkert planlagt fra starten af, hvad han ville lave derinde, og det gik nok godt.

"Alexandra Forest, distrikt 2.."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...