The Hunger Games/Justin Bieber - An Unhappy Ending.

Den 16-årige Alexandras navn bliver på høstdagen trukket, og hun skal ind i arenaen sammen med drengen Justin på 17, der har meldt sig friviligt. De skal sammen repræsentere distrikt 2. Alex og Justin har aldrig brudt sig om hinanden, og det ændrer sig heller ikke, da de skal træne sammen, og faktisk være sammen hele tiden næsten. Et tilfældigt kys mellem dem, bliver til had fra Alex' side, da Justin fortryder det. De ender dog som allierede i arenaen, da de ikke kan klare sig alene - Alex har dog lyst til at dræbe Justin. Imens har en stor gruppe fra 1, 4 og 8 slået sig sammen som allierede, og det er ikke nogen hemmelighed, at de går efter de stærkeste først - Alexandra og Justin.
Bliver der andet end had mellem Alexandra og Justin? Og kan det andet, end at ende ulykkeligt, når der kun kan være en vinder? //Justin er ikke kendt//

51Likes
113Kommentarer
9439Visninger
AA

6. 4 - "Hvad laver du her?"

Nervøsiteten spreder sig i min krop, da skærmen lyser op og Distrikt 1 kan ses.

En pige med langt brunt hår, melder sig frivilligt, og hun sender kameraet et selvsikkert smil. En muskuløs dreng med lyst hår melder sig også frivilligt, og han ser ligeså selvsikker ud som pigen.

Bagefter dukker et genkendeligt syn frem. Distrikt 2. Først viser de mig, der med forsigtige skridt går op til Aria. Jeg har lyst til at råbe og slå på ting pga. mig selv, men fordi jeg ikke er alene, styrer jeg mig og tager i stedet en dyb indånding. Jeg ser så lille og bange ud, mens jeg ser ned i jorden. Alle de andre sonere vil sikkert se mig som svag, og så har jeg ikke en chance, for at komme med i en alliance.

Justin kommer frem på skærmen. Man ser at han melder sig frivilligt, og går med selvsikre skridt op på scenen. Han smiler stort, og jeg kan ikke undgå at blive misundelig. Han har en chance for at komme i en alliance, men det har jeg ikke pga. min dumme usikkerhed.

Distrikt 3 dukker op på skærmen, og der ses en lyshåret pige på ca. 18 år, og en brunhåret dreng med et sødt smil.

Distrikt 4 - en lyshåret pige, som er virkelig smuk, og en dreng med lyst hår. 

Distrikt 5 - en pige med lysebrunt hår, som virker genert, og en sorthåret dreng, som ikke er særlig høj.

Distrikt 6 - en pige og en dreng, der begge har mørkebrunt hår og brune øjne.

Distrikt 7 - en pige med kort lyst hår, og en lille dreng med lyst hår.

Distrikt 8 - en pige med helt rødt hår, og en muskuløs dreng med lyst hår.

Distrikt 9 - en lyshåret pige på ca. 14 år, og en dreng med sandfarvet hår på ca. 15 år.

Distrikt 10 - en lyshåret pige, og en lille dreng med brunt hår og fregner. 

Distrikt 11 - en brunhåret pige, og en dreng med brun hud og sort hår.

Distrikt 12 - en sorthåret pige med brun hud, og en sorthåret dreng der ligner pigen meget.

Mange af drengene er virkelig muskuløse, og jeg kan ikke andet end at blive nervøs. De ville kunne brække min nakke, hvis de fik lyst.

"Det bliver let" lyder det henne fra den anden ende af sofaen, og jeg ser derhen. Justin smiler tilfreds, og møder så mit blik. "Det kan du sagtens sige" mumler jeg irriteret for mig selv, men han hører det dog alligevel, for han griner bare et hæst grin af mig.

"Jeg går i seng" siger jeg kort, og rejser mig op fra den bløde sofa. Jeg går med bestemte skridt ned mod mit værelse, og ignorere Justin råben efter mig - jeg gider ham ikke lige nu.

Jeg åbner døren, og kører en hånd gennem mit fyldige hår. Trætheden kommer væltende ind over mig, og jeg gaber kort. Jeg har lige fået spændt mine bukser op, da døren bliver åbnet, og ind kommer Avox pigen fra tidligere med endnu en stak tøj. Jeg smiler venligt til hende, og tager imod tøjet.

Da hun er gået igen, studere jeg tøjet og kommer frem til, at det må være nattøj. Jeg trækker af tøjet, og trækker så i de bløde natbukser og den søde top.  

Jeg sætter mig tungt på sengen, og kravler ned under den bløde dyne. Aldrig har jeg sovet i sådan en blød seng før, og da jeg er virkelig træt, fører det også til at jeg falder i søvn med det samme. 

***

Jeg er i arenaen, og alt er lavet af is. Mine fødder løber over den tynde overflade lavet af ren is, og jeg beder til at kommer over i live - at det ikke skal knække. Et knæk kan høres, og da det kommer bagfra - og ikke under mig, kigger jeg bagud.

Justin kommer løbende efter mig med en kniv, og han har et vredt og morderisk udtryk i ansigtet. Han har tænkt sig at dræbe mig, men det var jo meningen at jeg skulle dræbe ham.

Jeg får et chok, da isen under mig begynder at sprække, og jeg prøver at løbe hurtigere - komme væk fra isen, og væk fra fare. Men jeg får aldrig chancen, for pludselig forsvinder isen under mig, og jeg ryger ned i det iskolde vand, mens jeg skriger af min fulde hals. 

Jeg fægter vildt med armene, og prøver at få fat i noget, så jeg kan trække mig op. Mens jeg kæmper for mit liv, får jeg øje på Justin der står en meter væk. Hans læber er pyntet med et ondt smil, og jeg får en smerte i brystet - ikke af hans smil, men af at kulden begynder at tage over.

Jeg får vand i munden, og prøver at få hovedet over vand, så jeg kan få luft, men det er som om at vandet trækker mig nedad. "Justin" får jeg mimet, og mærker langsomt min krop blive svagere og svagere.

Det gør ondt at bevæge mine arme, og derfor opgiver jeg også at kæmpe. Det er forbi. Jeg er fortabt, og kan ligeså godt give op. Mit liv er slut.

Jeg lukker øjnene, og mærker hvordan jeg forsvinder længere og længere ned mod bunden. Mine lunger skriger efter luft, men jeg kan ikke give dem det.

Jeg har givet op, så enkelt er det. Jeg vil ikke kæmpe mere.

Alting bliver mere og mere sløret, og jeg prøver en sidste gang at komme op, men giver dog hurtigt op. Det er meningen, at jeg skal dø. Det er min skæbne.

Jeg blinker nogle få gange med øjnene, og så bliver alt sort. 

Jeg trækker vejret i hurtige stød, og prøver at få drømmen til at forsvinde ud af mit hoved. Prøver at glemme den. "Rolig, Alex.. Jeg er her" lyder en stemme, og jeg kigger forskrækket hen mod stemmen.

Justin sidder på kanten af min seng, med et.. bekymret blik rettet mod mig. "Hvad laver du her?" siger jeg forvirret, og prøver at få styr på min vejrtrækning.

Drømmen sidder fast på min nethinde, og jeg tør ikke lukke øjnene igen - bange for at gennemleve den alt for realistiske drøm igen.

"Hvad drømte du?" spørger han forsigtigt, og lægger en hånd på min skulder. Jeg ser overrasket på ham, og forstår ingenting lige nu. Hvorfor er han så venlig? Og hvorfor er han herinde? Jeg skreg forhåbentlig kun i drømmen, og ikke i virkeligheden?

"Jeg kan faktisk godt være venlig, jeg hørte dit skrig, og ville tjekke, om du var okay, og ja, du skreg også i virkeligheden" svarer Justin, og jeg forbander mig selv indvendig, for at have tænkt alle spørgsmålene højt.

"Det var bare en drøm" siger han stille, og sender mig et sødt smil. Jeg mærker tårerne presse på, og det er kun fordi jeg er så træt, fordi jeg græder ikke særlig tit. "Ik' græd" siger han, og tørrer en tårer væk fra min kind.

Hans hånd der før havde lagt på min skulder, ligger nu på det øverste af min ryg. Han lægger sig ned, og trækker mig med. Mit hoved bliver placeret på hans brystkasse, og først nu går det op for mig, at han ikke har nogen trøje på. Hans hjerte banker tydeligt, og underligt nok beroliger hans hjerteslag mig.

"Bare læg dig til at sove, jeg er her" siger han stille, og hans stemme lyder ekstra hæs. Jeg nikker lydigt, og forstår ikke mig selv. Hvorfor lader jeg ham, komme så tæt på mig? Hvorfor lod jeg ham, se mig græde? Nu virker jeg bare ekstra svag, i hans øjne. 

***

Jeg vågner langsomt, og mit blik glider rundt i rummet, og jeg får et chok, da jeg får øje på Justin ved siden af mig. Hans arm ligger om mig, og jeg gennemsøger min hjerne for at komme i tanke om, hvad fanden han laver herinde.

Hele episoden i nat, kommer tilbage til mig i små stykker, og jeg bliver straks flov.

1. jeg drømte om Justin.

2. Jeg græd foran Justin.

3. Jeg lod Justin sove inde ved mig, mens han holdt om mig.

Kan det overhovedet blive mere pinligt? Jeg er bare en lille svag pige i hans øjne.. det er jeg sikker på.

Et suk forlader mine læber, og jeg kører en hånd gennem mit hår. Mit blik lander ubevidst på Justin, da han bevæger sig en smule. Det går først op for mig, at jeg stirrer på ham, da hans hæse morgenstemme lyder: "Du stirrer igen, smukke."

Jeg fjerner hurtigt mit blik, og svinger benene ud over sengekanten. Varmen stiger i mine kinder, og Justin griner svagt af min reaktion.

Det banker på døren, og både mig og Justin ser derhen. Aria kommer gående ind med en Avox pigen ved sin side, og da hun får øje på Justin i min seng, får hun et stort chok. Hun ser fra ham til mig, og hendes blik er ulæseligt.

"Hvad laver du herinde, Justin?" spørger hun, og overraskelsen er tydelig at høre i hendes lyse stemme.

"Alexandra havde mareridt, så jeg gik ind til hende, for at berolige hende" svarer Justin ligegyldigt, som er det ingenting. Hans væremåde forvirrer mig - i nat var han virkelig sød, og nu er han bare kold og ligeglad. Hvad sker der for ham? Jeg kunne slet ikke kende ham i går.

Aria ryster forvirret på hovedet, og vinker Avoxen hen til mig. Pigen giver mig tøjet, som hun havde i hånden, og forsvinder så ud af værelset.

"Der er morgenmad om ti minutter. Kom i noget tøj, og kom så ud og få noget at spise" siger hun uden nogen klang i stemmen. Hun forsvinder ud af døren, og efterlader mig og Justin alene.

"Vi ses til morgenmaden" siger Justin kort, og forsvinder så også ud af døren. Tilbage står jeg, og fatter ikke noget som helst. Hvem er Justin helt præcist? Jeg troede jeg kendte ham.

Han var den irriterende, egoistiske og kolde dreng fra mit Distrikt, men nu er jeg ikke så sikker mere.

Han var sød. Hvorfor kan han ikke bare være en idiot, så jeg ikke behøves tænke mere over det? 

Så enkelt, skal det åbenbart ikke være.

Jeg er i hvert fald sikker på en ting: jeg er fuldkommen ligeglad, med Justin Bieber. 

***

Så nu forvirrer Justin, Alexandra. Er han bare en kold idiot, eller er der noget bag? Noget som Alexandra, måske så et glimt af om natten? Hvad tror i? Og hvorfor interessere det overhovedet Alexandra, hvis hun bare er ligeglad med ham? 

//K//

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...