The Hunger Games/Justin Bieber - An Unhappy Ending.

Den 16-årige Alexandras navn bliver på høstdagen trukket, og hun skal ind i arenaen sammen med drengen Justin på 17, der har meldt sig friviligt. De skal sammen repræsentere distrikt 2. Alex og Justin har aldrig brudt sig om hinanden, og det ændrer sig heller ikke, da de skal træne sammen, og faktisk være sammen hele tiden næsten. Et tilfældigt kys mellem dem, bliver til had fra Alex' side, da Justin fortryder det. De ender dog som allierede i arenaen, da de ikke kan klare sig alene - Alex har dog lyst til at dræbe Justin. Imens har en stor gruppe fra 1, 4 og 8 slået sig sammen som allierede, og det er ikke nogen hemmelighed, at de går efter de stærkeste først - Alexandra og Justin.
Bliver der andet end had mellem Alexandra og Justin? Og kan det andet, end at ende ulykkeligt, når der kun kan være en vinder? //Justin er ikke kendt//

51Likes
113Kommentarer
9416Visninger
AA

5. 3 - "Brug for hjælp?"

Jeg trasker ind i spisevognen i toget, og mit blik lander hurtigt på Justin. Han sidder i en rød sofa, med benene på bordet, og ser i det hele taget meget rolig ud. Han sender mig et stort smil fuld af selvsikkerhed, hvilket fører til at jeg ikke kan lade være med at rulle øjne. 

Måske bliver det alligevel ikke så slemt, at dræbe ham i arenaen. Han er alt for selvglad og kæk.

"Fik du sagt farvel?" spørger han, og prøver tydeligvis at virke interreseret . Jeg trækker på skuldrene, da jeg ikke gider have, at han skal blande sig i mit liv.

Jeg sætter mig i en anden sofa overfor Justin, og lægger mine hænder i mit skød. Fjendtligheden og irritation lyser ud af mig, og det kan han se.

"Hvorfor så sur?" siger han spørgende, og rejser sig op fra sofaen, for at sætte sig hen ved siden af mig i den anden. Et skulende blik, er mit svar til ham.

Han begynder at pille ved noget af mit hår, og snor en tot om sin finger. "Hvad er det lige, at du laver?" spørger jeg, og ser fra ham til mit hår. Han trækker bare på skuldrene, og har tydeligvis ikke tænkt sig at svare mig.

"Der er aftensmad klokken seks, og i bestemmer selv, om i vil være på jeres værelser indtil da" siger Aria, og kommer gående ind. "Jeg går ind på mit værelse" siger jeg hurtigt, og rejser mig op, for at gå.

Jeg skal til at gå ud af en dør, da Aria stopper mig. "Det er den anden vej, søde" siger hun smilende, og lægger for anden gang i dag en hånd på min skulder. "Tak" mumler jeg flovt, og begynder at gå den anden vej.

Jeg får hurtigt fundet mit værelse, og smider mig træt i den store dobbeltseng. Jeg kigger rundt i rummet, og bliver overasket over hvor stort det er. Det er meget større end mit værelse, og det er endda i et tog.

Uden at ville det, kommer jeg til at tænke på min familie. Mors og Emmelies gråd. Fars smil, da jeg lovede ham, at dræbe Justin i arenaen.

Jeg begynder ubevidst at pille lidt ved min kjole, og da jeg mærker noget hårdt, vågner jeg op fra mine triste tanker. Min hånd glider ned i en lomme på kjolen, og da jeg får fat i noget, tager jeg det op, for at se hvad det er - det er min mors halskæde. Har hun glemt, at den lå i lommen på kjolen? Eller har hun givet mig den?

Ligemeget hvordan den er havnet der, er jeg i hvert fald blevet en smule gladere. Jeg knuger halskæden ind til mit bryst, og lukker øjnene hårdt i.

En banken på døren, for mig til at gemme halskæden væk bag min ryg - hvorfor ved jeg ikke.. Det føles bare som en privat ting, jeg vil holde for mig selv.

En pige på ca. 15 år, går forsigtigt ind til mig med en bunke tøj i hånden, som hun lægger på min seng, og derfor skynder sig ud, som om hun var skræmt. Jeg ved med det samme, at hun er en Avox - de personer der har gjort noget, som Capitol ikke bryder sig om, og derfor gør de dem til tjenere og skærer deres tunge af, så de ikke kan snakke.

Mit blik lander på tøjbunken, og jeg tager fat i det. Det består af et par hvide jeans med blomster på i forskellige farver, en sort top og en ærmeløs chiffon skjorte i hvid. Jeg har aldrig set så pænt tøj før. Kan det virkelig være til mig?

Jeg bekræfter det for mig selv, for hvorfor ville pigen ellers komme ind med det til mig?

Jeg trækker stille min kjole af, og trækker så i det nye tøj. Mit hår reder jeg kort igennem med en børste, der ligger på natbordet. Bagefter finder jeg min halskæde frem igen, som jeg havde gemt under puden. Jeg prøver at tage den på, og bliver ret irriteret da jeg ikke kan. Dog bliver jeg ved med at forsøge.

"Jeg ser, at du også har fået nyt tøj" lyder en stemme henne fra døren, og jeg farer forskrækket sammen. Et hæst grin lyder, og jeg ser hen mod døren, hvor Justin står med et selvsikkert smil plantet på sine egentlig ret flotte læber. Virkelig flotte læber.

Ubeskrivelige flotte læber.. Okay, stop dig selv Alexandra.

"Mhmm.." mumler jeg kort, og kæmper videre med halskæden. "Brug for hjælp?" spørger han, og går hen ved siden af mig. Jeg ryster irriteret på hovedet som svar, og koncentrere mig om halskæden. "Kom nu Alexandra, det er tydeligt at se at du ikke kan selv.. lad nu bare mig hjælpe" siger han smilende.

Jeg ser opgivende på halskæden, men overgiver mig så. "Fint" siger jeg irriteret, og rækker ham halskæden. Han stryger blidt mit hår til den ene side, og jeg får kuldegysninger af det. Jeg kan mærke hans ånde i min nakke, da han spænder halskæden.

"Sådan" siger han en smule lavt, så hans stemme lyder hæs. "Tak" siger jeg, og bider mig svagt i underlæben. Han lægger kort sine hænder på mine skuldre, men fjerner dem hurtigt igen.

"Klokken er 17.55.. Vi må hellere gå ind i spisevognen" siger han, og afbryder stilheden der var begyndt at komme kravlende. Jeg nikker, og vi går sammen ud i spisevognen, hvor Aria allerede sidder sammen med en anden dame. "Hej, jeg er jeres mentor Melina" siger damen, der åbenbart skal være vores mentor. Nu hun siger det, kan jeg godt genkende hende fra spillet for nogle år siden.

Jeg nikker kort, og sætter mig på en tom plads. Mit blik glider undersøgende hen på bordet, hvor der er proppet med mad. Hvordan kan de have så meget mad? Tænk lige på alle de Distrikter der sulter, og så sidder Capitol fandme bare og æder sig fede. Tsk. Jeg er heldig, at jeg kommer fra Distrikt 2, hvor sulten ikke er så alvorlig.

Jeg tager en masse mad op på min tallerken, og ignorere de andres blikke. Det går først op for mig nu, hvor sulten jeg egentlig er. Jeg fik heller ikke morgenmad, da jeg var alt for nervøs. Det er jeg altid på Høstdagen.

"Er du lidt sulten?" spørger Justin drillende, og smiler skævt af sin egen kommentar. "Er du lidt irriterende?" vrisser jeg, og sender ham et dræberblik. Han tager hænderne op foran sig, for at sige 'jeg overgiver mig'. Jeg ruller bare med øjnene af ham, og begynder så at spise maden på min tallerken.

***

"Alexandra, de viser de andre sonere nu" siger Aria, og kommer frem i døråbningen. "Jeg kommer" siger jeg, og sender hende et lille smil - hun har trods alt været super sød ved mig. Hun nikker kort, og går så ned mod spisevognen igen.

Et suk forlader mine læber, og jeg rejser mig træt fra den bløde seng. Jeg går ud på den smalle gang, og bevæger mig ned mod spisevognen. "Glæder du dig, til at se vores konkurrenter?" spørger en alt for genkendelig stemme, og pludselig bliver to hænder lagt på mine skuldre.

Jeg ser bagud, og uheldigvis var mit gæt korrekt. Justin. Jeg trækker kort på skuldrene, og studere kort hans påklædning. Jeg havde godt set, at han havde skiftet tøj ligesom mig, men jeg havde ikke studeret det før nu. Han har sorte og løse bukser på, en sort t-shirt med v-udskæring og en sød bowlerhat i sort.

"Du stirrer søde skat" siger han, og et selvsikkert smil dukker frem på hans læber. Dumme dreng. Jeg fjerner hurtigt mit blik, og vi træder sammen ind i spisevognen.

"Skynd jer, det starter nu" siger Aria, og genner os hen i en sort lædersofa. Jeg sætter mig henne i hjørnet, og venter så på at vores konkurrenter skal dukke op på skærmen.

***

Først havde Justin og Alexandra en mindre venlig samtale, men inde på Alexandras værelse, var de da begge venlige. Hvad synes i om kapitlet? Og hvad kunne i bedst lide? Hvorfor bliver Justin ved med at snakke til Alexandra? Er det bare for at irritere hende, eller er der mere bag? Billederne her, er deres påklædning.

 


 


//K//

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...