The Hunger Games/Justin Bieber - An Unhappy Ending.

Den 16-årige Alexandras navn bliver på høstdagen trukket, og hun skal ind i arenaen sammen med drengen Justin på 17, der har meldt sig friviligt. De skal sammen repræsentere distrikt 2. Alex og Justin har aldrig brudt sig om hinanden, og det ændrer sig heller ikke, da de skal træne sammen, og faktisk være sammen hele tiden næsten. Et tilfældigt kys mellem dem, bliver til had fra Alex' side, da Justin fortryder det. De ender dog som allierede i arenaen, da de ikke kan klare sig alene - Alex har dog lyst til at dræbe Justin. Imens har en stor gruppe fra 1, 4 og 8 slået sig sammen som allierede, og det er ikke nogen hemmelighed, at de går efter de stærkeste først - Alexandra og Justin.
Bliver der andet end had mellem Alexandra og Justin? Og kan det andet, end at ende ulykkeligt, når der kun kan være en vinder? //Justin er ikke kendt//

51Likes
113Kommentarer
9412Visninger
AA

21. 18 - "Hvad er det for noget at spørge om?"


Jeg vågner langsomt op, da der er en der rusker blidt i mig. Jeg åbner træt øjnene og ser op på Thomas. Han må have haft den sidste vagt. Efter at jeg havde dræbt ham fyren fra 12, bad Justin mig om at lægge mig til at sove, og så ville han tage en vagt.

Thalia og Justin er allerede oppe, så jeg er den sidste Thomas har vækket, kan jeg regne ud. Jeg rejser mig op og tager min rygsæk over skulderen. "Hvilken vej går vi nu?" spørger jeg om og undgår Justins blik. Hvis jeg kigger på ham, vil jeg bare komme til at se ham fyren og hende pigen fra 12, som vi dræbte i nat.

Ingen svarer mig, Justin begynder bare at gå og Thomas og Thalia følger med ham, så det samme gør jeg. Jeg kigger bare tavst ned i jorden, jeg er ikke en gang på vagt eller har en kniv i hånden. Jeg beder vel nærmest om at blive dræbt, hvis man kigger på mig.

Jeg har bare så meget i mine tanker, at jeg slet ikke tænker over at være på vagt, beskytte mig selv. Det er ret så dumt af mig, men det tænker jeg som sagt ikke over. Jeg ser bare fyren ansigt fra i går for mig, hans bedende og desperate blik, inden jeg snitter halsen over på ham.

Hvordan kunne jeg også få mig selv til bare at dræbe ham? Er jeg allerede blevet så kold herinde? Forsvinder min menneskelighed langsomt? Mine følelser? Min samvittighed? Er jeg bare blevet en dræbermaskine?

Jeg har kun dræbt et menneske indtil videre, og tanken om at jeg højst sandsynligt kommer til at dræbe flere - som Justin -, får mig til at bide mig hårdt i underlæben. Måske har jeg alligevel ikke mistet min samvittighed og menneskelighed endnu, men det sker måske langsomt.

Hvis jeg kommer hjem herfra, vil jeg komme hjem som et helt nyt menneske. Jeg vil have oplevet så mange nye ting, jeg vil have dræbt mennesker. Man kan ikke komme uforandret ud herfra, det er umuligt.

"Hvad skete der i nat?" spørger Thomas så om og får mig ud af mine tanker. Først nu lægger jeg mærke til, at han går ved siden af mig. Hvor lang tid har han gjort det? "Dem fra 12 fandt os.." svarer jeg kort og ser ned i jorden igen.

"Og?" spørger han yderligere om, da mit svar åbenbart ikke var nok. Det var vel heller ikke noget ordentligt svar. "De er døde nu.." siger jeg med et kort skuldertræk, og han sukker svagt over mig. "Det kan jeg ligesom regne ud, ellers ville vi nok være døde nu, hvis de ikke var.." sukker han og fortsætter, "dræbte du dem begge?"

Jeg ser hen på ham, da jeg hører hans spørgsmål. Han spørger om det som om det er en helt normal ting at spørge om, hvilket jeg da ikke mener, det er. "Hvad er det for noget at spørge om?" udbryder jeg, og mit udbrud ser ud til at komme bag på ham. Han havde vel bare regnet med at få et simpelt svar fra mig.

"Jeg er bare nysgerrig.." forklarer han kort, og jeg himler med øjnene over ham. Jeg har ikke noget imod Thomas, men lige nu chokerer og irriterer han mig. Tænk, at han bare spørger om sådan noget. "Jeg dræbte fyren, Justin tog sig af pigen. Der fik du så dit svar, er du så tilfreds?" nærmest vrisser jeg og går så hurtigere, så vi ikke længere går ved siden af hinanden og samtalen derved får en ende. Han forsøger ikke at snakke til mig igen, hvilket jeg er lettet over. 

Vi går alle fire i tavshed, og ingen af os forsøger at starte en samtale. Thalia må have hørt min samtale med Thomas, for jeg ser hende kigge en smule imellem os. Justin hørte den sikkert også, dog viser han ingen tegn på det, for han koncentrere sig bare om at gå og kigger slet ikke på os andre. 

"Skal vi bare gå indtil det bliver mørkt?" spørger Thalia om, og jeg kan regne ud at hun spørger Justin, da hun ser hen på ham. Er han allerede blevet udnævnt som vores leder? Så kommer jeg helt sikkert i problemer, hvis jeg dræber vores leder. Bestemmer vi ikke alle sammen i denne her gruppe? Åbenbart ikke, tsk. Justin er hermed blevet udnævnt som diktator i denne her gruppe.

"Vi går, indtil at vi finder et godt sted, hvor vi kan blive natten over.." svarer Justin og får det til at lyde så simpelt. Hvor ligger det gode sted så lige henne? Hvad hvis vi ikke finder et godt sted, inden det bliver mørkt? Så må vi vel bare sove der, hvor vi nu er. 

"Vi kan ikke blive ved med at gå i den samme retning, Justin.. På et tidspunkt slutter arenaen.." siger jeg til ham og får et irriteret blik fra ham. "Det ved jeg godt, tror du jeg er dum?" siger han, og jeg fnyser kort. Jeg er ikke i humør til at diskutere med ham, jeg har lige været i et slags skænderi med Thomas. Min lunte er kort i dag, man skal ikke gå mig på nerverne.

"Jeg sagde det bare.." mumler jeg og retter kort på min rygsæk, så den sidder bedre, og jeg ikke ender med at få ondt i ryggen. Ikke at den vejer utrolig meget, men vi kommer nok til at gå hele dagen, og så skal den da sidde behageligt.

***

Da vi efterhånden har gået i nogle timer - hvor mange aner jeg ikke -, stopper Justin pludselig op, og vi gør det samme, som om det er kongens efterfølger det her. "Vi holder en pause, vi har også brug for noget at spise.." forklarer han og sætter sig i græsset.

Thomas og Thalia følger hans eksempel, så jeg sætter mig også bare i græsset - så langt væk fra både Thomas og Justin, så jeg kommer til at sidde ved siden af Thalia, hvilket jeg ikke har noget imod.

Hun har nemlig ikke gået mig på nerverne, da ikke endnu, hvilket hun forhåbentlig heller ikke komme til. Jeg ville da finde det irriterende, hvis jeg kom op at skændes med ikke kun to, men alle tre fra min gruppe.

Jeg åbner min rygsæk og finder et brød frem. Jeg river lidt af det af og putter så resten i rygsækken igen, hvorefter jeg begynder at spise af mit brød - det jeg har revet af. 

"Hvor mange er døde indtil videre?" spørger Thalia om, og jeg ser Justin tælle på sine fingre. Han tæller vel de kanonslag, vi har hørt indtil videre. "Fem er døde.." svarer Justin, og jeg tæller hurtigt i hovedet. Jeg kommer også frem til fem, så han må have ret.

"Wow, så er vi slet ikke særlig mange tilbage i arenaen.." siger jeg sarkastisk og ser Justin sende mig et irriteret blik, dog ignorerer jeg det bare. Jeg er ligeglad med, hvad han mener om mine sarkastiske kommentarer, jeg kommer med dem, når jeg har lyst og nu var et perfekt tidspunkt til det.

Sarkasme er altid dejligt, hvis du spørger mig. Hvis du spørger Justin, har han måske en anden mening, men whatever.

___________________

Dette kapitel er ikke rettet igennem så der kan være stavefejl osv.

Undskyld for ventetiden.

Om der kommer et nyt kapitel i denne her weekenden, er jeg ikke sikker på, da jeg har utrolig dårligt net. Der er simpelthen så mange på nettet i min by her i weekenden - jeg bor i Hjallerup, hvor der jo er Hjallerup Marked, suk -, så nettet er dårligt - og det samme er mit humør, hvis nettet bliver ved med at være så dårligt. 

Tak fremmede mennesker for at stjæle mit net - tag det ikke personligt, hvis du er en af de personer der er til markedet, som sagt er jeg bare i dårligt humør pga mangel af net, heh.

Nok med mit dårlige humør og klagen over nettet, jeg håber i kunne lide kapitlet. Det var nok ikke ligefrem så spændende,men som jeg har sagt før, så kan ikke alle kapitler være lige spændende - sorry.

Tak for at i læser min fanfiction, det betyder meget. Jeg ville lige takke jer, nu hvor jeg har været så negativ.

- Kathrine^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...