The Hunger Games/Justin Bieber - An Unhappy Ending.

Den 16-årige Alexandras navn bliver på høstdagen trukket, og hun skal ind i arenaen sammen med drengen Justin på 17, der har meldt sig friviligt. De skal sammen repræsentere distrikt 2. Alex og Justin har aldrig brudt sig om hinanden, og det ændrer sig heller ikke, da de skal træne sammen, og faktisk være sammen hele tiden næsten. Et tilfældigt kys mellem dem, bliver til had fra Alex' side, da Justin fortryder det. De ender dog som allierede i arenaen, da de ikke kan klare sig alene - Alex har dog lyst til at dræbe Justin. Imens har en stor gruppe fra 1, 4 og 8 slået sig sammen som allierede, og det er ikke nogen hemmelighed, at de går efter de stærkeste først - Alexandra og Justin.
Bliver der andet end had mellem Alexandra og Justin? Og kan det andet, end at ende ulykkeligt, når der kun kan være en vinder? //Justin er ikke kendt//

51Likes
113Kommentarer
9430Visninger
AA

18. 15 - "En gruppe er altid bedre.."


Jeg sparker ud med min fod for at komme fri, dog er grebet stærk. Jeg strækker min arm for at få fat i en kniv, men hånden begynder at trække mig længere væk fra rygsækkene og våbene. Hvem er det der har fat i mig?

Jeg prøver igen at sparke ud med min fod, og jeg mærker min sko støde på noget, hvilket må betyde at jeg rammer personen. Jeg ser ned på personen, og det er ham den muskuløse blonde fyr fra distrikt 8. Han har næseblod, hvilket jeg må have givet ham. Jeg må have ramt hans ansigt, da jeg sparkede ud med foden.

Jeg bider mig hårdt i underlæben, da jeg mærker at han strammer grebet omkring min ankel, hvilket gør ondt. Skal jeg allerede dø nu? Jeg troede virkelig, at jeg måske kunne vinde det her.. Nu dør jeg som en af de første. Jeg hører to kanoner, to deltagerer er døde nu. Jeg bliver måske den tredje.

Jeg kæmper imod, da han trækker mig med hen til en sø tæt ved Overflødighedshornet. Han trækker mig ned i vandet, og da jeg ligger på maven, ryger jeg med ansigtet ned i vandet. Han holder mit ansigt nede, og jeg kæmper igen imod. Jeg vil ikke dø sådan her.. Jeg vil ikke drukne! Jeg har hørt, at det skulle føles som om ens hoved var ved at eksplodere. Jeg har lyst til at skrige, men jeg vil ikke lukke vand ned i mine lunger.

Jeg sparker ud med min fod igen, og den kommer i kontakt med noget. Pludselig bliver jeg trukket op fra vandet igen, og jeg hoster og trækker vejret hurtigt. Jeg bliver utrolig lettet, da jeg ser op på Thalia. Hun hjalp mig op af søen. Hun er ikke død, Justin har ikke gjort hende noget.

Jeg kommer op at stå med hendes hjælp, og jeg ser hen på fyren fra distrikt 8. Han har en kniv i halsen og et blodigt ansigt, og ved siden af ham står en genkendelig fyr med blodige knoer. Justin. Var Justin med til at redde mig? Kanonen lyder, og fyren fra distrikt 8 ligger nu helt stille.. Han er død.

Justin får fat i sin kniv og går hen til os. Jeg bakker væk fra ham, men Thalia ser på mig med et blik der siger 'det er okay'. Hun rækker mig en rygsæk, som jeg tager på. "Jeg har lagt nogle knive deri.." forklarer hun, og Thomas kommer løbende hen til os.

"Kom så, vi skal skynde os!" siger Justin og løber ind imod skoven. Thalia og Thomas følger med ham, så jeg gør bare det samme. Hvad har han gang i? Hvorfor hjalp han mig? Vi løber i noget tid, jeg har ikke styr på hvor lang tid, for mine tanker er et helt andet sted.

Jeg ville være død nu, hvis ikke Justin havde hjulpet mig. Hvorfor hjalp han mig overhovedet? Hvis han havde ladet mig dø, havde han bare haft en mindre konkurrent. Det giver ingen mening, jeg er så forvirret.

De andre stopper med at løbe, og så stopper jeg selvfølgelig også. Vi må have løbet i nogle timer, for mit hår og tøj er tørt igen, efter at ham fra 8 smed mig i søen. "Vi slår lejr her for i nat.." siger Justin, og Thomas og Thalia sætter sig ned. Jeg åbner min rygsæk og finder nogle knive frem, for så derefter at lukke min rygsæk igen og sætte mig ned med rygsækken ved siden af mig.

Jeg kan mærke et blik på mig, hvilket får mig til at se rundt. Thalia og Thomas sidder og snakker, det er Justin der kigger på mig. Han kigger ikke en gang væk, da jeg fanger ham i at kigge på mig. Ingen af os siger noget, vi kigger bare tavst på hinanden.

Uden at tænke over det, sætter jeg mig stille hen ved siden af ham, hvilket ser ud til at overraske ham. Jeg vil bare gerne vide, hvorfor han hjalp mig, intet andet. "Hvorfor hjalp du mig, Justin? Det ville kun være til din fordel, hvis jeg døde.." siger jeg og løfter mit ene øjenbryn en smule.

Jeg betragter ham, imens han sukker og læner sig op af et træ. "Fordi det også kan være til min fordel, at du er i live.. Vi kan være en stærk gruppe.." svarer han, dog føler jeg at der ligger mere bag det, end bare en god gruppe. Hvorfor hjalp han mig mon virkelig? Han vil tydeligvis ikke give mig den rigtige grund.

"Du kan sikkert sagtens klare dig alene helt fint.." siger jeg, og læner mig så også op af et træ bag mig. "En gruppe er altid bedre.." siger han bare med et svagt skuldertræk og ser på mig med et tænksomt blik.

Ingen af os sagde mere. Jeg kiggede ned i græsset, og mine tanker lander på min far og det han sagde til mig, før jeg kom på toget. Jeg skal dræbe Justin.. Langsomt og pinefuldt. Det kunne være så let at gøre det nu, få det overstået. Så kunne jeg også få min hævn, for at han legede med mine følelser.

Jeg tager fat i en af de knive, som jeg har fundet frem fra min rygsæk og ser tænksomt på den. Hvordan ville Thomas og Thalia reagere, hvis jeg gjorde det? Måske vil de gerne være i gruppe med Justin? Vi kan altså ikke stole på ham, han kunne sikkert sagtens finde på at forråde os, det er jo Justin. Han er uforudsigelig.

Jeg tager bedre fat omkring kniven, og ser en smule hen på Justin der roder i sin rygsæk. Jeg tænker på hvor stolt min far ville blive, på at det ville gøre det lettere for mig at komme hjem igen. Justin er en stor konkurrent. I stedet for at kæmpe med ham, når vi er færre her, kunne jeg få det overstået nu.

Noget i mig har lyst til at hæve kniven og gøre det, men der er noget der holder mig tilbage. Han reddede mit liv, kan jeg få mig selv til bare at dræbe ham nu? Hvilken slags person ville det lige gøre mig til?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...