The Hunger Games/Justin Bieber - An Unhappy Ending.

Den 16-årige Alexandras navn bliver på høstdagen trukket, og hun skal ind i arenaen sammen med drengen Justin på 17, der har meldt sig friviligt. De skal sammen repræsentere distrikt 2. Alex og Justin har aldrig brudt sig om hinanden, og det ændrer sig heller ikke, da de skal træne sammen, og faktisk være sammen hele tiden næsten. Et tilfældigt kys mellem dem, bliver til had fra Alex' side, da Justin fortryder det. De ender dog som allierede i arenaen, da de ikke kan klare sig alene - Alex har dog lyst til at dræbe Justin. Imens har en stor gruppe fra 1, 4 og 8 slået sig sammen som allierede, og det er ikke nogen hemmelighed, at de går efter de stærkeste først - Alexandra og Justin.
Bliver der andet end had mellem Alexandra og Justin? Og kan det andet, end at ende ulykkeligt, når der kun kan være en vinder? //Justin er ikke kendt//

51Likes
113Kommentarer
9509Visninger
AA

16. 13 - "Jeg har aldrig været mere klar.."


"Justin Bieber.." bliver der sagt, og jeg rejser mig op fra den sofa, som jeg sad i før. Alexandra er lige kommet ud fra scenen, og nu er det min tur til at gå derind og blive interviewet af Caesar. Jeg ser kort hen på hende, og Aria er ved at snakke med hende.

Jeg går så op af trapperne og ind på scenen, hvor jeg bliver mødt af klapsalver fra publikum. De klapper jo altid, når der kommer ind herind. Jeg husker på det Melina fortalte Alexandra og jeg, og jeg skynder mig at finde et stort og selvsikkert smil frem.

"Caesar, godt endelig at møde dig.." siger jeg smilende til Caesar og går hen til ham. Jeg sætter mig på den ledige stol og trykker hans hånd, som dem der har været herinde før mig også har gjort - som Alexandra. "Fornøjelsen er helt på min side.." siger Caesar, hvilket får mit smil til at vokse.

Jeg så Alexandras interview lige før, og det gik godt for hende. Jeg må også få et godt interview her, så jeg kan blive en favorit. Det er jo godt at være favorit, at få flere sponsorer. 

"Så Justin.. Du meldte dig frivilligt, hvorfor gjorde du det?" spørger han om, og jeg lægger min ene arm op på armlænet af min stol, så jeg sidder bedre og mere afslappet. "Jeg har trænet op til det her hele mit liv, det er en stor ære at være med i det, så selvfølgelig meldte jeg mig frivilligt.." svarer jeg med et smil og skruer på med charmen. 

"Er du sikker på at vinde? Vi har snakket med dem fra distrikt 1 og Alexandra fra dit distrikt, og de er alle sikre på at vinde, men der kan jo kun være en vinder.." siger Caesar, og jeg smiler af hans spørgsmål. Jeg så godt de interviews før mig og ved jo derfor godt, at de har sagt det. "Det er fint, at de er så selvsikre, men det bliver mig der løber med sejren, må jeg nok skuffe dem.." siger jeg selvsikkert, og Caesar griner sammen med publikum. Ikke over mig, men med mig.

"Det er godt at være selvsikker, men kan man være for selvsikker?" spørger han om, og jeg ryster svagt på hovedet som svar. "Ifølge mig kan man ikke være for selvsikker, men det er der nok delte meninger om.." forklarer jeg og tænker med det samme på Alexandra.

"Så Justin.. Hvad med kærligheden? Er der en pige derhjemme?" spørger han om, og jeg griner kort af hans spørgsmål. "Nej, det er der ikke.. Det er bare min familie jeg skal hjem til.." svarer jeg med endnu et grin og ser på ham.

Mine tanker er igen på Alexandra, og jeg ser hendes ansigt for mig inde i hovedet. Har jeg følelser for Alex? Det kan jeg ikke have, det er jo et kæmpe problem. Vi skal snart ind i arenaen alle 24 deltagere, og så skal jeg dræbe hende.

"Ligesom Alexandra, så fik du jo 10 af the Gamemakers.. Hun ville ikke afsløre noget, men vil du afsløre, hvad du gjort for at få så mange point?" spørger Caesar om, og jeg kan se på publikum, at de er interesserede i at få et ordentligt svar. 

"Som jeg sagde før, Caesar, så har jeg jo trænet op til det her hele mit liv, så jeg kan bruge en masse forskellige våben, og så har jeg overlevelsesevner.. Det viste jeg dem, og det fik deres anderkendelse.." svarer jeg og holder alligevel lidt i skjul. Jeg sagde jo ikke helt nøjagtigt, hvad jeg gjorde.

"Sidste spørgsmål.. Er du klar til at komme ind i arenaen her i morgen?" spørger han om, og jeg sender ham og publikum et stort smil. "Jeg har aldrig været mere klar.." svarer jeg, og publikum og Caesar klapper, efter at jeg har sagt farvel igen og går ned fra scenen. 

Aria kommer hen til mig, ligesom at hun gjorde ved Alexandra, og hun giver mig et kram. "Du klarede det også bare fantastisk, Justin! I skal nok begge to blive favoritter og få en masse sponsorgaver, jeg tvivlede aldrig på jer!" siger hun begejstret, og jeg smiler svagt over hendes kommentar.

Jeg ser kort rundt, og mit blik stopper ved Alexandra som sidder sammen med Thalia og Thomas henne i sofaen. Jeg kan høre hendes latter herhenne fra, hvilket nu får mig til at smile en smule. Hun har en sød latter. Før jeg ved af det, er jeg gået hen til dem, og de ser alle tre op på mig. "Hey.." siger jeg, og det overrasker mig, at jeg faktisk ikke lyder selvsikker - nærmere en smule usikker.

"Det var et godt interview.." kommenterer Thalia, og jeg ser hen på hende. "Tak.. Dit kommer nok også til at gå godt.." siger jeg til hende, hvilket faktisk får hende til at smile. Hun virker nu sød, for sød.. Man kan ikke være for sød, så dør man som en af de første, det er helt sikkert. Så har man ikke modet til at dræbe, Thalia er sikkert en af de typer - om ham Thomas også er det, ved jeg ikke. Han virker stille, han siger i hvert fald ikke så meget, nu har jeg heller ikke rigtigt snakket med ham.

Jeg har snakket en smule med dem fra distrikt 1, og de virker begge to højrøvet og arrogante, dog kunne de vel være gode at have en alliance med. 1 og 2 har næsten altid en alliance kørende imellem sig. De er også de distrikter der har det bedste forhold til Capitol og har det bedst.

"Jeg er træt, jeg går i seng.. Vi ses vel i morgen.." siger Alexandra og rejser sig op fra sofaen. Thalia er også hurtig til at rejse sig op, og de krammer kort. Jeg kan høre dem hviske noget, dog kan jeg ikke få fat i ordene. Hvad snakker de mon om? Jeg er da nysgerrig.

"Vi ses.." siger jeg til Thomas og Thalia og går så sammen med Alexandra hen til elevatoren og derind. Jeg trykker på to-tallet og læner mig op af en af væggene, imens jeg venter på, at vi kommer til den rigtige etage. "Du klarede dig godt til interviewet.." komplimenterer jeg hende, og hun ser hen på mig med et udtryksløst blik. "Tak.." siger hun så kort, og jeg regner med at få et 'i lige måde' tilbage eller noget, men det bliver der intet af.

Hun ser bare tomt ud i luften igen, og jeg bider mig svagt i underlæben. Hun er stadig kold overfor mig, og det har hun jo været siden det jeg sagde oppe på taget efter kysset. Det var også dumt af mig, at kysse hende.. Hvorfor gjorde jeg dog det? Jeg tænkte slet ikke, jeg gjorde det bare.

Da elevatordørene åbner på den rigtige etage, går vi så begge ud derfra og ned imod vores værelser. "Godnat.." siger jeg til hende, og hun siger det ikke tilbage til mig, i stedet forsvinder hun bare ind på sit værelse og lukker døren hårdt i efter sig.

Et svagt suk forlader mine læber, og jeg går med trætte skridt ind på mit værelse og lukker døren efter mig. Jeg skal bare direkte i seng nu, jeg må jo også se at være frisk til i morgen, hvor vi alle skal ind i arenaen.

I morgen vil det hele begynde..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...