The Hunger Games/Justin Bieber - An Unhappy Ending.

Den 16-årige Alexandras navn bliver på høstdagen trukket, og hun skal ind i arenaen sammen med drengen Justin på 17, der har meldt sig friviligt. De skal sammen repræsentere distrikt 2. Alex og Justin har aldrig brudt sig om hinanden, og det ændrer sig heller ikke, da de skal træne sammen, og faktisk være sammen hele tiden næsten. Et tilfældigt kys mellem dem, bliver til had fra Alex' side, da Justin fortryder det. De ender dog som allierede i arenaen, da de ikke kan klare sig alene - Alex har dog lyst til at dræbe Justin. Imens har en stor gruppe fra 1, 4 og 8 slået sig sammen som allierede, og det er ikke nogen hemmelighed, at de går efter de stærkeste først - Alexandra og Justin.
Bliver der andet end had mellem Alexandra og Justin? Og kan det andet, end at ende ulykkeligt, når der kun kan være en vinder? //Justin er ikke kendt//

51Likes
113Kommentarer
9421Visninger
AA

3. 1 - "Det bliver ikke mig, Em"

Vi har gået i noget tid nu, og jeg kan skimte den lille scene hvor Aria kommer til at stå om lidt, mens hun trækker de to personer, der skal ind i arenaen. De to personer, der mister deres liv. De to personer, der ikke har en fremtid mere.

Jeg bider mig deprimeret i underlæben, og stopper så op. Det er nu, at jeg skal op og stikkes i fingeren, og min familie kan ikke komme længere med. 

Jeg vender mig om mod min mor, far og Emmelie, og sætter mig så på hug foran Emmelie. Hendes små arme krammer mig med det samme, og hun begraver sit ansigt i mit hår. Jeg gengælder hendes kram, og kan mærke frygten lyse ud af hende, og det smitter af på mig.

Hvad nu hvis jeg bliver valgt? Så kommer jeg aldrig, til at se min familie igen.

En klump i min mave danner sig langsomt, og jeg klemmer hårdt øjnene i. "Det bliver ikke mig, Em.." hvisker jeg tæt på hendes øre, og løsner mit greb om hende. Hun nikker svagt, og giver så slip på mig. Jeg planter et kys i hendes pande, krammer min mor, vinker kort til min far og går så videre.

Stikket i min finger, resultere i at jeg spjætter kort. Damen tørrer blodet af i bogen, da hun nu er sikker på, at det er mig, der er Alexandra Forest.

Jeg følger med gruppen af 16-årige piger, og vi stiller os i en flok. Aria kommer op på scenen, og hun sender os alle et stort smil. Hvordan kan hun smile, på den her dag? Jeg har aldrig fattet Capitol, og det kommer jeg sikkert heller ikke til - ikke at jeg gider.

"Glædelig dødsspil, og må oddsene altid være jer gunstige" starter hun ud, og laver et kort vink med hånden. Så begynder den lange film om, hvordan dødsspillet blev opfundet, krigen, Distrikt 13's udslettelse osv.

Jeg har set filmen så mange gange før, at jeg ikke gider kigge med. I stedet for koncentrere jeg mig om mine sorte sko. Af ren kedsomhed, står jeg bare og glor på mine sko, indtil filmen er færdig.

"Kvinderne først" lyder Arias stemme højt, mens hun går med langsomme skridt hen til den store glasskål - eller hvad man skal kalde den. Hendes hånd glider stille ned til alle de små konvolutter, hvor 8 af dem er med mit navn på.

Alle kigger på Arias hånd, der roder rundt i konvolutterne. Nogles blik er fuldt af frygt, mens andre bare ser spændte ud. Selv er jeg en af dem, med frygt skrevet ud over hele ansigtet.

Berolig dig selv Alexandra, det bliver ikke dig. Der må være noget med 1000 konvolutter i den der skål, så der er kun 8/1000 chance for, at det bliver dig, og det er en meget lille sandsyndlighed. Dybe vejrtrækninger, luk øjnene og tæl til ti. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10... Sådan, det var da bedre.

Jeg virker sikkert som en særling, mens jeg står og snakker med mig selv inde i hovedet, men sådan er jeg altid på høstdagen. Angsten kommer bare altid, og jeg kan ikke stoppe den.

Jeg åbner øjnene igen, og ser Aria stå med en lille konvolut i hånden, mens hun langsomt åbner den. Det bliver ikke mig, det bliver ikke mig.. Det kan ikke blive mig.

"Alexandra Forest" råber hun, og alles blikke bliver vendt mod mig. Alexandra Forest.

Det kan ikke være rigtigt. Det blev mig. Hvordan kan det ske?

***

Undskyld det meget korte kapitel, men jeg synes det virkede bedst, at slutte kapitlet her. Så blev Alexandra valgt. Hvordan tror I, at hun reagere? Og hvad med hendes familie? 

Btw: Jeg har en lille overraskelse til jer, i næste kapitel.. dx'

//K//

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...