Fix me and you ♦ [1D] ♦

Hvad gør man lige, når man tager sin elskede kæreste gennem tre år i at dyrke sex med en anden? En uge før deres 3 års dag? July er ulykkelig. Men hvad nu hvis der er en helt speciel dreng, der har oplevet det samme som hende?


- Tak til Anna MV. for det smukke cover!

98Likes
175Kommentarer
7769Visninger
AA

2. Unlucky

Allerede da jeg havde låst døren op til lejligheden, kunne jeg mærke noget, der var helt forkert. Selv hvis det ikke havde været for de efterladte stilletter i gangen, havde jeg kunnet mærke det. Selv lugten var helt forkert. Der hang en stærk lugt af parfume i gangen. Kvindeparfume. Det var ikke min.

Lydløst lukkede jeg døren efter mig, og trådte forsigtigt forbi stilletterne og Ryans jakke, der lå smidt midt ude i det hele. Jeg listede mig ud i stuen, forbi den sorte kjole der lå tilfældigt smidt på gulvtæppet, og hen til soveværelset.

Jeg tog en dyb indånding, inden jeg skubbede trædøren en anelse op. Helt lydløst. Dér i sengen var det værste, der kunne ske for mig. En mørkhåret pige lå under min fyr, som lavede rytmiske bevægelser over hende, efterfuldt af deres fælles støn.

Med ét skubbede jeg døren op med et hårdt skub, og en rislende lyd kom ud fra mine læber. Det gik op for mig, jeg havde holdt været, og jeg prustede hårdt ud. De to elskende mennesker vendte sig og kiggede forskrækket på mig.

”Ju-”

Ryan skulle til at komme med en klam undskyldning, men jeg afbrød ham: ”Nej, Ryan! Der er ingen undskyldning for det her!” råbte jeg. 

”Jamen-”

”Nej! Med mindre du bare lige skulle tjekke, om hun har klamydia, så er det da helt i orden!” sagde jeg sarkastisk. ”Hvor er du klam, Ryan!” sagde jeg hårdt, inden jeg hurtigt gik mod skabet, imens jeg tog en taske med på vejen, og fyldte min taske med tøj.

”July-” bad Ryan. Han var i mellem tiden hoppet af tøsen og fået boksershorts på. ”Det-”

”Hold nu din kæft! Jeg skal nok skride, okay? Så kan I bolle videre bagefter” svarede jeg og gik hurtigt ud på badeværelset, hvor jeg pakkede min tandbørste, make-up og diverse ned i den. Mit blik mødtes mit eget i spejlet, og jeg så hårdt på mig selv. Jeg græd ikke, men mit ansigt så alligevel helt forkert ud. Nej, jeg var ikke den pæneste, men vi havde trodsalt været sammen i snart 3 år om en uge. Jeg havde på en eller anden måde bildt mig selv ind, at han elskede mig.

Jeg vendte ryggen til mit spejlbillede, og tog tasken over skulderen. Jeg gik med hurtige skridt ud ad badeværet, ud ad soveværelset og ud på gangen.

”July, vent nu lige!” sagde Ryan efter mig. Han indhentede mig og lagde en hånd på min skulder. ”July, stop” sagde han og kiggede mig i øjnene. Mit hårde blik mødtes hans, og jeg kunne næsten mærke, hvordan jeg skulle til at tilgive ham. Men jeg tog mig sammen, og gloede bare på ham.

”Hvad Ryan?”

”Jeg elsker dig jo, July. Det ved du jo” sagde han og lod en hånd strejfe min kind. ”Det var en fejltagelse”

”En fejltagelse, Ryan? En skide dum fejltagelse! I min fucking seng! Kan du ikke se, hvor klam du er?” skreg jeg, og kunne straks mærke, hvordan jeg var ved at overgive mig til tårerne. Du skal ikke græde! skreg jeg til mig selv. Tag dig sammen! Jeg rystede på hovedet og kørte en hånd igennem mit filtrede lyse hår.

”Undskyld” var der en forsigtig stemme, der sagde. Jeg kiggede op, og kunne straks mærke, hvor vred jeg var. Pigen med det mørke hår og de alt for store øjne, der slet ikke passede i hendes ansigt, så forsigtigt på os. ”Kan jeg-” skulle hun til at sige, men jeg lod hende ikke fuldende.

”Bolle min kæreste når jeg er gået? Åh, selvfølgelig” sagde jeg og smilede stort til hende. Hun fik en overrasket og skræmt udtryk i ansigtet. ”Jeg skal nok gå nu. Undskyld, jeg forstyrrede jer” sagde jeg og smilede endnu større til hende. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv, og det hjalp ikke, jeg bare stod og nedstirrede hende. Med et smil fuld af sarkasme kiggede jeg på Ryan.

”Du må have det godt. Der kommer en, og henter mine ting. I må hygge jer” sagde jeg og smækkede døren efter mig. Med det samme begyndte tårer at trille ned ad mine kinder og jeg begyndte at småløbe ned ad trapperne i opgangen, så han ikke ville indhente mig. Jeg stoppede heller ikke, da jeg kom ud. Først da jeg var ankommet til parken, satte jeg mig ned på en bænk og begravede mit ansigt i mine hænder.

”Fuck kærlighed” hviskede jeg. Det var det værste, der nogensinde var sket for mig. Jeg var så sur… og så såret. Jeg ville aldrig glemme det her. Tænk at han kunne finde på det? Jeg havde virkelig ikke set den komme. Vi havde det jo så godt sammen. Eller det var hvert fald det, jeg troede. Men jeg var åbenbart ikke god nok. Jeg forstod det bare ikke. Alle de gode stunder vi har haft. Jeg troede slet ikke, han var typen, der kunne finde på sådan noget.

Til sidst tørrede jeg mine øjne og rettede mig op. Jeg kunne slet ikke nyde den varme sol, der varmede hele min krop op. Eller træerne og deres grønne blade. Heller ikke duften af det nyklippede græs. Jeg lagde dårligt mærke til de mennesker, der gik forbi mig med deres skæve blikke. Men så tog jeg en dyb indånding og fiskede min mobil op af min taske. Jeg snøftede og tastede Rileys nummer ind på min mobiltelefon. Den bippede tre gange, før den blev taget.

”Hvad så?” spurgte hun med sin glade stemme. Med det samme kunne jeg mærke, hvordan jeg var ved at bryde sammen igen. Det eneste jeg havde lyst til, var bare at komme hjem til mine forældre og mit gamle værelse og bare tude. Ikke være social eller noget som helst.

”Riley?” sagde jeg stille.

”Hvad er der sket?” spurgte hun straks. Jeg trak på skuldrene og rystede på hovedet for at lade være med at græde. ”Er du der, July?” spurgte hun forsigtigt om. Men hendes tonefald ændrede sig straks, da hun kom med sin næste sætning: ”Er det Ryan? Hvad har den idiot gjort? Jeg smadrer ham fandeme..” rasede hun, men til sidst hørte jeg ikke efter. Sandheden var jo, at jeg ikke ville vide, hvor stor en idiot Ryan var. Jeg kunne jo lide fjolset. Vi havde jo været sammen så længe. Vi skulle endda til Paris for at fejre vores 3 års dag og Valentines dag. Vi havde planlagt den tur i flere måneder. Hvilken pige drømmer ikke om det? Men nu havde jeg ingen prins. Hvis Ryan nogensinde havde været det.

”Jeg kommer og henter dig, okay? Jeg får min far til at køre dig hjem. Hvor er du?” Riley havde endnu ikke fået kørekort, så hun fik altid hendes far til at køre. Jeg havde fået mit, men jeg havde ikke tænkt mig at hente bilen hos Ryan. Jeg ville ikke i nærheden af vores lejlighed igen. Aldrig nogensinde. Han kunne få lejligheden. Jeg ville bare have alle mine ting. Jeg skulle ikke nyde noget af at se ham igen.

”I parken” hviskede jeg, og kunne med det samme høre en bilmotor gå i gang i røret.

”Okay. Vi er allerede på vej” sagde hun. Jeg nikkede bare, og lagde ikke på, hvilket hun heller ikke gjorde. ”Vi er her nu” sagde hun lidt efter. I baggrunden smækkede en bildør, og nogen skridt lød. Lidt efter blev der råbt på mig, og jeg lagde mobilen tilbage i tasken før jeg kiggede op. Riley kom halvløbende hen til mig, og trak mig op fra bænken og ind i et kram. Med det samme kunne tårekanalerne igen.

”Det hele skal nok gå. Jeg smadrer ham. Det lover jeg dig for!” sagde hun og lod sin ene hånd køre op og ned af min ryg. Hun kunne gætte sig til, hvad der var sket. Det var rimelig imponerende. Jeg havde ikke sagt ét eneste ord til hende, og hun vidste bare, at det var Ryan. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at hun aldrig har kunnet fordrage ham. Sådan har det vidst været med de fleste af mine kærester. Hun har bare aldrig kunnet lide dem. Men jeg havde også kun haft to, så der skal nok komme en, som hun kan lide. Hvis jeg nogensinde forelsker mig igen. Hvilket jeg aldrig vil gøre igen. Hvert fald ikke inden for de næste par år. Det gjorde simpelthen så ondt. Det stak i mit hjerte. Denne psykiske smerte var så forfærdelig. 

 

♦~~~~~~~~~~~~♦

Det var så første kapitel til Fix me and you. Hvad synes I indtil videre? Jeg lover at kapitlerne bliver længere, men jeg synes det var et passende sted at stoppe, så den passer med det næste der sker. 

Tusind tak for dem der vil læse den! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...